Zygmunt Bauman: Facebook og sociale medier fanger os
Zygmunt Bauman er en polsk sociolog, som har opnået berømmelse og anerkendelse for sin bog Liquid Modernity. Her deklarerer han det faktum, at postmodernismen er kommet til et kollaps af sin “stabilitet.” Intet er solidt eller stabilt længere. Alt er midlertidigt, flygtigt og omskifteligt. Og et af hans største kritikpunkter handler om, at de sociale medier fanger os.
Opvæksten var ikke let for Zygmunt Bauman. Han måtte flygte ud af sit eget land forfulgt af nazisterne. Omsider lykkedes det ham at slå sig ned i Israel, og i halvfjerdserne begyndte han at overraske verden med sine teser. Han har vundet adskillige priser, blandt andet den anerkendte “Prince of Asturias-pris” i 2010.
Zygmunt Bauman udøver en stærk analyse af vores nutidige samfund. Hans største og seneste tanker er om internettet og hvordan de sociale medier fanger os. Han kan ikke se nogen stor styrke ved dem. Faktisk definerer han dem som moderne fælder, som folk falder i, og som de er helt lykkelige over.
Zygmunt Bauman om, hvordan sociale medier fanger os
Her er et slående citat af Zygmunt Bauman: “Grundlæggeren af facebook, Mark Zuckerberg, har tjent 50.000.000.000 på sit firma ved at udnytte folks angst for ensomhed. Det er, hvad facebook er.” I virkeligheden refererer han ikke kun til facebook. Han mener, at alle sociale medier fanger os på denne måde.
Sociologen understreger, at geniet Mark Zuckerbergs vidste, hvor meget mennesker frygter at være alene. På de sociale medier ser ensomhed ikke ud til at eksistere. Der er altid en, som er villig til at læse vore bekymringer og roser os for at dele dem med et støttende “synes godt om.”
Nu ser folk ud til at være glade for at være en del af totalt trivielle samtaler – alt sammen ved at “være forbundet.” Vores dag bruger vi ikke længere sammen med andre mennesker. Vores mest trofaste partner i hverdagen er vores computer eller telefon.
Fraværet af dialog og fællesskab
Som sociolog tager han sig af afhængigheden af den nye teknologi. For ham er de ødelæggende, praktiske uimodståelige magter. De har en imponerende magt over “fællesskabet.” Aldrig tidligere i vores historie har vi haft noget tilsvarende. Men Zygmunt Bauman tænker også, at vi aldrig har haft så meget kommunikation med så lidt dialog og uden reel indhold.
Zygmunt Bauman siger, at facebook og den slags, som folk bruger, er som et “ekko.” De lytter kun til det, som de vil høre. For ham er de sociale medier som et kæmpe hus af spejle, hvor vi møder andre mennesker, men vi er ikke i dialog.
At skabe og slette kontakter på de sociale medier er alt for let. I det virkelige liv er det ikke så let. I det virkelige liv må vi stå til ansvar for det, vi gør. På internettet behøver vi ikke gøre det. Der sker en udveksling af beskeder, men ingen dialog. Der er forskellige opfattelser, men ingen konstruktiv debat. Det skaber en illusion af at være forbundet med andre, men i virkeligheden er vi det ikke.
Kongeriget med “det offentlige jeg”
Sociale medier inviterer os til at offentligøre os selv for at vise, hvem vi er. Vi vælger selvfølgelig kun de bedste sider af os selv, som skal vises frem for andre. Vi danner små samfund, som vi styrer efter vores impulser. Vi er små diktatorer i kongeriget med vores konto, og vi er dem, som bestemmer, hvem der skal være der, og hvem der ikke skal være der. Det påvirker os ikke rigtigt, hvis vi gør os til “uvenner” med nogen.
Vores ego kommer først på de sociale medier. Uforvarende bliver vi afhængige af, hvordan vi optræder på facebook. Vi vil gerne identificeres og anerkendes på en bestemt måde, og vi bliver frustrerede, hvis det ikke sker.
Zygmunt Bauman mener, de sociale medier fanger os. Han ser dem som en fælde. Han tænker, at de har en afgørende indflydelse på det, som han kalder “den flydende kultur.” I den vinder de usikre menneskelige relationer. Kærlighed uden ansigt og uden hengivenhed. Bølger af følelser og ideer, som er her i dag, men som er forsvundet i morgen. Det underholder menneskerne, men på samme tid udøver det en stor kontrol af os. Vi er slet ikke klar over de politiske og økonomiske kræfter, der gerne vil have os i deres greb.
Vi har masser af information, men bruger det ikke
For Zygmunt Bauman er fremtiden ikke lys. På trods af så meget information omkring os bliver vi mere og mere uoplyste. Vi ved ikke, hvad vi skal tro på. Vores kommunikation er reduceret til monologer i stedet for reel kommunikation. Der sker så meget globalisering, at individualismen er blevet meget mere aggressiv. Al det, denne “frihed” har gjort, er at få os til at være mere lydige overfor dem, som gerne vil bestemme, hvordan vi bor og lever.
