Den tidløse historie om jul

Historien om jul er sammenkoblet med den generelle følelse, vi har om vinteren, i den nordlige halvkugle, hvor helligdagen har sine rødder.

Vores historie om jul har ikke én oprindelse. I stedet, virker det til, at forskellige kulturer har påvirket opstandelsen af denne dag bestående af fred og solidaritet.

Historien om jul er sammenkoblet med den generelle følelse, vi har om vinteren, i den nordlige halvkugle, hvor helligdagen har sine rødder. Vinteren gør alt hvidt og snefyldt. For længe siden, fik dette klima folk til at sidde sammen om et bål.

Denne følelse om vinteren, om at ting er døde eller sover, og venten på at blive genfødt, er det, der hjalp julen med at slå rødder i den vestlige verden. Vores historie om jul er historien om, hvordan mange forskellige traditioner blev blandet sammen til én enkelt helligdag, der nu fejres et utal af forskellige steder.

Denne helligdag fejrer, helt grundlæggende, fødslen af Jesus, en central figur i kristendommen. Men, der er faktisk intet historisk dokument, der fortæller, at det var den 25. december, han blev født. Hvis du læser videre, vil du faktisk opdage, at julen egentlig har hedensk oprindelse.

Den sande historie om jul

Det hele begyndte i det romerske imperium (som senere blev den primære kraft i verden inden for kristendom). Romerne havde en helligdag, hvor de fejrede vinterens solhverv fra den 17.-23. december. Under denne højtid, ærede de guden, Saturn, hvilket er grunden til, de kaldte den “Saturnalia”.

Romerne gav gaver og mad til de fattige under denne højtid. Det var også almindeligt for dem at spise enorme måltider og drikke meget. For at sige det på en anden måde: De blev helt vilde, ligesom de gjorde på mange andre tidspunkter af året.

Men, de var ikke de eneste, der fejrede dette tidspunkt på året. Oldtidens egyptere fejrede fødslen af guden, Osiris, den 25. december. Det er ikke den eneste lighed mellem egyptisk mytologi og kristendom. De troede også, at Horus var født af gudinden, Isis, i slutningen af december.

Andre kulturer involveret i oprindelsen af jul

Grækerne anså også den 25. december som en speciel dag. De troede, at Dionysus (guden af vin) og Adonis (guden af skønhed) blev født denne dag. Nogle folk argumenterer for, at hindu-guden, Krishna, blev født den 25. december, selvom dette ikke er en universel overbevisning hos hinduer.

Kinesere arbejder ikke den 24. eller 25. december. På disse dage, fejrer de vinterens solhverv. Aztekerne troede, at deres gud, Quetzalcoatl, blev født den sidste uge i december. Oldtidens persere troede også, at deres gud, Mithra, blev født den 25. december, af jomfru Anahita.

Mithraisme fandt endda vejen til det romerske imperium, efter de invaderede Persien. Det blev så vigtigt i det romerske samfund, at det faktisk konkurrerede med kristendommen i lang tid. Deres traditioner blev blandet med den romerske tradition om Saturnalia.

Sådan blev julen en helligdag

Da kristendommen virkelig havde fået fat, startede teologer med at debattere, hvornår Jesus blev født. Evangelierne havde ikke været særlig specifikke. Nogle påstod, at det var under kong Herodes regeringstid, mens andre påstod, at det var efter, Quirinius kom til magten i 6 Anno Domini.

Denne mangel på sikkerhed førte til, at nogle folk fejrede jul den 30. maj, og andre den 20. april. Dette forårsagede stor forvirring, så der blev indkaldt til råd for at løse dette problem, ligesom de havde gjort mange gange før. Mithraisme havde stadig mange følgere, så præsterne besluttede at gøre den 25. december til Jesus’ fødselsdag. 

Grundlæggende, pådrog de sig den persiske overbevisning, som havde fundet sin vej til det romerske samfund. Dette skete 354 Anno Domini, under paven, Liberius.

Vores historie om jul er tidløs, på grund af dens oprindelse i så mange forskellige kulturer og æraer. Den har blandet traditionelle fejringer af fred, venskab og solidaritet til én enkelt helligdag. Ultimativt, er der bare noget ved den sidste uge af året, der gør, at vi ønsker at fejre begyndelsen af et nyt liv.