Cesare Lombroso og hans teori om kriminologi

Lær mere om manden, der mente, at nogle var fødte kriminelle.

Cesare Lombroso anses for at være faderen til kriminologi. Hans kriminelle klassifikationer var relevante i mange år. Lær mere om ham i denne artikel!

Cesare Lombroso er en ekstremt vigtig person i krimilogiens historie. Hans teorier om klassificering af kriminelle var det vigtigste redskab, folk anvendte, for at profilere dem gennem lang tid. Nogle af hans ideer bruges faktisk den dag i dag.

Cesare Lombroso var læge og antropolog. Mange anser ham for at være faderen til kriminologi. Hans bog, Criminal Man, According to the Classification of Cesare Lombroso, er anset for at være den første systematiske liste over kriminelle profiler.

Sammen med Enrico Ferri og Raffaele Garofalo blev han en af de mest prominente personer indenfor positiv kriminologi.

Lombroso havde været meget inspireret af Darwins teorier om evolutionen. Han lavede endda en teori om, at de kriminelle var “the missing link” mellem primater og det moderne menneske.

Hans teori om kriminelle, og hvordan man kunne klassificere dem, er stadig det, man mest kender til ham. Hans sagde, at der fandtes “fødte kriminelle“, kriminaloide (lejlighedsvise kriminelle,) moralske imbecile, folk med en kriminel passion og kriminelle epileptikere.

Cesare Lombroso og hans kriminelle klassificeringer

Fødte kriminelle

Lombroso mente, at du kunne se, om nogle var kriminelle, ved at kigge på deres fysiske karakteristika. For ham var de kriminelle mentalt og fysisk underlegne på en måde, som var synlige for det blotte øje.

Hans fysiske klassificering af de fødte kriminelle indebar et lille kranie, store øjenhuler og nedsunken pande, en fold i den nederste del af bagsiden af hovedet, osv.

Psykologisk sagde han, at de var ufølsommme, impulsive og ikke kunne føle nogen form for skyld.

Moralske imbecile

Cesare Lombrosos teori slår fast, at du sjældent vil se en moralsk imbecil på et psykiatrisk hospital. Du vil snarere støde på dem i et fængsel eller et bordel. De er uvenlige, forfængelige og selviske.

Ligsom de fødte kriminelle har de også en genkendelig kæbe. Deres ansigter var også asymmetriske. Men de kan identificeres gennem deres adfærd, ikke på deres udseende. De kunne virke tossede, selv helt fra barndommen.

Kriminelle epileptikere

Lombros så epilepsi som et tegn på kriminalitet. Ifølge ham er kriminelle epileptikere dovne, dyre-elskeende, destruktive og forfængelige. Han sagde også, at de havde tendenser til at begå selvmord, og at de sammen med de moralske imbecile var de eneste, som begik kriminalitet sammen med andre.

Kriminelle af passion

Kriminelle af passion handler på impulser og har ingen noble tanker ved det. En kriminel handling motiveret af passion ved en ikke-nobel impuls vil bare være en almindelig kriminel handling.

Ifølge Lombroso besidder disse personer ikke nogle fysiske egenskaber, der skiller sig ud, men de vil normalt være mellem 20 og 30 år.

For ham er de ekstremt hengivne og har en tendens til at føle skyld efter at have begået deres kriminelle gerninger. Mange af dem forsøger at begå selvmord. Lombroso mente, at der var tre mulige motiver for deres kriminelle handlinger: Grådighed, politik og barnemord.

Lejlighedsvise kriminelle ifølge Cesare Lombroso

Som det sidste troede Lombroso, at de lejlighedsvise kriminelle faldt indenfor tre kategorier: Pseudo-kriminelle, “kriminaloide” og professionelle kriminelle.

Pseudo-kriminelle begik tre typer af kriminalitet: Ufrivillige, ikke-perverse (næsten altid motiveret af nødvendighed) og i selvforsvar. Kriminaloide begår forbrydelser efter omstændighederne. Professionelle kriminelle opfører sig lovlydigt, men begår også kriminalitet.

Cesare Lombrosos teorier om klassificering af de kriminelle var i lang tid standarden. Nogle alvorlige problemer blev dog klare, hvis folk forsøgte at anvende videnskabelige metoder for at efterprøve denne teori. Der var også en tid, hvor det medførte fordomme, og at man kunne “udrydde” kriminelle.