Byrden af at være den bedste

At være den bedste til noget er ikke altid så positivt, som nogle tror. Folk, der er meget dygtige til noget, kan ende op med at føle sig afvist, blive latterliggjort og endda mishandlet. Vi kender alle nogle eksempler på børn, som er dygtige elever. Men i stedet for at blive beundret for det, bliver de mobbeofre for de andre børn.

Vi har alle set, hvordan personer med stor succes ikke altid bliver støttet af dem omkring dem. Nogle gange bliver de ofre for misundelse, hvilket udtrykkes som kritik eller hån af det, de laver. Nogle gange bliver de endda brugt af folk omkring dem, som fremmer deres egne interesser.

Der findes mange kvinder og mænd, som har været den bedste i deres område på et tidspunkt. Men på samme tid har de kæmpet med ensomhed og afvisning. Hvorfor sker dette? Kan det ændres?

Når det at være den bedste betyder flere forpligtelser

Adriana arbejdede på en uddannelsesinstitution med et fantastisk program for efterladte børn. Hendes indsats var eksemplarisk, og ved slutningen af sit første år fik hun nogle forbløffende nyheder. De ville give hende 30 børn mere, som hun skulle tage sig af. “Du er den bedste, så vi stoler på, at du vil klare det godt.” Men de betalte hende ikke mere i løn eller gav hende andre fordele. De  straffede hende faktisk ved at give hende denne ‘belønning’.

Dette sker også i hjemmet. Hvis den ældste i søskendeflokken er bedre til at tegne, så vil forældrene ofte bede dem om at hjælpe deres søskende med deres tegninger. Det gælder også for evner som at være god til sprog og matematik. Hvis den yngste er den mest ansvarlige, så vil de bruge resten af deres liv på at påtage sig de forpligtelser, der kræver mest ansvarlighed.

Man ser det ofte hos mødre. De arbejder uden for hjemmet, arbejder i hjemmet og har alt klart, hvis der er brug for det. Men hvis de fejler en dag, så kommer klagerne. Det forventes, at de gør alt perfekt og til tiden. Som belønning for deres dedikation og udholdenhed bliver der hele tiden stillet flere krav til dem. 

Afvist for at være den bedste

I skolen findes der også andre interessante måder at behandle de bedste på. De får at vide, at de er nørder og det er bestemt ment som en kritik, ikke en anerkendelse. Hvis den bedste i klassen ikke hjælper alle sine klassekammerater, så bliver de i høj grad afvist. Hvis de hjælper alle, så bliver de bare udnyttet af de andre. Det er, som om at ligegyldigt hvordan man ser på det, så er der ingen vej ud for de bedste.

Tingene fungerer på samme måde på arbejdspladsen. Den person, som ved mest eller kan mest, skal altid være klar til at hjælpe andre. Ellers opfattes de som uvenlige og bliver diskrimineret og isoleret.

Dette sker ikke kun for de mest intelligente eller dem med de største evner. De mest ansvarlige ender ofte med at lave alt arbejdet i en gruppe eller på et hold. Den mest forstående person bliver den, der skal mægle i alle konflikter eller bliver alles skulder at græde ud ved. Den modigste skal udføre alle de opgaver, der kræver mod. Som om de var immune. Og hvis disse mennesker ikke gør, hvad der forventes af dem, så anklages de for at være selvoptagede.

Findes der en udvej?

Det er uden tvivl en byrde at være den bedste til noget. Selvom de har overlegne evner eller viden, hvilket udløser ansvar, så er det også sandt, at mange udnytter dette. Det bebyrder disse mennesker yderligere. Disse mennesker som ved mest, kan mest eller vil mest.

Faktisk vil visse personer, der altid prøver at være bedst til alt, som aldrig afviser en udfordring, få skyldfølelse, hvis de ikke lever op til andres krav. De lærer at tro, at de er ansvarlige for at dække over andres mangler og begrænsninger. Derfor kommer de til at overbebyrde sig selv med ansvar, og de bliver destruktivt krævende overfor sig selv.

Udvejen er at lære at sætte grænser. Alle gaver skal deles, men alle andre er ansvarlige for at kompensere for de tjenester, de gør, eller for den hjælp, de giver. Lad os håbe, at det at være den bedste til noget ikke bare giver mere ansvar. Men at det også kompenseres med taknemmelighed og hensyntagen.