Cerebrospinalvæsken: Centralnervesystemets grundlag

Cerebrospinalvæsken (CSF) er en af ​​hovedvæskerne i den menneskelige krop. Dens hovedfunktionen er at beskytte hjernevæv og rygmarv. Denne væske fungerer som en pude, der beskytter mod indvirkning på centralnervesystemet, kraniet og dets omgivende knogler. Under normale forhold har CSF et volumen mellem 100 og 150 milliliter.

Denne gennemsigtige væske har et kemisk indhold, der er forskelligt fra det, man finder i serum, og ligner mere det, man finder i blodplasma.

Det har også samme konsistens som vand. Hovedkomponenterne er H2O, mineraler (natrium, kalium, calcium, klor), uorganiske salte (fosfater) og vitaminer (især B-vitaminer). Den indeholder elektrolytter, leukocytter, aminosyrer, kolin, nukleinsyre, blandt andet.

En væske, der er ekstracellulær

Kroppen har 4 slags væsker, opdelt i intracellulære og ekstracellulære væsker. Ca. 2/3 af den samlede mængde vand i vores krop er enten intracellulær eller intravaskulær væske. Det er den flydende del af cytoplasmaet i cellerne. Resten er ekstracellulær. Faktisk er der tre typer ekstracellulær væske:

• Blodplasma: Dette er den flydende del af blodet. Den, der findes i blodkar og hjertekamre.
• Den interstitielle type, der findes i mellemrummet mellem cellerne.
• Endelig er der cerebrospinalvæsken, som findes omkring hjernen og rygmarven.

Lad os nu dykke dybere ned i denne væskes sammensætning, dens funktion, og hvor den befinder sig.

Lokalisering og omsætning

CSF cirkulerer gennem subaraknoidalrummet, hjerneventriklerne og ependymalkanalen. Lad os se på de forskellige dele:

• Subaraknoidalrummet ligger mellem den yderste hinde (arachnoid) og den inderste (pia mater) i rygmarven. Pia materen er i kontakt med hjernens overflade. Således adskiller det lille rum, hvor CSF cirkulerer i, kraniet fra hjernen.
• Hjerneventriklerne: Disse er fire sammenkoblede anatomiske hulrum, der kan findes i hjernen. Sammen danner de det ventrikulære system, gennem hvilket CSF cirkulerer.
• Den ependymale kanal: Dette er en kanal, der løber gennem hele rygmarven. Den indeholder mere end 140 ml cerebrospinalvæske. Den kan findes i midten af ​​rygmarven, der ligger midt i det grå substans, der deler den i en forreste og bageste del.

Cerebrospinalvæsken: Dens substans og rejse gennem kroppen

Det meste af cerebrospinalvæsken er skabt af blodplasmaet i plexus choroideus, i hjerneventriklerne. Når denne syntese er skabt, rejser den videre til de laterale ventrikler (placeret i begge hjernehalvdele). Endelig går det til den tredje ventrikel, som ligger på mellemhjernens niveau, gennem de interventrikulære huller.

Derfra rejser det videre gennem den cerebrale akvædukt, og ender i den fjerde ventrikel, som har en trekantet form, og som er placeret i rhombencephalon, meget tæt på hjernestammen og cerebellum. Når denne rejse er overstået, bevæger den sig over til subaraknoidalrummet gennem Magendie og Luschka hullet, og bader hele overfladen af ​​centralnervesystemet.

Endelig gen-absorberes den i de venøse sinusser (en passiv proces, der ikke kræver energi). Under normale forhold absorberes cerebrospinalvæsken meget hurtigt, næsten i samme hastighed, som den dannes i plexus choroideus. Dette gør, at trykket inde i kraniet altid er konstant.

Cerebrospinalvæsken fornyes ca. 6 eller 7 gange om dagen, og den gennemsnitlige cyklus overstiger normalt ikke 3 timer. Når de ledninger, hvor CSF’en cirkulerer gennem, bliver forhindret, og CSF’en akkumuleres i et rum i hjernen, så er der tale om hydrocephalus. Den umiddelbare konsekvens af dette er en trykstigning inde i kraniet.

Cerebrospinalvæsken og dens funktioner

Cerebrospinalvæsken har mange forskellige funktioner:

• Den beskytter centralnervesystemet mod mulige trauma, slagtilfælde og andre påvirkninger. Det er sikkert at sige, at den er i stand til at dæmpe intrakraniel bevægelse med op til 97%.
• Den har en dobbelt biologisk funktion. På den ene side er den forbundet med ernæring, fordi den har ansvaret for at transportere hormoner, antistoffer og lymfocytter til nervevævet. På den anden side er det også forbundet med fjernelse, fordi det kasserer neuronernes metaboliske affald.
• Det fungerer som en elektrisk isolator i rygmarven.
• Det hjælper med at diagnosticere en række neurologiske sygdomme, ændringer i mellemhjernen, subarachnoide blødninger eller cerebrospinale tumorer.
• Den kan bruges til indførsel af epidural anæstesi.

Som du kan se, er cerebrospinalvæsken afgørende for kroppens vedligeholdelse og bevarelse af centralnervesystemet. Små ændringer i dens tæthed eller mængde kan medføre alvorlige konsekvenser for hjernens funktion.