Bebrejd ikke stenen, du snublede over, men kig, hvor du går

Bebrejd ikke stenen, du snublede over, men kig, hvor du går

Sidste ændring: 09 oktober, 2017

Digteren, Sara Bueno, skrev engang: “Bebrejd ikke stenen [du snublede over], for først da kan du lære at gå.” Kan du genkende dig selv i dette citat? Måske skete der noget i dit liv, som bliver ved med at gå gennem dit hoved, som om det lige var sket. Du kan ikke komme ud af den onde cirkel. Måske virker det, som om alle kræfterne omkring dig skubber dig tilbage i det hul.

Når tingene ikke går godt, så kommer bebrejdelsens skræmmende skygge til syne på to måder. Enten ved at man bebrejder sig selv og selv bærer byrden af konsekvenserne, eller ved at man bebrejder andre eller situationen i sig selv.

Vi vil fokusere på det sidstnævnte. Men det er vigtigt at huske, at ingen af de to manifestationer vil hjælpe dig med at vokse eller komme fremad. 

“Næsten al ulykkelighed i livet stammer fra tendensen til at bebrejde andre.”

Brian Tracy

Silhuet af piges og hunds hoved

Det er velkendt, at når der dukker en sten op på vejen, så har folk det med at forbande stenen, der forhindrer dem i at komme fremad. Eller også forbander de personen, som lagde den der. Det er mere simpelt. Men det er ikke lettere at bebrejde nogen eller noget end at være fremsynet og finde en løsning. 

Vi spilder vores tid på at finde den ansvarlige person for stenen i stedet for at finde en måde at fjerne den på. At lede efter nogen at bebrejde vil ikke hjælpe dig. Det fjerner ikke den skade, der er sket. Det vil kun stramme bindet for dine øjne yderligere.

Bebrejd ikke, fokusér på problemet og kom til bunds i det

Selv hvis du mener, at der virkelig er nogen at bebrejde, så vil dette stadig ikke vise dig den sti, du skal følge, for at du ikke kommer til at sidde fast, hvor du er. Den vigtigste lektie, man skal lære fra stenen, findes ikke i stenen selv. Den findes snarere i,  hvordan den kom derhen.

“Det vigtigste fra mit synspunkt er ikke at lægge skylden for fejlen på nogen, men nærmere at finde ud af, hvad der forårsagede fejlen.”

-Akio  Morita

Prøv at fokusere på, hvad der skete for dig. Vær modig nok til at finde grunden bag det, der skader dig. Så vil du kunne finde ud af at overvinde detDu er stærkere end den sten, og dit liv har potentialet til at være meget mere kraftfuldt end nogen genstand, der forsøger at begrænse dig. 

Du har stadig tid, så længe du trækker vejret

Lad det regne, åbn dine øjne og giv slip på dine følelser. Hvis du trækker vejret, har du stadig mere tid. Det er bare endnu en sten. Endnu en oplevelse og endnu en del af læringen. 

At gå involverer at falde, og nogle gange kan man sætte navn på det, og andre gange kan man ikke. Nogle gange falder vi, fordi vi skulle lære noget, og måske var det den eneste måde, det kunne ske på. Og ikke alle forhindringer er negative. Nogle gange kan de lære os en vigtig lektie. 

Pige smiler i regnvejr

Det er essentielt at høre, hvad stenen fortæller dig. Men lad være med at bære rundt på vægten af den i for lang tid. Især fordi det er unødvendigt at spilde så meget styrke. De siger, at de ting, man modsætter sig, holder ved, og man skal ikke ønske sig, at denne modstand holder ved.

“[Der er ingen grund] til at trække sine tanker ned med vægten af sine sko.”

André Breton

Kort sagt har dine sko oplevet meget, og de har fået mærker af de steder, de har været. Men det har dit hjerte ikke plads til. Det har brug for et filter, der kun lader de gode ting komme igennem og blokerer alt, der kun ville fylde, spilde energi og forårsage skade.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.