Depression: en kemisk og følelsesmæssig drift i vores hjerner

Depression, en stille stigma

Depression er ikke noget, som opstår natten over. Ingen vælger det selv som en del af deres daglige liv. Og der er heller ingen af os, som ønsker denne kortslutning fra den basale rytme af livet. En kortslutning fra positive følelser, fra glæde. Det starter simpelthen ud meget langsomt. Det udvikler sig langsomt og tungt, indtil det synker os ned i hjælpeløshed, dårligt humør, pessimisme og at vi ikke længere er i stand til at reagere.

Michael King, psykiater og professor i the Mental Health Sciences Department ved University College London (UCL), er en af personerne ansvarlig for den berømte PredictD test. Denne test forsøger at forudsige risikoen, et menneske har for at udvikle depression. Som han forklarer, er denne sygdom nu om dage stadig for stigmatiseret.

Ligesom en anden undersøgelse afslører, estimeres det, at næsten 50% af depressive lidelser ikke modtager nogen behandling. Eller de modtager ikke den bedste type behandling for hver patients individuelle behov. Dette fører til, at tusindvis af mennesker går mod depressionen i deres egne personlige scenarier. Og tusindvis af mennesker i verden vælger selvmord som løsningen på deres smerter og sorger. Eller de affinder sig simpelthen bare med at gå deres lv i møde, med det ene tilbagefald efter det andet.

Når hjernen er ude af balance med livet

Ifølge mere spiritualistiske tendenser er vi alle i stand til at ”vibrere”. Man kan sige, at mennesker udsender en form for indre musik. Denne musik tillader os til gengæld at forbinde os med vores medmennesker, med bestemte steder, sammenhænge og aktiviteter, der passer med vores personlighed. Denne indre ”melodi” er en reflektion af en aktiv, lidenskabelig, nysgerrig hjerne.

Når depressionen kommer, afsluttes evnen til at vibrere, fordi de elektriske impulser i specifikke dele af hjernen reduceres. Vi går ind i et stadie af semi-udmattelse, hvor færre neuronale synapser finder sted. En dyb og delikat kemisk drift finder sted, og det er svært at komme ud af den og få forbindelse med vores liv igen.

Vi vil gå dybere ind i denne sag nedenstående.

Virkningerne af depression på cerebral “arkitektur”

Det er vigtigt at pointere, at depression ikke stammer eksklusivt fra en ubalance i vores neurotransmittere. Genetisk skrøbelighed, følelsesmæssige faktorer og endda medicinske problemer kan uden tvivl prædisponere os. Uanset hvad er effekten, som denne lidelse har på vores hjerner, utrolig. Lad os se på det.

• Hippocampus: er en del af det limbiske system og ansvarlig for behandling af hukommelse, især langtidshukommelsen. Ifølge flere undersøgelser kan længere perioder med depression eller kronisk stress fremprovokere reduktionen af størrelsen på denne struktur. Vi lider af hukommelsestab og får svært ved at koncentrere os.

• Depression organiserer til gengæld et subtilt og komplekst kemisk kaos, hvor acetylcholin, serotonin, norepinephrin eller dopamin vil få vores følelsesmæssige balance i uorden. Dette vil gøre det vanskeligt for os at falde i søvn, at føle os motiverede omkring noget eller nogen, til vi føler, at verden har lukket af for samtlige døre for os.

• En anden struktur at huske på er thalamus. Dette er et neuronalt område, der modtager sensorisk information og overfører det til det tilsvarende område af cortex. Takket været dette område kontrolleres funktioner såsom tale og bevægelser. Patienter med depression oplever en grad af træthed hvad angår bevægelse og det at kommunikere med smidighed og glæde. Det er meget slående.

Depression er derfor en kompleks fjende, som bosætter sig i vores hjerner og hjerter, hvor det gør allermest ondt. Vores tanker bliver kaotiske, disorganiserede og bitre. Indtil det punkt hvor de bliver en mental og følelsesmæssig drift, som kan vare i årevis.

Lad det ikke ske. Giv ikke op på dig selv. Tillad dig selv at få hjælp. Og fremfor alt, kæmp for at nå ind til kysten. For igen at tage støvlerne af håb på, og brillerne af optimisme.