Får du det elendigt af kun at tænke på dig selv?

De fleste af os har fået fortalt, at det er dårligt kun at tænke på dig selv. De siger det fra et synspunkt baseret på moral, religion og familiens skikke. Men som med enhver regel er der en besked gemt “mellem linjerne”. Det kan synes, at det er karakteristisk for ethvert menneske at være egoistisk, og at de skal kæmpe mod deres egoistiske natur for at være mere dydige.

Med udviklingen af ​​neurovidenskab har vi bevist, at spørgsmålet er anderledes, end vi troede. Det har ikke så meget at gøre med dyd som med de nødvendige egenskaber for menneskets overlevelse. Evnen til at se ud over dig selv er også et træk af udviklet intelligens. Og som om det ikke var nok, er det også blevet bevist, at det øger serotonin og dermed følelsen af glæde.

“Den eneste egoisme, der er acceptabel, er at stræbe efter, at alle andre bliver okay, så du kan blive endnu bedre.”
-Jacinto Benavente-

Alt dette blev også bekræftet af Matthieu Ricard, en fransk molekylærbiolog, der blev en buddhistisk munk. Denne mand er søn af Jean-Francois Revel, den berømte europæiske filosof. Ricard var en anerkendt forsker, der deltog i en prestigefyldt undersøgelse om hjernen, som fandt sted i USA. Så tog han til Nepal, vedtog deres livsstil og blev der.

Kun at tænke på dig selv fører til forringelse

Matthieu Ricard er overbevist om, at egoisme frem for alt er en kilde til ulykkelighed. At være fokuseret på “mig” tvinger dig til at vedtage en paranoid stilling i livet. Uden selv at bemærke det, skal du hele tiden tænke på, hvordan man bevarer det “mig”, hvordan man ophøjer det eller hvordan man får det til at regere over alt og alle andre.

Resultatet af kun at tænke på dig selv er, at du begynder at fyldes med frygt. At elske betyder at bryde væk fra “mig”, så den kan falme ind i andre. I stedet fører egoisme dig til skabelsen af ​​barrierer. Dette får dig til at gå i en defensiv tilstand. Du føler dig truet på en eller anden måde, og du føler dig også alene.

Hvis du altid tænker på ideer, der kun drejer sig om dig, begrænser du også din opfattelse af verden betydeligt. Denne vane gør det svært for dig at se virkeligheden ud fra et andet synspunkt. Det lukker dig af for overraskelser. Det gør din daglige følelsesmæssige oplevelse meget begrænset, og det gør det nemt at desensibilisere dig.

Selviskhed fører til ulykkelighed

For Matthieu Ricard er ethvert menneske en to-sidet ulv. Den ene er ansigtet af en grusom ulv, som kun tænker på sig selv. Den anden er ansigtet af en ulv, der arbejder for sin flok. Hvilke af de to kommer ud på toppen? Den, der bliver fodret mest.

For denne buddhistiske munk fører det til magelighed udelukkende at tænke på dig selv. Desuden mener han, at det er ret nemt at gå fra magelighed til grusomhed. I denne tilstand kan du kun finde tanker om ligegyldighed eller had. Du begynder at hade andre, som en strategi til at ophøje dig selv. Alle andre er dårlige, og du er ikke, du er god. Alle andre er bæster, kun du ser lyset.

Når nogen bliver fanget i denne dynamik, falmer deres smil hurtigt. Vrede bliver deres normale konstante humør. Andre mennesker er ikke en kilde til lykke, men snarere elendighed. Alle er generende, de forstyrrer dig. Alle, der ikke tjener funktionen til at glæde dit ego. Under disse forhold er du kun et kort skridt væk fra bitterhed.

Altruisme er et højere niveau af liv

I hans laboratorium, da han studerede hjernen, var Matthieu Ricard i stand til at bevise, at betjening af andre gør folk meget glade. Faktisk er det at have mere solidaritet en metode, der anvendes til at løfte menneskers ånd, hvis de lider af depression.

Solidaritet er det modsatte af egoisme og kun at tænke på dig selv, derfor gælder det modsatte. Jo mere støttende du er for andre, desto mere bliver du opmærksom på verden. Dit sind og hjerte åbner op for at forstå andre menneskers virkelighed, og det gør dig mere modtagelig og intelligent. Det giver dig også mulighed for at se verden fra forskellige synspunkter, og det beriger din følelsesmæssige verden. Du kan også oprette relationer af højere kvalitet.

For Matthieu Ricard hedder det højeste niveau af solidaritet medfølelse. Denne munk kalder en historisk kendsgerning for opmærksomhed. Verden har udviklet sig til forskellige former for medfølelse, der gradvis er mere udførlige. Menneskerettigheder, kvinders rettigheder og senere dyrs rettigheder er et bevis på denne udvikling.

For denne buddhistiske munk er en stor revolution allerede begyndt at finde sted rundt om i verden: medfølelse. Han siger, at det på kort sigt vil skabe de nødvendige betingelser for en økonomisk forbedring. På mellemlang sigt vil det føre til en bedre livskvalitet. På lang sigt vil det opnå bevarelsen af ​​miljøet. Han sikrer, at langsomt, vil vi indse, at menneskeheden kun har en måde at fortsætte med at eksistere på: samarbejde.