Det lærer du om livet med tiden
Latter, gråd, hoppe, springe, sige farvel, komme tilbage, vente, håndtere livet, forelske sig, spise chokolade, dufte til parfume, fejle, fikse det, skrive kærlighedsbreve, hele et knust hjerte, lytte til din ynglings sang, blive overrasket, blive sur, reflektere, trække vejret…
Vi kunne blive ved og ved med at give vores fantasi frit løb og tænke på alt det, som er umagen værd og opmuntre. Men aller mest er denne artikel et ønske. Et ønske om, at du må leve hver dag fuldt ud.
Hver dag burde give dig gåsehud. Vi burde synge, danse, snakke og råbe. Men ofte bliver vi som robotter, der er mere bekymrede over vores travle tidsplan, end at gøre vores liv farverigt.
Livet er forbigående og ofte spilder vi det
Nar ikke dig selv; du behøver ikke at have de bedste og sidste nye produkter på markedet, tage på den dyreste rejse, være rungende succesfuld eller have den mest perfekte plastikkirurgisk formede krop. Især når du kommer til en bestemt alder, betyder det altså ikke så meget mere. Men desværre tager det os alt for lang tid at se det i øjnene.
Som John Lennon engang sagde: “Livet er det der sker, mens du har travlt med at lægge andre planer”. Vi lader som om vores tid ikke er begrænset, når tid i virkeligheden er det mest begrænset i verden og alting har en slutning.
“Vi er konstant fyldt med tvivl. Vi vågner hver dag og tror, vi har en evighed til at forstå, hvad det betyder at realisere sig selv og tage endnu et skridt mod vores mål.”
Vi glemmer, at sandet bevæger sig hurtigt igennem timeglasset. Det er op til os at bevæge os til den anden side og fortsætte med at bestige bjerget. Vi glemmer, at nuet er den eneste tid, vi er garanteret at have sammen.
Det vi lærer med tiden
Det tager tid og kærlighed til dig selv at begynde denne rejse, med det er nødvendigt. I den følgende tekst diskuterer Jorge Luis Borges, vigtigheden af at være opmærksom på tidens gang. Netop fordi det ofte er det, der kaster lys over vores liv. Vi håber I vil nyde det.
Med tiden lærte jeg den subtile forskel mellem at holde nogens hånd og at lænke en sjæl. Med tiden lærte jeg, at kærlighed ikke betyder at læne sig opad nogen. Og selskab ikke betyder sikkerhed.
Med tiden begyndte jeg at indse, at et kys ikke er en kontrakt, gave eller løfte. Med tiden lærte jeg, at du kan være i et forhold, fordi de kan give dig en god fremtid. Men at det betyder, at du før eller senere vil søge tilbage til din fortid.
Med tiden… indser du at du kan gifte dig kun fordi “tiden er inde”. Men at det er en klar advarsel om at dit ægteskab vil svigte.
Med tiden forstod jeg, at kun de personer, som kan elske dig med alle dine mangler, uden at ville ændre på dig, kan give dig den lykke, du søger. Med tiden lærer du, at du ikke kan være i et forhold med en person fordi du er ensom. Du vil nå et punkt, hvor du ikke vil være sammen med personen længere.
Med tiden indser du, at sande venner er meget mere værd end en bunke penge. Med tiden forstod jeg, at sande venner kan tælles på én hånd. Hvis du ikke kæmper for at holde på dem, vil du før eller senere være omgivet af falske venskaber.
Med tiden lærte jeg, at ord, som jeg udtrykte i vrede, kan skade nogen resten af deres liv. Med tiden lærte jeg, at alle kan bede om tilgivelse, men kun de største sjæle kan tilgive.
Med tiden lærte jeg, at hvis du virkelig har såret din ven, vil jeres venskab aldrig blive det samme igen. Med tiden indser du, at du kan værdsætte de venner du har i dag. Men en dag vil græde over dem, du har givet slip på.
Med tiden indser du, at de oplevelser, du oplever med en person, ikke kan gentages. Med tiden indser du, at der er folk, som ydmyger eller nedgør andre. Men før eller siden vil de blive udsat for 4 gange så meget ydmygelse og foragt.
Med tiden lærer du kun at lægge planer for i dag. Fordi morgendagens terræn kan være usikkert. Med tiden forstod jeg, at du kan prøve at presse eller fremtvinge et bestemt udfald. Men det kommer ikke til at forløbe, som du håbede på.
Med tiden indser du, at i virkeligheden kommer det bedste i livet ikke senere, men nu. Med tiden forstår du, at selvom du er tilfreds med hvad du har lige nu, vil du have en frygtelig længsel efter det du havde i går. Som nu er væk.
Med tiden lærte jeg, at det ikke længere giver mening at prøve at tilgive eller bede om tilgivelse. At sige “jeg elsker dig”, sige “jeg savner dig” eller sige “jeg vil være din ven” når du ser døden i øjnene.
Men desværre forstår du kun dette med tiden.
Vi udsætter og lægger tingene væk til bedre tider, når vi har mere tid eller når vi har opnået vores mål. Hvis vi gør det, glemmer vi, at uret ikke kan registrere andet end de 24 timer. Og at muligheden for at kæmpe for vores drømme er det, som giver os dagens gave.
Livet handler om at tolke de tegn der bliver sendt til os om, at vores anden halvdel er indeni os. Det giver ikke mening at søge efter noget i de ydre omstændigheder når det kun er vores indre der kan give os liv.