D faktoren og ondskabens ni personlighedstræk

Menneskelig ondskab eksisterer. Vi kan nu identificere og måle denne personlighedstype gennem "D faktoren". Læs mere her!

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Generelt er mennesker biologisk programmeret til at være sociale, have empati og ønske gensidig pleje. Sådan har vi formået at overleve og udvikle os som en art. Men vi ved, at ondskab eksisterer hos mennesker, og nu har vi opdaget dets potentielle oprindelse: D faktoren.

Philip Zimbardo, en socialpsykolog og den tidligere præsident for American Psychological Association (APA) siger, at ondskab er mere end blot et ønske om at nedbryde, ydmyge, kontrollere og skade andre.

Vi har tonsvis af historiske eksempler på ondskab. Der er massemordere som Ted Bundy eller Andrei Chikatilo og folkemords-tyraner som Hitler og Stalin. Der er også folk som Charles Manson, der påvirker andre mennesker til at begå voldelige forbrydelser.

Ondskab kan være del af dagligdagen

Men ondskab er snu, tavs og normalt ikke så indlysende som de dramatiske historier om disse mytiske navne i kriminalitetens historie. Ondskab tager også form på flere af dagligdagens steder: CEO’er, politikere, voldelige forældre eller endog børn, der ubarmhjertigt mobber, ydmyger og angriber deres klassekammerater.

Vi ved også, at der er flere konditioneringsfaktorer, der spiller en rolle, når det kommer til denne slags aggressive adfærd. Ikke desto mindre har neurologer, psykiatere og psykologer altid spekuleret på, om der var nogen fælles faktor for dem alle.

Det lader til, at svaret er ja. For nogle få uger siden offentliggjorde forskere fra Ulm University og University of Koblenz og Landau i Tyskland en interessant undersøgelse, hvor de introducerede et udtryk, du sikkert vil begynde at høre meget (hvis du ikke allerede har): D faktoren.

Det er en samling af de generelle personlighedstræk, der er involveret i ondskabsfuld adfærd.

Fra Charles Spearman til teorien om menneskelig ondskab

For mere end 100 år siden tog psykologen, Charles Spearman, os et skridt videre i vores forståelse af den menneskelige intelligens. Ifølge hans tofaktor-teori har vi alle noget, der hedder en G faktor. Det er den generelle intelligens, som giver os de fleste af vores kognitive færdigheder.

Denne faktor spiller altid en rolle i vores intelligente opførsel, uanset hvor specifik det er. Psykolog, Morten Moshagen, og hans kolleger ved Ulm University besluttede at udvikle endnu mere på den idé.

De ønskede at se, om der var en fælles faktor for ondskab, der, ligesom G faktoren, kunne defineres som en skala, hvor nogle mennesker scorer højere og andre lavere. De studerede 2.500 mennesker og opdagede nogle fascinerende ting.

Det ser ud til, at der er et generel komponent, der udgør ondskab, som de kaldte D faktoren, der består af 9 mørke personlighedstræk.

Disse er træk, der fremkommer overvejende hos mennesker, der opfører sig på grusomme, aggressive måder.

D faktoren og ondskab hos mennesker

D faktoren er tendensen til at sætte dine egne interesser, ønsker og motivation over andre menneskers. Det er ligegyldigt, hvad omstændighederne er. Teorien beskriver også et bredt spektrum af adfærd, som er en del af ondskab hos mennesker.

Desuden er det værd at påpege, at der er udført fire andre undersøgelser for at finde ud af, om D faktor teorien er gyldig eller ej. De viste alle, at det er en præcis måde at måle ondskab på.

De ni mørke personlighedstræk i D faktoren

• Selviskhed: En overdreven optagethed af dine egne interesser.
• Machiavellianisme: Manipulerende adfærd, følelsesmæssig koldhed og et strategisk fokus på personlige interesser.
• Manglende etik og moral.
• Narcissisme: Overdreven selvkærlighed og den kontinuerlige udøvelse af dine egne interesser.
• Overlegenhed: Overbevisningen om, at du har flere rettigheder og privilegier end andre.
• Psykopati: Manglende følelser og empati, ufølsomhed, tendens til at lyve og impulsivitet.
• Sadisme: Villighed til at påføre smerte hos andre gennem fysisk, seksuel eller psykologisk aggression.
• Social og materiel interesse: Konstant forfølgelse af belønninger, som social støtte, materielle ting, anerkendelse og succes blandt andre.
• Ondskabsfuldhed: En tendens til at opføre sig ondt, enten gennem vold, misbrug, tyveri og ydmygelse, blandt andre.

Hvorfor D faktoren er vigtig for vores forståelse af ondskab

Ingo Zettler, en af ​​medforfatterne af undersøgelsen, siger, at D faktoren er den mørke personlighedstype med alle disse træk. Således er den forenende karakteristik af menneskelig ondskab en konstant udøvelse af dine egne interesser uden nogen bekymring for andre mennesker. Folk med denne personlighedstype mener endda, at deres adfærd er berettiget.

Denne teori tilsidesætter også de potentielle neurobiologiske og sociale forklaringer til denne personlighedstype. På dette tidspunkt har vi et værdifuldt psykologisk værktøj til at identificere og måle ondskab, når vi ser det.

Før vi afslutter, ønsker vi at nævne dette Fyodor Dostoevsky-citat: “Intet er lettere end at fordømme ham, der besidder ondskab; Intet er vanskeligere end at forstå ham.”