Carl Jungs kollektive ubevidste

For Freud var det ubevidste blot den del af sindet, som gemte alle de oplevelser, du glemte og undertrykte. Jung, på den anden side, tog denne idé længere end til det individuelle niveau.
Carl Jungs kollektive ubevidste
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Valeria Sabater

Sidste ændring: 27 december, 2022

Følelser, tanker, minder, ritualer, myter…… Med denne teori om det kollektive ubevidste påstod Carl Jung, at disse almindelige dele af mennesket er en slags mental arv. Som social gruppe arver vi disse betydninger. Ifølge Jungs teori påvirker disse betydninger på en eller anden måde vores adfærd og følelser.

Du har uden tvivl hørt om denne specifikke del af Carl Jungs bidrag til verdensfilosofien og psykologien. Disse tanker fik ham til at fjerne sig fra psykoanalytisk teori. Det distancerede ham endvidere mere fra Sigmund Freud.

For Freud var det ubevidste ganske enkelt den del af sindet, som gemte på alt det, som du enten undertrykte eller glemte. Imidlertid tog Jung denne idé og førte den ud over det individuelle menneske.

“Sindets pendul skifter mellem mening og nonsens, ikke mellem rigtigt og forkert.”

-Carl Jung-

Carl Jung arbejdede med Den Gyldne Blomst

Denne psykiater, psykolog og forfatter anså ikke det ubevidste som en personlig manifestation af individet. Tværtimod, i sin kliniske praksis og personlige erfaring talte han om en slags universel bevidsthed, der går meget dybere.

Det kollektive ubevidste var mere som en stjerneklar nat eller det oprindelige kaos, som arketyper opstår fra. Det er den mentale arv, som mennesket deler. 

Der er få teorier indenfor psykologien, som er så kontroversielle som denne. Jungs teori forsøgte at forstå de ubevidste mekanismer, som påvirker vores tanker og adfærd.

Kan Jungs teori om det kollektive ubevidste anvendes i praksis?

Carl jung sagde engang selv, at teorien om det kollektive ubevidste er en af de idéer, som er så gennemskuelig og vigtig, at det nærmest synes absurd. Hvis man dog går dybere ind i idéen, begynder man at opdage genkendelige og endda afslørende elementer.

Dette er en af hjørnestenene i jungiansk tænkning. Alligevel var det også grunden til mange af Carls Jungs problemer. Som han forklarer i sine bøger, brugte han halvdelen af sit liv på at forsvare teorien om det kollektive ubevidste overfor dem, som kritiserede ham for ikke at benytte sig af den videnskabelige metode til at udvikle den.

bog på trægulv

På dette tidspunkt undrer du dig måske over, hvad præcist det kollektive ubevidste er. Den enkleste måde at forstå det på er ved at bruge en analogi. Du kan forstå Carl Jungs kollektive ubevidste som en slags nedarvet database.
Det er ligesom en database, som gemmer på essensen af vores menneskelige oplevelser, og som vi har adgang til gennem vores ubevidste sind.
På samme måde er det kollektive ubevidste opbygget af visse elementer: Arketyper. Disse mentale fænomener er ligesom dele af viden. De er instinktive mentale billeder og tanker, som vi alle har om vores omgivelser. Et eksempel på dette kunne være idéen om “moderskab, og hvad dette betyder for os.

Et andet eksempel er “person” som det billede af os selv, vi ønsker at dele med andre, og den “skygge”, som repræsenterer det, vi skjuler fra andre og måske endda os selv.

Arketyper, følelser og formålet med Carl Jungs teori

Carl Jungs kollektive ubevidste forsøger at afgrænse en af livets kendsgerninger. Ingen af os udvikler os i en boble, ingen er adskilt fra samfundet. Vi er gear i en kulturel maskine. Der er en sofistikeret enhed, som giver os et kort over livet og indsætter betydninger i os, som vi arver fra dem, der kom før os.
På denne måde, som vi før har nævnt, minder arketyperne os om de følelsesmæssige mønstre, som vi alle har. Når vi fødes i verden, skaber vi et bånd til vores mor. Samtidig, i takt med at vi udvikler vores identitet, vil vi have andres accept og forståelse. Vi vælger ligeledes at skjule det, vi ikke kan lide eller som er ubehageligt for os.
Lang gang med vægge

Carl Jungs teori og hans idéer om det kollektive ubevidste afspejler mange af vores dybeste menneskelige instinkter. Der finder vi kærlighed, angst, social projektion, sex, visdom, samt godt og ondt. 

Dermed var et af målene for denne schweiziske psykolog at hjælpe mennesker med at opbygge et autentisk og sundt selv, hvori alle arketyper kunne eksistere sammen i harmoni.

Et andet interessant aspekt af Carl Jungs kollektive ubevidste er, at han mente, at vores mentale energi ændrer sig over tid. Hver generation har kulturelle, sociologiske og miljømæssige forskelligheder. Alt dette påvirker sindet og det ubevidste, hvor nye arketyper opstår.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.