Fem af de bedste sportsfilm
Film, der berører sportstemaet eller foregår i sportsmiljøer, er ofte inspirerende. Faktisk egner dette emne sig til at indramme drømme, skuffelser og uventet samarbejde. Sportsfilm kan være meget tankevækkende.
Sport kan optræde i filmene som en indtægtskilde, en uudtømmelig kilde til frustration eller et middel til at opnå social anerkendelse. Det er et fleksibelt emne, der giver mange samtaleemner.
De bedste sportsfilm
De bedste sportsfilm fortæller ikke kun om de mange fornemmelser, vi oplever, når vi dyrker sport, men også om den betydning, som sport har haft i verdens politiske og sociale historie. Desuden om dens rolle i kampen for lige muligheder.
1. Remember the Titans: En amerikansk sportsfilm
Remember the Titans er en film, der kan tilfredsstille et publikum i alle aldre. Den er lidt melodramatisk til tider, men fungerer rigtig godt i det store hele.
Historien foregår i Virginia, hvor high school-fodbold er en livsstil. Den foregår i 1971, hvor den lokale skolebestyrelse blev tvunget til at ophæve raceadskillelsen og integrere to ekstremt forskellige skoler.
Som en symbolsk gestus udnævner skolen en sort cheftræner for fodboldholdet. Arrangørerne håber, at denne handling vil vise, at de respekterer det sorte samfunds rettigheder. Efter mange op- og nedture opnår holdet raceharmoni og kommer ud som et forenet hold. Alligevel viser det sig ikke at være til alles tilfredshed.
2. Viljen til Sejr
Denne film starter med en af de mest emblematiske scener i filmhistorien. Det berømte strandløb i slowmotion, hvor man ser løbere klædt i hvidt, der træner barfodet i sandet, er nemlig blevet en klassiker.
Med Vangelis’ musik i baggrunden udstiller filmen sjælen af holdarbejde, kammeratskab, frihed og uskyld, samtidig med at den projicerer et særligt billede af den britiske arv, som var et populært emne for film i 80’erne og 90’erne.
Viljen til Sejr fortæller den sande historie om Eric Liddell og Harold Abrahams, der vandt guldmedaljer for Storbritannien ved de olympiske lege i Paris i 1924. Filmen fokuserer også på klasseforskelle i årene efter 1. verdenskrig, en tid, hvor landet forsøgte at genopbygge sig selv.
Eric og Harold kan betragtes som to “outsidere” fra Storbritannien. En skotsk søn af et missionærpar i Kina og en jøde, hvis far er indvandrer fra Litauen. De bruger begge løb som et middel til at hævde deres værdighed.
Musikken sætter den følelsesmæssige tone i filmen. Det er et nostalgisk tema, og det går tilbage til dengang, hvor disse to unge atleter løb hurtigt nok til at opnå olympisk hæder ved OL i Paris i 1924.
3. Concussion
Hvis du gerne vil se en thriller, der foregår inden for sportens verden, er denne film noget for dig. Den vil ikke skuffe dig. Den indeholder hemmeligheder om National Football League, skjulte sygdomme, en masse penge og en efterforsker, der gør det ekstremt svært for dem, der er involveret i skandalen.
Will Smith spiller Omalu, en nigeriansk immigrant og forsker, der metodisk og ubesværet arbejder for Pittsburghs retsmedicinerkontor. Da den legendariske Steelers-center Mike Webster (David Morse) ender på Omalu’s ligbænk, død i en alder af 50 år, er der noget, der ikke stemmer for Omalu. Han bestiller en lang række tests på atletens krop og ser noget i resultaterne.
Omalu udvikler en teori om, at Webster og flere andre spillere blev ofre for en neurodegenerativ sygdom, som han kalder kronisk traumatisk encefalopati.
Denne sygdom er kendetegnet ved hjerneskader, der ligner demens eller Alzheimers, forårsaget af hovedtraumer. Han offentliggør sine resultater i et lille medicinsk tidsskrift, men da han fremlægger dem for ligaen, får det hurtigt ødelæggende konsekvenser: Chikane, trusler og benægtelse.
Denne situation skildrer i levende detaljer konsekvenserne af at tale imod en organisation, der, som hans ven og læge Julian Bailes (Alec Baldwin) siger, “NFL ejer en dag i ugen. Den samme dag, som kirken plejede at eje. Nu er det deres”.
4. Foxcatcher
Det første, der måske tiltrækker dig til Foxcatcher, er dens absurditet. Den handler om en af USA’s rigeste mænd, der ønsker at blive brydertræner. Selv om han ikke kender noget til denne disciplin.
Handlingen drejer sig om milliardæren John du Pont (Steve Carell) og hans invitation til den olympiske bryder Mark Schultz (Channing Tatum) om at flytte ind på hans ejendom.
Formålet med denne invitation er imidlertid intet andet end at hjælpe ham med at danne et brydehold til OL i 1988. Ikke desto mindre har milliardæren større og mere symbolske mål i tankerne.
5. I, Tonya: En sportsfilm baseret på virkelige hændelser
Det er normen i denne type film, at hovedpersonerne er mænd, men der er nogle dejlige undtagelser. Naomi Osakas dokumentarfilm er et sådant eksempel.
Handlingen i I, Tonya følger Tonya Hardings kontroversielle karriere. I en tidlig scene hamrer Hardings mor kadavere af forskellige dyr for at lave en pelsjakke. Det tjener som en advarsel om, at den film, vi skal se, ikke bliver behagelig.
Scener, der skildrer vold i hjemmet, svinger mellem tegneserieagtig legesyge og chok. Disse lejlighedsvise skift i tonen bidrager til ekkoet af Hardings egen mørke humor: “Se, Nancy bliver slået én gang, og hele verden skider... For mig var det en gang for alle”, erklærede Tonya efter den begivenhed, der sendte hende ud af skøjteløbskonkurrencerne for altid.
Margot Robbie spillede det, der kan betragtes som hendes karrieres præstation (i hvert fald indtil videre) som Tonya. Hun var den første amerikanske kvinde, der gennemførte en triple axel. En succes, der blev formørket i 1994, da hendes eksmand konspirerede til at skade Nancy Kerrigan, et OL-håb, i et uigennemtænkt angreb, der tvang den unge kvinde til at trække sig tilbage fra de nationale mesterskaber.
