Den sjove teori: Belønning frem for straf
Den sjove teori er baseret på idéen om, at folk er mere tilbøjelige til at gøre ting, der kræver en indsats, hvis de har et sjovt incitament for at gøre det. Med andre ord, kan et belønningssystem forme folks adfærd. Vi vil derfor kigge nærmere på belønning og straf.
Indtil for nylig, har vi levet i en verden, hvor folk har troet, at straf var en del af alles uddannelse. Skoler brugte indskrænkende metoder på studerende, indtil de lærte at begrænse dem selv. Men, vi er, i det store hele, gået væk fra denne idé. Takket være teorier, såsom den sjove teori, er det klart, at der er bedre metoder.
Vi benægter ikke, at mennesker kommer ind i verden med et yderst selvisk adfærdsmønster. For at lære at leve i samfundet, er vi nødt til, gradvist, at skubbe idéen væk omkring, at vi er verdens centrum, og at alle vores ønsker er nødt til at blive opfyldt.
Den sjove teori siger, basalt set, at folk er mere tilbøjelige til at gøre ting, de anser for at være “irriterende”, når der er et sjovt aspekt ved dem. Med andre ord, kan en positiv stimulus være et godt incitament for at folk følger visse regler eller gør specifikke ting, der er generelt godt for samfundet.
Hvor stammer den sjove teori fra?
Den sjove teori stammer fra 2001. Den begyndte dog ikke ligefrem i et akademisk miljø. Firmaet, Volkswagen, sponsorerede et eksperiment. I et kryds mellem markedsføring og socialt ansvar, ønskede denne bilgigant at bevise, at både social og individuel ændring er mulig, så længe der er incitamenter.
Volkswagen lancerede derfor deres “sjove teori” for at inspirere folk til at leve mere fyldestgørende liv, mens de, tydeligvis, forsøgte at give deres mærke et positivt billede på samme tid. Deres kampagne involverede at udføre sociale eksperimenter for at se, hvordan folk ville reagere.
Hvert af eksperimenterne fremsatte et dilemma for folks fødder. De havde to muligheder: En, der involverede komfort og rutine, og en anden, der ville kræve en indsats, men også ville involvere en sjov, ud af boksen, oplevelse.
Det første eksperiment
Det første, sociale eksperiment, de udførte, var ekstremt simpelt, men også meget afslørende. Det blev udført på et meget travlt sted: Den mest trafikkerede metrostation i Sverige. Til den ene side, var der en rulletrappe.
På den anden side, en almindelig trappe. Spørgsmålet, de stillede, var, hvordan de kunne få folk til at bruge den almindelige trappe til at træne på.
De kom op med et sjovt svar på deres spørgsmål. De opfandt det, de kaldte “klaver-trapperne”. For at gøre dette, malede de simpelthen de almindelige trapper, så de lignede et klaver. De fik også hvert trin til at afgive en lyd, når man trådte på det. Det var som om, man faktisk spillede på et musikinstrument.
Resultaterne var overraskende. Normalt, ville 95% af folkene bruge rulletrapperne for at komme op til gaden. Men da klaver-trapperne var færdige, valgte 66% af folkene at bruge de almindelige trapper. De virkede også glade, da de gjorde det!
Andre eksperimenter
Det andet eksperiment, de udførte for at se, om den sjove teori virkelig virkede, var endnu mere succesfuldt end det første eksperiment. Mange folk smed deres skrald på jorden uden at tænke en ekstra gang over det. Med det i tankerne, opstillede de deres næste eksperiment. Igen, var det i Stockholm i Sverige.
De installerede nogle skraldespande med specielle sensorer. Hver gang, nogen smed deres skrald i spanden, ville den afgive en lyd, som fra en tegnefilm, hvis nogen falder ned fra en klippe. Folk fandt det ekstremt sjovt, og nogle nøjedes ikke blot med at smide deres eget skrald væk. De smed også det skrald væk, der allerede lå på jorden!
På blot én dag, fordoblede de den normale opsamling af skrald. Igen, var det et bevis på, at den sjove teori virkelig kunne virke, i nogle tilfælde. Men, indtil nu, er det blot noget, der er blevet undersøgt som et markedsføringsværktøj for virksomheder.
Det store spørgsmål er nu, hvorvidt det kan virke med større problemer. Som vi har nævnt ovenfor, er vi ikke sikre på, om denne teori kan føre til langvarige adfærdsændringer. Der er ikke nok data til at fastslå noget i nogen af retningerne.
Men, på trods af dette, er det tydeligt, at sjov kan overtale folk til at gøre ting. Spøg og sjov er stærke nok incitamenter til at få folk til at ønske at blive bedre.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cervelló Gimeno, E., Escartí, A., & Balagué Gea, G. (1999). Relaciones entre la orientación de meta disposicional y la satisfacción con los resultados deportivos, las creencias sobre las causas de éxito en deporte y la diversión con la práctica. Revista de Psicología del deporte, 8(1), 0007-19.
