De 9 bedste citater af Virginia Satir

Virginia Satir var en socialarbejder, psykoterapeut og forfatter. Hun var kendt for sit fokus på familieterapi. Hun har efterladt os nogle interessante citater omkring forandring, kærlighed og forhold.
De 9 bedste citater af Virginia Satir

Sidste ændring: 10 november, 2018

Der er kommet mange interessante citater af Virginia Satir. Hendes citater taler om forandring, kærlighed og forhold. De er gaver fyldt med kærlighed og varme til enhver person, der vil reflektere over vigtigheden af at forbinde med sig selv og andre.

Virginia Satir var en socialarbejder, psykoterapeut og forfatter. Hun var kendt for sit fokus på familieterapi. I 1959 startede hun sammen Don Jackson, Jules Runkin og Gregory Bateson Mental Research Institute (MRI) i Palo Alto, Californien. Det var en af de mest anerkendte institutioner for psykoterapi i USA. Det skabte den systematiske model. Satir var træningsleder og deltog i tilblivelsen af det første formelle program for familieterapi.

Dem, der kendte hende, beskrev hende som et meget varmt menneske. Vigtige emner, som menneskelig kommunikation og selvværd, var nogle af de ting, hun brugte mest tid på. Hun var også fortaler for at inkorporere følelser og medmenneskelighed i det terapeutiske forhold. For Satir var omsorg og accept fundamentalt. Disse elementer hjælper andre med at konfrontere deres frygt og gøre det lettere at åbne sit hjerte for andre. Hun så, uden tvivl, kærlighed som en stor hjælp i healingprocessen.

Hendes mest berømte bøger er guider til familieterapi. Blandt disse bøger finder vi Peoplemaking, Making Contact og Your Many Faces, der alle guider mod kærlighed til andre og sig selv. Derudover er hun også kendt for sin model for forandringsproces. Følgende er nogle af de bedste citater af Virginia Satir.

Der er mange gode citater af Virginia Satir, der er kendt for sin familieterapi

Citater af Virginia Satir om vigtigheden af at have en god attitude

“Livet er ikke, som det burde være. Det er, hvad det er. Det er måden, du klarer det på, der gør forskellen.”

– Virginia Satir –

Nogle gange lever livet ikke op til forventningerne – faktisk det modsatte. Det betyder ikke, at du skal give op eller lade det slippe væk. Selvom du ikke altid kan ændre på det, der sker, kan du selv vælge den attitude, du konfronterer det med.

Livet kommer og går uden at bede om lov. Den måde, du lever det på, bestemmer din attitude og dine forventninger som helhed.

Modet til at definere sig selv

“Vi må ikke lade andre menneskers begrænsede opfattelser definere os.”

– Virginia Satir –

Folk kommer med råd hver dag. De giver dig deres meninger og kræver endda ting fra dig. De prøver ofte at definere dig ved at sige, hvad du kan eller ikke kan gøre, baseret på deres egen opfattelse. Problemet opstår, når du opfatter disse ord som den absolutte sandhed og accepterer dem. Når du gør dette, lever du op til deres forventninger. Du giver ikke dig selv muligheden for at lære den, du virkelig er, at kende.

Hvorfor definere sig selv ud fra andres meninger? Det, de fortæller dig, kan ikke have mere kraft end dine egne tanker om dig selv. Deres perspektiv er begrænset af deres egen historie, overbevisning og endda frygt. De kan ikke kende dig bedre end dig selv. De kender ikke din identitet, dine evner eller dit potentiale. De kender helt sikkert ikke dine begrænsninger og frygt.

Krammets store værdi

“Vi har brug for fire kram om dagen for at overleve. Vi har brug for otte kram om dagen for at holde os ved lige. Og vi har brug for tolv kram om dagen for at vokse.”

– Virginia Satir –

Dette er et af de citater af Virginia Satir, der bedst demonstrerer, hvor vigtig kærlighed og forhold var for hende. Et kram er en lille gestus, men det er fyldt med varme, når det kommer indefra. Det giver en fantastisk følelsesmæssig støtte, når vi er børn, og en dejlig måde at røre en anden persons sjæl på, som voksne.

Et knus er et kraftigt emotionelt element, som alle har brug for, for at styrke sine forhold. Det er en fremragende måde at kommunikere og vise kærlighed på til de mennesker, du holder af.

Et kram giver en fantastisk emotionel støtte

Styrken til at tro på dig selv

“Vi kan lære noget nyt, hver gang vi tror på, vi kan.”

– Virginia Satir –

Læring hænger sammen med evner. Hvis du tror, der er noget, du ikke kan lære, så kan du helt sikkert heller ikke. Hvis du tror, du ikke kan bestå eksamen, holde en tale eller noget så simpelt som at køre bil eller lave mad, er det meget sandsynligt, at du ikke kan.

Den mest essentielle ingrediens i at kunne opnå et mål er at tro på, du kan gøre det – for det meste. Hvis du ikke tror på dig selv, og du ikke bakker dig selv op, hvordan skal du så kunne opnå noget? Og selv hvis du ikke opnår målet, må du fejle for at lede efter andre muligheder.

Ægthed som en grundsten

“Jeg er mig. I hele verden er der ingen præcis ligesom mig. Alt, der kommer fra mig, er ægte, fordi jeg selv vælger det.”

– Virginia Satir –

Detter er et af de citater af Virginia Satir, vi skal tænke på hver dag. Vi er alle forskellige. Vi er alle på hver vores rejse og del af vores egen historie. Derfor er det ubrugeligt at sammenligne sig selv med andre. Vi er ikke i samme kategori.

Total forandring

“Ingen kan overtale andre til at ændre sig. Vi vogter alle en port for ændring, som kun kan åbnes indefra.”

– Virginia Satir –

At tvinge andre til at ændre sig eller opføre sig anderledes, eller som du gerne vil, virker normalt ikke. Folk ændrer sig ikke, fordi andre påtvinger dem det, men fordi de selv, inderst inde, føler behov for det.

Vi går ofte rundt og påkræver andre at opføre sig, som vi gerne vil. Selv hvis de ændrer sig, på den måde vi gerne vil have, respekterer vi dem ofte ikke for det, fordi forandringen ikke er autentisk. I sunde forhold prøver du ikke at ændre den anden person. Du accepterer dem. Hvis der er noget ved deres adfærd, der generer dig, fortæller du dem det. Så kan den anden person beslutte, om de har brug for ændringen eller ej.

Silhuet af kvinde med lys indefra

Problemer er muligheder

“Se alle problemer som muligheder for at skabe noget nyt, lære og vokse.”

– Virginia Satir –

Dette er endnu et citat, du bør reflektere over. Et problem kommer altid med en mulighed for at vokse. Du lægger måske ikke mærke til det til at starte med, men med tiden vil du få øjnene op for det. Du kan altid lære noget fra situationen om dig selv og hvordan du håndterede det.

Ofte er en udfordring kun en situation, du ikke ved, hvordan du skal håndtere. Du ved ikke, hvordan du skal klare den eller du tror måske ikke, at du er i stand til at klare den. Derfor er det en mulighed for at tænke over, hvordan du kan klare udfordringen, finde en løsning og lære af det.

Bevidst kærlighed

Som sidste punkt i denne artikel om de bedste citater af Virginia Satir, vil vi fokusere på en af hendes refleksioner på ægte kontakt, eller kontakt med dig selv og andre. Citatet kommer fra hendes bog “Making Contact“. Bogen fortæller, hvordan man føler sig elsket og værdsat af sine nærmeste.

“Jeg vil elske dig uden at holde fast, værdsætte dig uden at dømme, forene mig med dig uden at invadere, invitere dig uden at kræve, forlade dig uden skyld, kritisere dig uden at bebrejde, og hjælpe dig uden at fornærme. Hvis jeg kan få det samme fra dig, kan vi oprigtigt mødes og berige hinanden.”

– Virginia Satir –

Som du kan se, fortæller disse citater af Virginia Satir os, at kærlighed er grundstenen for selvværd og personlige forhold. De er kraftfulde redskaber, som du kan reflektere over for din egen personlige og sociale vækst.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.