Børn, der lyver, har brug for opdragelse, ikke afvisning

Alle forældre vil gerne vide, hvorfor de har børn, der lyver. Nogle gange er det så nemt som at prøve at tænke, som de gør. Men er de opmærksomme på, hvor alvorligt det er? Kender de forskellen mellem de typer løgne, som børnene fortæller? Vi vil forsøge at besvare disse spørgsmål i denne artikel.

At studere børn, der lyver

Nej, børn, der lyver, er ikke mindre søde end andre børn. Faktisk anser børn, ifølge psykologen, Victoria Talwar fra McGill University i Canada, ikke løgne for at være sorte eller hvide. For dem afhænger beslutningen om at tale sandt eller lyve af konsekvensen af beskeden. Og mere specifikt på den skade, som det kunne påføre dem. 

Med andre ord vil børn, ifølge Talwars studie, vælge, om de skal fortælle sandheden eller lyve afhængigt af straffen eller skaden, som det kunne resultere i. De gør det ikke med vilje. De forsøger blot at undgå en negativ situation.

Men når en forælder lyver for sit barn, så er skaden meget større. Når dette sker, så føler barnet sig forrådt.

Det interessante ved dette studie, som undersøgte 100 børn i alderen 6-12 og deres forældre, er, at forældrene har en tendens til at lære deres børn, at det at lyve er slemt. Men forældre lyver også, selvom de gør det med gode hensigter. De gør det for at gøre deres børns liv nemmere. Men dette forvirrer børnene, især de yngste.

Overvejer børn motivationen bag løgnen?

I Talwars eksperiment blev børnene vist forskellige videoer af situationer, hvor nogen blev såret. Nogle gange var det, fordi nogen løj og personen, som fortalte sandheden, blev straffet for det.

Efter at de så videoen, blev børnene spurgt om, hvad de mente om hver persons handlinger. Forskerens hensigt var at lære mere om børnenes moralske dømmekraft af de situationer, de havde set. Ved at gøre dette kunne de analysere hvert barns udviklingsstadie i denne sammenhæng.

Svarene var meget forskellige og resulterede i forskellige fortolkninger. Selvom der ikke er nogen specifik alder, hvor børn begynder at kunne kende forskel på forkert og rigtigt, så observerede de nogle mønstre:

• De yngste børn, der deltog i studiet, evaluerede generelt løgne som negative. Men de udviste også større accept af løgnen, hvis den undgik eller mindskede en slags negativ konskvens.
• For børnene mellem 10 og 12 år var forskellen mellem sandhed og løgn mere sløret. De var både opmærksomme på konsekvenserne af at sige sandheden og af at lyve. Derfor handlede de bevidst efter deres egne interesser.

Hvad er børnenes grund til at lyve?

Når et barn lyver, især afhængigt af deres alder, bør det ikke ses som forræderi. Det er heller ikke en handling, der fortjener en streng straf. Ifølge Alicia Banderas, forfatteren af bogen Pequeños Tiranos  (Little Tyrants), gør de det hovedsageligt for at undgå straf. Andre grunde kunne være, at de er flove, fordi de har gjort noget slemt. Eller måske vil de gerne nyde en aktivitet, som de elsker, men ved godt, at de ikke må eller bare ikke må lige nu.

Forskningen peger på, at børn, hvis kognitive udvikling er mere fremskreden, begynder at lyve i toårsalderen. For resten er det normalt, at de begynder at lyve, når de er tre eller fire. De gør det på den samme måde, som de anvender til alle uudforskede territorier. Med udforskning, forsøg og fejl. De fortæller en løgn og ser, hvor det fører dem hen, og hvor dramatiske konsekvenserne bliver.

Når det er sagt, så begynder de nogle gange og generelt i en vis alder at lyve for at prale om noget. De begynder at lyve for at beskytte deres privatliv. Eller bare fordi de har lyst.

Så derfor bør vi være forsigtige som forældre, når vi lyver for vores børn. Hvis de finder ud af, at man lyver, så vil de sikkert føle sig forrådt. Og hvis man har for vane at lyve, især hvis man manipulerer dem med løfter, man ikke kan holde, så vil der komme en dag, hvor ens ord ikke betyder noget for dem.

Så vi sidder tilbage med konklusionen af Talwars studie. Forældre og omsorgsgivere bør tale mere med deres børn og forklare forskellene på sandhed og løgn. Og som det oftest er, så er kommunikation den bedste løsning.