Bruce Lees 7 principper om tilpasning

Bruce Lees 7 principper om tilpasning

Sidste ændring: 20 november, 2017

Da Bruce Lee begyndte at få roller i populære film, blev han berømt i hele verden. Men denne talentfulde kampsportskunstner var meget mere end blot en Hollywood-stjerne. Han voksede op i Hong Kong og var fra en meget ung alder omgivet af Østens filosofi. Derfor skabte han sig også et navn som filosof og forfatter. Han havde faktisk en phD. i filosofi fra University of Washington. I dag vil vi dele syv lektioner om tilpasning fra Bruce Lee.

Han var også en vigtig figur, som skabte interesse i kampsport i den vestlige verden. Bruce Lee var meget karismatisk og blev hurtigt en rollemodel for mange. Hver eneste af hans interviews var magiske og vise.

“Det er ikke den stærkeste art, der overlever, ej heller den mest intelligente, men den mest tilpasningsdygtige.”

Charles Darwin

Et af hans mest kraftfulde interviews var det sidste, han gav, og det blev først frigivet i 2007. I dette interview talte Lee om den store vigtighed af konceptet om forandringsdygtighed. Han kogte sine ideer ned til et citat, der eftersiden blev berømt: “vær som vand, min ven.” Nu vil vi kigge på hans spændende perspektiver i de følgende syv principper om tilpasning. 

1. Bruce Lee sagde, at forandring er naturligt

I Vesten lærer vi at udvælge vores mål, opnå dem og have succes. Vi er sjældent forberedte på de store tab, som livet bringer. Derfor beklager vi os, når det, vi havde, nu er tabt, eller når vi har mistet nogen.

Bruce Lee

Bruce Lee understregede vigtigheden af at forstå, at intet forbliver det samme. Alt er i konstant bevægelse og forandring. At modstå denne virkelighed skaber lidelse. At forstå, at alt forandrer sig, er grundlaget for tilpasning.

2. Virkeligheden er vigtigere end vores værdier

I sidste ende er det virkeligheden, der hersker, og ikke de værdier og meninger vi har om virkeligheden. Vi overraskes ofte af ting, der sker, og vi synes ikke, det skulle ske på den måde. Dette viser, at vi mener, at virkeligheden skal tilpasse sig efter vores værdier og ikke den anden vej rundt. At vores principper skal være baseret på virkeligheden.

Det er umuligt at forstå virkeligheden på en helt objektiv og sand måde. Den måde vi “oversætter” virkeligheden på, har altid en fejlmargin. Når der sker noget, vi troede var utænkeligt, så viser virkeligheden os, hvor meget vi tog fejl.

3. Bruce Lee om tilpasning: med ødelæggelse kommer skabelse

Virkeligheden har sin egen visdom. Når noget ender eller ødelægges, er det også begyndelsen på noget nyt. Hvis noget ødelægges, betyder det, at dets tid er slut, at dets cyklus er forbi. Men denne proces bør ikke ses som noget negativt.

Åkande i hav

For at bevæge sig fremad skal mennesker eller ting forsvinde, sådan at nye kan komme frem. Dem, som forstår dette, kan se på fortidens ødelæggelser og se nye muligheder og invitationer.

4. Vi er ikke alene i denne forvandlingsproces

Alle påvirker og bliver påvirket af vores omgivelser. Derfor sagde Bruce Lee, at alle individuelle forandringer skaber kollektiv forandring og vice-versa. Når omgivelserne forandrer sig, så gør individet det også.

Individuel evolution er et bidrag til verden. På samme tid kan det, at hjælpe andre med at forandre sig og udvikles, skabe personlig vækstMan kan ikke skille nogen fra den sociale gruppe, de lever i.

Alle individuelle forandringer skaber kollektiv forandring og vice-versa. Når omgivelserne udvikler sig, gør individet det samme. 

5. Bruce Lee om tilpasning: Det, der eksisterer, er nuet i bevægelse

Nuet er en syntese mellem fortiden og fremtidens frø. Fortiden, vores minder, det, der allerede er sket, viser sig selv i dag i en ny form end den form, den havde, da det skete. Derfor eksisterer fortiden, som den fandt sted, ikke længere. Den eksisterer nærmere på den måde, som vi tænker på den i dag.

Der er ingen fremtid, hvis nuet ikke er helt sikkert og kan flyde naturligt. Vi har en mulighed for at plante et frø i nuet. Vi kan ikke bestemme fremtidens gang. Den er usikker, hvilket er grunden til, at nuet er den eneste sande og værdige tid.

6. Der er ingen essens eller fastsat virkelighed

I Vesten taler vi tit om essensen af ting. Dette stammer fra ideen om, at der findes fikserede elementer, der er uforanderlige over tid. Det er et koncept, der giver os tryghed. Derfor taler vi om menneskelig og social essens og andre koncepter, der antager, at virkeligheden er statisk.

En stol med et spejl, der afspejler en stol med et spejl symboliserer vores evne til tilpasning

Dette eksisterer ikke i Bruce Lees filosofi. Menneskets identitet kan ændre sig fuldstændig. Hvis en person for eksempel er genert, så betyder det ikke, at det er sådan, de er. Kun, at de bevæger sig gennem et stadie. Der kan ske noget fuldstændigt anderledes i fremtiden.

7. Lad tingene flyde, forsøg ikke at kontrollere dem

At forsøge at kontrollere sin egen eller andres virkelighed resulterer kun i frustrationPå den ene eller anden måde er alt, som det bør være. Alle er, som de bør være, i hvert fald i det pågældende øjeblik. Ingen har total kontrol over det, der sker i livet. Som Bruce Lee siger, så skal vi være som vand. Det tilpasser sig og tager form efter alt, det finder på sin vej.

Lektionerne fra Bruce Lee havde en stor indflydelse på Vesten. De repræsenterer et syn på virkeligheden, der er meget forskelligt fra det, der fremhersker i vores samund. I dette verdenssyn er der intet behov for at herske over sig selv eller andre. I stedet skal vi respektere virkelighedens logik, som altid er lidt forskellig fra vores ønsker.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.