Betydningen af grænser og normer for børn

Det er en udfordring for forældre at sætte grænser. Men uanset hvor stor fristelsen til at undgå det er, er det en udfordring, som man må tage op. I denne artikel giver vi dig nogle anbefalinger til at gøre denne mission lidt lettere og mere effektiv.

En af de vigtigste opgaver, og samtidig den sværeste, er at etablere grænser og normer for børn. Det er et ansvar med mange skjulte nuancer. Det kræver fasthed, men også fleksibilitet, hengivenhed, men også disciplin. Det kræver også den slags dialog, der omfatter visse kommandoer, men også forklaringer.

Grænser opdrager og formidler værdier. Ikke kun det, men de får også børnene til at føle sig mere trygge. Grænser er nemlig klare henvisninger til, hvad de kan og ikke kan gøre i situationer, som de ikke har nogen erfaring med.

Hvad er grænser?

Grænser er røde linjer, som ikke må overskrides. De henviser til andres fysiske og følelsesmæssige integritet, sikkerhed og sundhed. De overfører tryghed til barnet, så længe de respekterer dets udvikling og primære behov.

Grænser er som grænserne for et territorium, inden for hvilket barnet kan bevæge sig, eksperimentere og lege frit. De får karakter af reference, en inddæmningsramme, en guide, som fortæller barnet, hvad der kan eller bør gøres, og hvad der ikke bør gøres. De er regler, der ordner deres adfærd og giver dem en bedre virkelighedsopfattelse, idet de kan skelne rigtigt fra forkert.

Grænser lærer børn, at deres ønsker ikke altid vil blive opfyldt på den måde, de ønsker.

Hvordan skal en grænse se ud?

Gode grænser skal være:

• Sammenhængende. De giver barnet tryghed og tillid.
• Positive. I stedet for at fortælle dem, hvad de ikke må gøre, skal de foreslå, hvad de kan gøre.
• Deltagerorienterede. Hvis barnet er med til at opstille grænserne, føler han eller hun sig måske mere ansvarlig for dem og vil være mere opsat på at overholde dem.
• Konkrete. Instrukserne skal være klare og tydelige, så barnet kan forstå dem. De skal f.eks. blive bedt om at “lægge legetøjet væk” eller “vaske hænder”, men ikke om at “være sød”.
• Valgfrie. Det betyder ikke, at der skal gives en lang række muligheder, men at der skal gives valgmuligheder som f.eks: “Foretrækker du de røde eller de grønne bukser?” Det er dog vigtigt at huske på, at børn gør og siger det, de ser og hører. Derfor bør vi, når de slår ud eller ikke adlyder, spørge os selv, om de gør det, fordi de har set deres forældre opføre sig på den måde.
• Respektfulde. Det er adfærden, der skal begrænses, ikke de følelser, der følger med. Faktisk bør grænserne altid sættes på en sådan måde, at de ikke påvirker barnets respekt og selvværd. Barnet skal ikke føle sig ydmyget, latterliggjort eller ignoreret. Grænser betyder ikke, at man diskvalificerer barnet, men at man misbilliger bestemt adfærd. De skal indse, at vores kærlighed til dem forbliver den samme. Faktisk har børn brug for at føle sig betingelsesløst accepteret.
• Gentagende. Børn internaliserer ikke grænser med det samme, de gør det gennem en proces med genfortolkning og rekonstruktion. Det lykkes dem først at internalisere dem, når de udvikler evner som sprog, ræsonnement, evnen til at fokusere og forståelsen af årsag og virkning. Disse tilegnelser kan imidlertid være ustabile og fører ofte til spændinger, træthed eller vrede.

Normer

Normer fastlægger, hvordan man kan leve sammen med respekt for sine egne og andres behov. De markerer organiseringen af en familie. De regulerer og henviser til adfærd, ikke til grænser.

Normer er ikke i modstrid med grænser, men de kan forhandles. De er mere fleksible. Hvis de en dag ikke bliver overholdt, er der ingen, der sætter nogens integritet på spil.

Normer angiver for barnet, hvordan han eller hun skal leve i samfundet, men de foreslår ikke, hvordan barnet skal handle. Som Patti Cancellier, pædagogisk leder af Parent Encouragement Program i Kensington, Maryland, siger: “Børn er normalt mere villige til at følge reglerne, når de kan se, at de påvirker alle”.

Sådan etablerer du grænser og normer

Nedenstående giver vi dig nogle nøgler til at etablere grænser og normer i hjemmet, som vil hjælpe dig med at skabe en respektfuld atmosfære i familien.

• Målet er at opretholde børnenes sikkerhed uden at begrænse dem.
• Grænser og normer skal respekteres af alle familiemedlemmer. På samme måde skal de være respektfulde over for alle.
• Det er ekstremt vigtigt at lære børnene, at frihed indebærer, at de skal tage ansvar for deres handlinger og adfærd på baggrund af de beslutninger, de træffer.
• Grænser skal altid respektere børns primære behov. Desuden skal deres behov forstås i forhold til deres nuværende udviklingstrin. Der skal tages hensyn til, at disse behov ikke nødvendigvis vil svare til vores behov som voksne.
• Jo færre grænser der er, jo bedre er det. Jo færre der er, jo lettere vil det være for børnene at respektere dem.
• Grænserne og normerne skal være enkle, specifikke, kendte og ens for alle.
• De skal være fleksible gennem hele børnenes liv. Ideelt set bør begge parter forhandle og indgå aftaler. Man skal også huske på, at grænser og normer (undtagen dem, der ikke kan forhandles) hele tiden ændrer sig, afhængigt af familiens behov og børnenes alder.

Flere tips til at etablere grænser og normer

• De fungerer dårligt, når de kun bruges til at opnå autoritet.
• De skal måske gentages et par gange. Børn er særligt impulsive, da deres præfrontale lap endnu ikke er fuldt udviklet. Derfor er det mere kompliceret for dem at kontrollere deres handlinger. De skal være tålmodige for at internalisere visse grænser og vide, at de ikke må overskride dem, hvis vi ikke er til stede.
• Brug positivt sprog. Erstat “Løb ikke” med “Sæt farten ned”, “Kast ikke med dit legetøj” med “Hvis du kaster med dit legetøj, går det måske i stykker” og “Hop ikke i sofaen” med “Hvis du hopper i sofaen, går den måske i stykker”. Skal vi hoppe på gulvet i stedet?” Når du så siger “nej”, bliver det nemmere for dit barn at acceptere det.

Normer er mere fleksible og kan forhandles.

Vigtigheden af at sætte grænser

Grænser fungerer som beskyttende barrierer, polstring, støddæmpere og filtre, der er nødvendige for at reducere risici. Børn bliver vanskelige og ukontrollerbare, når deres forældre ikke kan håndtere, at de ikke kan tåle frustrationer. Det skyldes, at forældrene ikke overholder de grænser, de har sat.

Der er ingen fordel ved at antage, at børn ikke må opleve frustration. Faktisk lærer de blot, at de kan få, hvad de vil have med deres raserianfald og gråd. Som regel forværres situationen, og så gribes der til polarløsninger, irrationel afvisning, straf, udfordringer og ofte utilstrækkelige forhandlinger. Til sidst vil den nødvendige grænse blive indført, men til den tid vil det være for sent.

Balancen i at pålægge grænser og normer

Børn er i stand til gradvist at indarbejde tanken om, at de ikke kan få alt med det samme. Succesfulde grænser er afhængige af, at voksne kan tolerere deres børns raserianfald, hjælpe dem med at udvikle sig og ikke give efter for deres egen usikkerhed.

Grænser giver også børn mulighed for at tænke, tage initiativ, søge løsninger, fremme udviklingen af deres identitet og fremme autonomi. Faktisk har alle børn brug for at vokse op med visse normer.

Normer lærer børn, at deres ønsker ikke altid vil blive opfyldt eller i det mindste ikke bliver opfyldt på den måde, som de ønsker det. På den anden side får grænser dem til at føle sig mere trygge. Når forældre f.eks. siger til deres barn, at han/hun ikke må gå længere end til et bestemt punkt, fortæller de inderst inde, at barnet rent faktisk kan bevæge sig til det punkt, da det er der, forældrene er i stand til at beskytte barnet.