Bronfenbrenners teori om økologiske systemer

Urie Bronfenbrenners teori om, hvordan det sociale miljø påvirker den menneskelige udvikling, har haft en vidtrækkende indflydelse på psykologisk research. Hans teori er ikke perfekt, men det er en af de bedste forklaringer, vi har på emnet.

Bronfenbrenners teori om økologiske systemer er en af de mest accepterede forklaringer, når det kommer til sociale miljøers indflydelse på menneskelig udvikling. Denne teori argumenterer for, at det miljø, du vokser op i, påvirker enhver facet af dit liv. Sociale faktorer afgør din måde at tænke på, de følelser, du føler, og de ting, du kan og ikke kan lide.

Fra begyndelsen har Bronfenbrenners teori om økologiske systemer været startpunktet for forskere i mange forskellige discipliner. For eksempel trækker udviklingspsykologi og sociologi direkte fra denne teori.

Bronfenbrenner delte sin idé med verden for første gang i 1979 i sin bog, der har titlen The Ecology of Human Development. I denne artikel vil du lære om teoriens grundlæggende argumenter.

Bronfenbrenners teori om økologiske systemer

Urie Bronfenbrenner bemærkede, at et barns natur afhænger af den kontekst, det vokser op i. Derfor besluttede han sig for at studere, hvilke faktorer der har størst effekt på udvikling i barndommen. Bronfenbrenner anså miljøet for at bestå af fire indbyrdes relaterede systemer. Han tilføjede et femte system senere i sin karriere.

Fordi de fem systemer er indbyrdes relaterede, afhænger påvirkningen af et system på et barns udvikling af dets relation til de andre. Bronfenbrenner organiserede dem i en orden i henhold til, hvor stor en indflydelse de har på et barn.

Hvis du ændrer dit miljø, vil du ændre dig. Hvis du flytter til et andet land med en anderledes kultur, vil din identitet med sikkerhed ændre sig. Det samme kan ske, hvis din sociale rolle inden for et af systemerne ændrer sig.

Her er de fem systemer fra Bronfenbrenners teori om økologiske systemer:

1. Mikrosystem

Mikrosystemet består af de grupper, der har en direkte kontakt med barnet. Familie og skole er nogle af de vigtigste, selvom der kan være mange andre grupper. Forholdet mellem dette system og et barns udvikling er tydelig. Dog kan denne indflydelse gå begge veje.

Forældrenes overbevisninger påvirker med sikkerhed, hvem barnet vil ende med at blive. Men barnet er også i stand til at ændre på familiemedlemmernes overbevisninger. Det samme sker i skolen og alle de andre grupper, som mikrosystemet består af.

2. Mesosystem

Det andet system i Bronfenbrenners teori består af forholdet mellem grupperne i det første system. Forholdet mellem forældre og lærer har for eksempel en direkte indflydelse på barnet.

3. Exosystem

Det tredje niveau involverer også faktorer, der påvirker et barns liv. Dog har elementerne i dette system ikke et direkte forhold med barnet. Et eksempel på et exosystem ville være det firma, hvor barnets forældre arbejder.

Det vil påvirke forældrenes synspunkt, hvor meget fritid, de har, og deres velvære. Derfor har firmaet også en indflydelse på barnets udvikling. 

4. Makrosystem

Det indeholder de kulturelle elementer, der påvirker barnet og alle omkring ham eller hende. Et par eksempler ville være kulturelle værdier eller en officiel religion.

I dette tilfælde påvirker makrosystemet udviklingen, fordi det afgør, hvordan andre systemer kan udtrykke dem selv. Igen er dette et tilfælde med indirekte indflydelse. Det påvirker udviklingen, fordi det ændrer de grupper, der påvirker barnet direkte.

5. Kronosystem – det sidste system i Bronfenbrenners teori om økologiske systemer

Bronfenbrenner tilføjede dette system til sin teori senere. Det refererer til det stadie i livet, som en person befinder sig i, i henhold til de situationer, vedkommende går igennem. For eksempel kan elsket persons død have en meget forskellig indflydelse på en ung person sammenlignet med en ældre person.

Bronfenbrenners teori om økologiske systemer er ikke perfekt, men du kan overføre den til utallige studiefelter. På trods af det faktum, at den ikke tager biologiske faktorer i betragtning, er det en af de bedste forklaringer på det sociale miljøs indflydelse på et individs liv.