De tre vise aber: Metaforen om at leve et godt liv

Skulpturen af de tre vise aber er en guide til at leve et godt liv, og det er et grundlæggende princip om mental hygiejne. At se, lytte eller tale om onde ting kan føre til tilstand med angst.

De fleste har set de tre vise aber før. Det er normalt billedet af tre aber: Den ene dækker munden, den anden dækker ørerne og den sidste dækker øjnene. Det er en træskulptur fra det 17. århundrede og henviser, i bred forstand, til måderne at leve et godt liv på. 

Skulpturen blev rejst i Tōshō-gū helligdommen i Japan. Hver af de tre vise aber har et navn: Mizaru, Kikazaru og Iwazaru. Tilsvarende betyder disse navne ikke se, ikke høre og ikke tale. Men hvad har det at gøre med at leve et godt liv?

Det hele ser ud til at angive, at skulpturen anskueliggør et legendarisk princip af Konfutse. Det berømte princip siger: “Se ikke ondt, hør ikke ondt, tal ikke ondt”. Så det grundlæggende princip er ikke at slippe væk fra alt i verden, men at nægte at komme i kontakt med onde ting. Dette er en del af kunsten at leve et godt liv.

Konfutse og de tre vise aber

Konfutses princip fortæller også at undgå ondt. Men er det fornuftigt? Det første, man kommer til at tænke på, er, at vi kan nægte at se, høre eller tale ondt, men det betyder ikke, at det vil forsvinde fra verden. Men vi kunne stille os et andet spørgsmål: Hvad får vi i livet af at kende eller tale om ondskab?

Der er et paranoidt træk dybt inde i os selv, der finder tilfredshed i onde ting. Det er muligt, at vi fortæller os selv, at vi ved at være opmærksomme på det onde automatisk bliver beskyttet mod enhver trussel. For eksempel, hvis du ved, at der er en gyde, hvor der sker mange forbrydelser, vil du kunne undgå den og reducere risikoen for at blive overfaldet.

Det forekommer logisk. Men hvis du ser nærmere på det, er det det virkelig ikke. Hvorfor? Fordi ondskab i verden er undtagelsen og ikke reglen. Der er mange flere ærlige og gode mennesker.

Derudover er det blevet bevist, at være meget nervøs eller anspændt er en af de ting, som røvere vurderer, før de angriber nogen. Med andre ord har ofre og syndere begge visse ting til fælles.

Interesse i ondskab og leve et godt liv

Hvis vi kan leve uden at kende til det sidste gennembrud inden for kvantefysikken, hvorfor skulle vi så ikke være i stand til at leve uden at kende til ondskaben i verden?

Her skal vi også nævne, at der er grund til at tro, at være vidne til grusomme forbrydelser, enten personligt eller på tv, øger vores tendens til enten at begå en forbrydelse eller vores offerpotentiale.

Dette har at gøre med spejlneuroner. Hjernen er ikke altid i stand til at differentiere virkelighed fra fantasi. Det er grunden til, vi føler os bange under en gyserfilm. Vi ved helt klart, at det er fiktion, men det vækker stadig visse følelser inde i os.

Derfor kan, at se, høre eller tale ondt, have en toksisk virkning i vores sind. Det er muligt, at det onde nærer vores frygt eller det monster, der skjuler sig dybt inde i os. Således havde Konfutse måske ret trods alt.

Mental hygiejne

Skulpturen af de tre vise aber er en guide til at leve et godt liv, og det er et grundlæggende princip om mental hygiejne. At se, lytte eller tale om onde ting kan føre til tilstand med angst.

Vi glemmer pludselig, at statistisk og matematisk set er der flere gode mennesker end dårlige mennesker i verden. I stedet for dette tror vi det modsatte. Vi føler, at vi er i en virkelighed, hvor der til enhver tid kan ske noget forfærdeligt.

Mange mennesker tænker: “Hvad hvis jeg bliver offer for sand ondskab?”. Konfutses princip passer perfekt her. Vi må arbejde på at skubbe disse tanker væk.

Onde og skandaløse ting er emner, der sælger. Det er alt sammen en slags smertepornografi, der skræmmer og fascinerer på samme tid.

Gys og fascination er neurotiske. En del af kunsten at leve et godt liv, ændrer vores perspektiv på verden og hvordan vi handler ud fra det. Således er det helt gyldigt at nægte at være vidne til eller deltage i onde handlinger.