Effekten af skældud i barndommen kan vare længe
Skældud i barndommen påvirker børns helbred direkte. Men vi er desværre ikke opmærksomme på effekten af skældud. Det er, fordi vi nogle gange forveksler det med brugen af dårlige ord. Men det er mere end det.
Skældud i barndommen er et direkte angreb på offerets selvværd. I dette tilfælde er det et angreb på børn. Udover det er misbrug gennem ord også et overgreb på det psykologiske niveau. Faktisk har National Child Traumatic Stress Network (NCTSN) nogle data på dette. Ifølge dem er psykisk vold den mest anvendte type af vold.
Det er meget vigtigt for os forældre, at vi er forsigtige med, hvad vi siger til vores børn. Vi skal kontrollere vores måde at tale med dem på. Vi skal være særligt forsigtige, når vi fremhæver deres fejl for dem.
Hvorfor er effekten af skældud i barndommen så stor?
Der er en grund til, at effekten af skældud kan mærkes i barndommen. Det er, fordi barndommen er et særligt kritisk tidspunkt i deres udvikling. Nervesystemet og hjernen er meget følsomt overfor enhver stimuli fra omgivelserne. Det betyder, at alt, hvad der sker omkring barnet, har indflydelse på barnet på den ene eller den anden måde.
Ifølge J. Pinel foregår processen med udviklingen af nervesystemet fra undfangelsen af fosteret. Den fortsætter så videre i den postnatale periode. Den stopper ikke, før vi er blevet voksne. Det er således normalt for børn, at de er sårbare overfor neuropsykologisk skade gennem barndommen.
En udgivelse med titlen Review of the Neuropsychology of Childhood Abuse: Neurobiology and the Neuropsychological Profile of Abuse Victims During Childhood har relevant information. Her slår man fast, at skældud i barndommen kan skabe opmærksomheds- og hukommelsesproblemer samt problemer med sproglig og intellektuel udvikling. Det kan medføre mange nederlag i skolen.
“Forandringer i hjernens funktioner og struktur ser ud til at kunne forklare fremtidige neuropsykologiske funktioner hos ofre for misbrug i barndommen.”
–Neuropsychlogy of Childhood Maltreatment and Implications for School Psychologists, A.S. Davis, L.E. Moss, M Nogin, N. Webb-
På hvilke måder er det så, vi skjuler det, så vi kalder det ved andre navne? Nogle gange retfærdiggør vi det ved at kalde det “oplæring” eller “opdragelse” af barnet efter bedste evne.
Straf er ikke godt
Mange forældre ved ikke, hvordan de skal opdrage deres barn på andre måder end ved at fokusere på det dårlige. På den anden side bliver det aldrig rost, når barnet gør noget godt. Det er, fordi de tænker, at det er sådan, det skal være. Hvis barnet bringer det på banen, vil forældrene typisk bare sige: “Det er sådan, du skal gøre det.”
Det kan dog på dette følsomme stadie få alvorlige konsekvenser, hvis man kun fokuserer på de negative aspekter. For det meste fortæller forældrene ikke, hvad det er, barnet gør forkert. De giver dem også en skyldfølelse af at have ophidset deres forældre. Vi kan også se det ringe udvalg af ord, der benyttes, når de skal overbringe budskabet til barnet.
At foretage sammenligninger børnene imellem eller ved at sige “du er dum,” kan virke uskyldigt. Det kan også retfærdiggøre, at forældrene har følt sig så ophidsede, at de mistede deres kontrol. Men alt dette kan efterlade varige mærker hos alle børn. Det er især tilfældet, hvis det sker ofte.
Lad os for eksempel sige, at dit barn er ved at løse en matematikopgave, og du kalder dem for “dum,” hvis de ikke kan løse det rigtigt første gang. Samtidig får du nævnt, at barnets venner altid kan finde ud af det. I dette tilfælde vil barnet føle, at det er dårlig til matematik. Udover det vil de tro, at de er dårligere som elev end deres venner.
Straks vil de begynde at tro, at de ikke kan gøre noget ved det. Det kan få dem til at opgive matematik i fremtiden. De kan også komme til at føle en vis frygt for at fejle. Ved den mindste fejl på andre områder vil de give op, fordi de anser sig selv for “inkompetente“.
Effekten af skældud i barndommen varer evigt
Hvilken slags selvopfattelse forventer vi, barnet udvikler med denne type adfærd? Lad os ikke glemme, at det er gennem barndommen, de bygger deres identitet. Denne identitet kan blive plaget af “at jeg ikke dur til noget.” Det kan indbefatte “det er min skyld, at mine forældre er sure.” Eller også “jeg kan aldrig gøre noget rigtigt” eller “jeg er dum.” Barnet vil tænke “jeg fortjener ikke bedre.” Alt dette vil hindre dannelsen af et solidt selvværd.
“…som er skadelige handlinger, især de verbale, hvor man konstant fortæller barnet, at det er afskyeligt, grimt og dumt. Eller de får dem til at føle sig som en uønsket byrde. De kalder dem måske ikke engang ved deres navn. Det bliver mere noget i retning af “du,” “idiot” eller noget andet nedsættende.”
–Abused Children, Kempe og Kempe (1979)-
Som vi kan se, er effekten af skældud i barndommen stor. Den er synlig. Vi bør også nævne, at forældrene ofte ikke er opmærksomme på, hvad deres projekt gør ved barnet. De kan projicere deres frustrationer over arbejdet, et højt niveau af stress, problemer i parforholdet eller presset af deres ansvar. De projicerer dette videre til børnene gennem deres sprog. Du skal tænke over dette, hvis du gerne vil gøre dit barn glad.
