En fugl udklækket i et bur vil tro, at det er en sygdom at flyve

En fugl er født til at være fri. Så hvis den låses inde i et bur, vil den føle, at hele dens tilværelse begrænses til et lillebitte sted. Det er, som om at dens vinger bliver klippet af sammen med en af dens mest karakteristiske evner: at kunne flyve. Overskriften tilhører Alejandro Jorodowskys, og den vil hjælpe os med at se, at noget lignende også kan ske for mennesker.

Billedligt talt vil at leve i et bur som en fanget fugl forhindre én i at se et bredere perspektiv af det, man kan opleve i livet. Der findes mennesker, som nøjes med det, de allerede har. Med de ting, som de føler sig sikre på. De udforsker eller opsøger ikke nye oplevelser. Det er ikke en negativ ting, hvis bare det er fuglens eget valg. Problemet opstår, når fuglen tror, at alle andre tager fejl, eller at den flyver, når den egentlig ikke gør.

En fugl som bliver i buret, selv hvis lågen står åben

Ligesom fugle, er mennesker født til at føre sig selv mod det, de ønsker. Helt frit og selvbestemmende.  Men der findes folk, som grundet forskellige ting, såsom uddannelse eller sociale baggrund, bliver i deres såkaldte “komfortzone”, når de når en vis alder. Og de kan åbenbart ikke komme ud af den, selv hvis de presses til det.

Denne “komfortzone” er det, som føles familiært for dem, og som, de føler, giver dem en beskyttelse. Rutinen dominerer i denne zone. Faktisk er det meget svært for dem at undslippe disse adfærdsmønstre og påtagede værdier. De føler sig ubehageligt tilpas omkring dem, som er forskellige fra dem. 

Vi er fri, og derfor tvinges ingen fugle ud af deres bur og til at flyve væk. Men på den anden side er ingen tvunget til at blive. Vi skal være tolerante og have forståelse overfor en livsstil, som er forskellig fra vores egen. Det er nødvendigt for at kunne opretholde og få tætte forhold i livet.

To dækkede øjne ser mere end et blindt sind

Et af de mest kendte mennesker i verden, Nelson Mandela, troede mere end noget andet på sindets frihed. Dækkede øjne vil altid være i stand til at befri sig selv for det bind, der dækker dem. Men et blindt sind skal kæmpe meget mere for dette.

Dem af os, som ikke anser os selv som at være fanget i et bur, føler, at vi tit bedømmes af ubarmhjertige sind. “Du er skør”. “Det er en upassende adfærd.” “Du gør det forkert.” “Hvad vil de andre dog sige om dig?” Dette er normale udsagn hørt af én, som tør flyve.  

Ham, som er inde i buret, forstår ikke helt, at verden er fuld af nuancer og muligheder. Han mener ikke, at han er en fugl. Han ved ikke, at han binder sine drømme til jorden og derfor begrænser dem. Ham, som ikke tror på sin evne til at flyve, tvivler på og stiller spørgsmål til andres flyveevner og drømme. 

Man skal tænde sit sind, ikke fylde det

Hvis en fugl har vinger, som kan flyve, så har mennesker et sind, som også lader dem flyve. Men sindet skal hele tiden tændes. Vi bliver nødt til at så frø, som kan hjælpe det med at tænke. Vi bør ikke fylde os selv op med andres, forudindtagede idéer.

Nogle mennesker opfører sig som fugle, som har tilbragt hele livet i et bur. Derfor er de bange for at hoppe ud, når lågen åbnes. Måske dømmer de deres  venner for noget, men de er simpelthen for bange til selv at turde gøre det. Det eneste, de har brug for, er mod og vijlestyrke. “Sapere aude”, som filosoffen, Kant, ville sige: Vov at vide og lære, og brug din fornuft til at opnå det.