Baghjernen: Struktur og funktioner

Baghjernen er en meget vigtig del af den menneskelige hjerne. I denne artikel taler vi om dens udvikling, funktioner og hvad der måske vil ske, hvis den lider under læsioner.

Skrevet og kontrolleret af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 30 september, 2022

Gennem historien har videnskabsmænd kategoriseret hjernen i flere dele for at prøve at forstå dens funktioner og udvikling bedre. En af disse dele er baghjernen eller rhombencephalon, som er et område, der kommer fra den bagerste primære embryonale vesikel.

Baghjernen er hjernens bagerste område. Det er en struktur, der er dannet af forskellige under-strukturer, som er ansvarlige for flere essentielle funktioner.

I denne artikel vil vi vise dig strukturen, differentieringsprocesser og funktioner for denne del af hjernen.

Baghjernens differentieringsprocesser

For det første bliver du nødt til at forstå baghjernens oprindelse. For at kunne det er det vigtigt at redegøre for, hvad en differentieringsproces er. Ifølge Bear, Connors og Paradiso, som er forfattere til bogen, Neuroscience: Exploring the Brain, er det en proces, hvorigennem strukturer bliver mere komplekse og funktionsmæssigt specialiserede.

Det første trin i differentieringsprocessen af hjernen er udviklingen af tre primære hjernevesikler af den neurale tube, som stammer fra den forreste del.

Den forreste del af de primære vesikler er prosencephalonen eller mere kendt som forhjernen. Derefter er der vesiklen, der er placeret bag forhjernen, der hedder mesencephalon eller mellemhjernen. Og til sidst er der den bagerste del af vesiklerne, som er baghjernen eller rhombencephalon, som forbindes med det neurale rørs bagerste del.

Baghjernen dannes dermed under en embryonale udvikling gennem tværgående hævelser, der kaldes rhombomeres, hvilket basalt set er rum, der tillader celler at danne grupper, som hver især udvikler sig på forskellige måder. Derudover udfører de forskellige funktioner.

Baghjernen har tre essentielle strukturer:

• Lillehjernen. Den sammenkobler hjernestammen med hjernebroen og den er et bevægelses-kontrollerende center, der er grundlæggende for kroppen. Den stammer fra den forreste del.
• Hjernebroen. Det er en del af den forreste baghjerne, foran lillehjernen og den fjerde ventrikel.
• Medulla oblongata. Den er placeret i en position bag hjernebroen og lillehjernen. Den stammer fra den bagerste del.

I vesikel-stadiet er den forreste del af baghjerne formet som et rør på tværs. I enden, vokser den rombiske læbe eller rørets dorsal-vægge væv fremad og til siderne, indtil den mødes med den modsatte side. Krøllen, som dannes, vokser sig til at danne lillehjernen. Og rørets ventral-vægge udvider sig til at danne hjernebroen.

I differentiering af baghjernens bagerste halvdel, opstår nogle ændringer derudover i medulla oblongata. På et niveau udvider væggende sig og efterlader kun “taget” dækket med ependymale celler i stedet for neuroner. På en andet niveau er der et system for hvidt substans i medulla oblongata langs hver sides ventrale overflade.

Afslutningsvis, med hensyn til området for cerebrospinalvæske bliver det til den fjerde ventrikel, som fortsætter mesencephalonens cerebrale akvædukt.

Baghjernens funktioner

Baghjernen udfører flere funktioner:

• Det er en grundlæggende del af hjernen for, at information kan komme igennem, fra prosencephalon til knoglemarven og omvendt.
• Dets neuroner tager del i processen for sensorisk information.
• Baghjernens neuroner bidrager til frivillig bevægelseskontrol. De hjælper derudover med at regulere det autonome nervesystem.
• Cerebellum, som betyder “lillehjerne”, regulerer bevægelser, som om det var et kontrolcenter. Det modtager også massive meldinger af aksoner, der kommer fra knoglemarven og hjernebroen. På den anden side er cerebellum ansvarlig for at sammenligne indgående information og beregne sekvenserne for muskelsammentrækninger, hvilket er essentielt for at udføre en bevægelse.
• Medulla oblongata er ansvarlig for at bære somatisk information fra knoglemarven til thalamus. Den kontrollerer også tungens bevægelser og er forbindet med sensoriske funktioner såsom berøring og smag.
• Auditive nerve-aksoner er ansvarlige for at bære informationer fra øret til knoglemarvens cochleariskerner. Så projekterer kernen aksoner til forskellige stukturer: Mesencephalons tektum.

De indgående informationer, der kommer fra knoglemarven bringer desuden information omkring kroppens rumlige position. Hjernebroens meldinger bærer information fra det cerebrale cortex og til sidst specificerer disse meldinger målet med bevægelsen.

Mulige helbredsproblemer forbundet med baghjernen

Når hjernen ikke udvikler sig, som den burde, kunne det påvirke baghjernen og dens funktioner, som er livsnødvendige for overlevelse.

Her er nogle af helbredsproblemerne, der er forbundet med baghjernen:

• Læsioner på baghjernen kan forårsage problemer med bevægelse, såsom ukoordinerede eller unøjagtige bevægelser lig dem, der ses hos personer med ataksi.
• Skade på den kan også forårsage døvhed, for eksempel, hvis der er en skade i cochleariskernen.
• Problemer relateret til berøring og smag.
• Dandy-Walker og Arnold-Chari misdannelser, som stammer fra unormal udvikling af baghjernen.
• En skadet baghjerne kan forårsage opkast, svækkelse, vejrtrækningsproblemer og problemer med blodomløbet.
• Rhombencephalitis, eller inflammatorisk sygdom i baghjernen, som kan manifestere sig på grund af mange forskellige faktorer.

Baghjernen spiller en vigtig rolle i den menneskelige krop. Gennem dens motoriske, sensoriske og viscerale funktioner, hjælper den med at regulere den menneskelige krop. Konsekvenserne af dens malfunktion kan påvirke en ellers sund patient meget.