Det er ikke dig, det er mig

Hvor mange gange har vi følt os tiltrukket af folk, der ikke ville være den rette for os eller ikke ville elske os på den måde, vi ville have eller tænkte, at vi fortjente? Og vi har givet alt til dem uden at få noget igen.

Hvor mange gange har vi været sammen med nogen, som om vi skulle bruge en ekstern grund til at motivere os til at nyde livet? Som om det at vide, at nogen anden eksisterede, ville bekræfte vores egen eksistens.

Hvor mange gange har vi været nødt til at gemme os selv fra verden, fordi den person, vi troede, vi kendte og elskede mere end alt andet, skuffede os om og om igen?

Hvor mange gange har vi følt os skyldige over at have endt forholdet, fordi vi ikke vidste, hvordan vi skulle håndtere det, eller hvordan vi skulle være den person, vi var? Som om vi skulle være perfekte eller lade som om, vi var noget andet, end vi var.

Hvor mange gange har vi sammenlignet os selv med andre mennesker, der ifølge vores egen mening overskygger vores stræben? Som om vi ikke kunne følge vores eget eksempel.

Hvor mange gange? Hvor mange gange har vi været nødt til at høre nogen ønske, at det hele kunne være, som det var før, efterfulgt af en smækkende dør i ansigtet?

For det er ikke dig, det er mig

Selvfølgelig er det mig. Det er mig, der har lært ikke at være der, hvis ikke jeg bliver søgt efter. Jeg har lært ikke at give noget, medmindre det vil blive modtaget, og ikke at give mere, end personen viser, at de fortjener. Det er mig, der forstår, at når ting ikke sker, er det bedst ikke at presse dem. For de ruster, mister værdi, holder op med at virke, forbliver stillestående resten af livet.

Det er mig, der vil danse, grine og leve uden betingelser, uden undskyldninger og uden afbrydelse. Jeg har lært, at for at tænke på dig, er jeg først nødt til at vide, hvem jeg er, hvad jeg går op i, og hvor jeg vil hen i livet.

For at kunne tilbyde noget er jeg først nødt til at kultivere det. Jeg er nødt til at gå alene, før jeg kan finde selskab.

For ultimativt handler livet om prioritering. Og vi kan ikke være afhængige af andre menneskers prioriteter. Vi kan ikke give andre mennesker kontrol over vores glæde, som om vi ikke kunne opfylde vores kvoter selv.

Fordi du ikke leder efter andre til at fuldende dig; du er allerede fuldendt. Du leder efter andre for at komme udover dit synsfelt. For at støtte og blive støttet. For at afklare det uvisse.

Søg ikke efter en anden bare for at finde det, du ikke kan finde i dig selv. Håb ikke på, at nogen vil finde dig, hvis du ikke er i stand til at vokse. Gør ting, der fuldender dig; udlev dine drømme.

Vær alene for at kunne være sammen med andre

Vi har lært at tilfredsstille andre, at opføre os ordentligt, at leve efter majoritetens idealer. Vi har lært at finde nogen eller noget, der viser os livets mening.

Men de lærer os ikke de små detaljer. Det er, at du ikke kan være sammen med nogen, hvis du ikke er i stand til at være alene, hvis du ikke kan opretholde balance, eller hvis du ikke kan støtte vægten af dine egne mål.

Først burde du være dig selv, og derefter vil alt andet følge med. Dette er ikke egoisme, Det er sammenhæng. Når du åbner døren til verden udenfor, burde du være i stand til at filtrere det, der kan tilbyde noget positivt til dig. Hvis du ikke ved, hvad du leder efter, vil du ikke sætte pris på det, du finder.

Vi prøver på ikke at være over andre; vi prøver på at være i kontrol over vores liv, så følelsesmæssig turbulens ikke blokerer vores veje.

Selvfølgelig er det ikke dig, det er mig. Det er mig, der forstår, at du ikke har brug for mennesker. Du vil have dem. Jeg forstår, at for at leve er det eneste, vi har brug for, evnen til at trække vejret.

Det er mig, der ikke vil stoppe med at være den, jeg er, så jeg kan være sammen med nogen. For uden dig er jeg stadig mig.

Og uden dig er jeg alting.