At være enebarn: Fordele og ulemper

Flere og flere par vælger kun at få et barn. Det vil selvfølgelig påvirke barnet, at de ikke har nogen søskende. Men i hvor stor grad? Er enebørn egentlig så forskellige fra børn med søskende?

Der er tonsvis af myter om personlighed i forbindelse med det at være enebarn. Nogle af dem er i et vist omfang rigtige, mens andre bestemt ikke er det. I dag beslutter flere og flere par sig for kun at få et barn, enten på grund af deres økonomiske situation eller fordi de ikke har tid nok til at opfostre flere børn.

Selvfølgelig er det at være enebarn ikke det samme som at vokse op med søskende. Den type familie, vi vokser op i, vil moderat påvirke vores personlighed. At være enebarn er hverken godt eller dårligt.

At have søskende gør ikke nødvendigvis en person mere social og venlig, mens ikke at have dem ikke betyder, at en person bliver til en uudholdelig tyran.

Opdragelse og eksemplet, forældrene giver deres børn, er de mest grundlæggende ting. Men normalt udvikler enebørn visse karaktertræk. At være enebarn har fordele og ulemper, ligesom det har at vokse op med søskende. Lad os dykke dybere ned i dem.

Forældre til et enebarn

Mange spekulerer på, om forældrene til et enebarn opfører sig anderledes end dem, der har mere end et barn. Svaret er ja. På trods af det, er det vigtigste ikke hvor mange børn de har, men om de ønskede at få dem eller ej.

Forældrene til et enebarn, der ikke er sikre på, hvad der er den bedste måde at være forældre på, men samtidig gerne vil have et barn, vil ofte være mere ivrige, når det gælder om at opdrage deres barn.

Det er muligt, at de konsulterer mange bøger og manualer for at få tips om, hvordan man opdrager børn. Men det er også sandsynligt, at de føler sig skyldige, når tingene ikke går som forventet. Deres barn vil mærke al den spænding og det kan gøre dem lidt forkrampede.

Der er forældre, der bevidst sætter et mål om at få børn, men dybt inde ikke rigtig vil have dem. I disse tilfælde uddelegerer de sædvanligvis deres barns opdragelse til andre, måske til en bedsteforælder, en barnepige eller endda en dagpleje. Derfor vil det enebarn føle sig ensom og have svært ved at knytte ægte bånd med folk som voksen.

Endelig vil de, der ikke ønsker at blive forældre, men ender med kun at få ét barn, kunne behandle situationen på den rigtige måde og opdrage deres barn normalt.

Små voksne

Læge Toni Falbo fra University of Texas har studeret enebørn. Ifølge hendes observationer tilbringer enebørn meget tid sammen med voksne. Dette fører til, at de ender med at føle sig godt tilpas sammen med ældre mennesker og opfører sig mere modent i en tidlig alder.

Som følge heraf har et enebarn tendens til at se voksne og endda forældre som deres ligestillede. Faktisk ser de endog ældre mennesker som personer, de kan relatere til. Dette kan få dem til at være hårde imod sig selv.

De ønsker at være lige så modne som de voksne, de tilbringer deres tid sammen med. De ønsker at være autonome og opnå store ting i en ung alder.

Falbo påpeger derimod, at enebørn har en tendens til at have større selvværd og selvtillid. Det er lettere for dem at forstå deres lærere og autoritetsfigurers forventninger og de bliver let ledere blandt børn på deres egen alder.

Samarbejde og venner i forhold til at være enebarn

Enebørn har en tendens til at have det hårdt, når det drejer sig om samarbejde. Dette skyldes, at de er vant til at organisere ting på deres egen måde og træffe beslutninger individuelt. Men de har det normalt kun hårdt i begyndelsen. Typisk vil de på kort tid tilpasse sig og blive en del af en gruppe.

Der er også data, der tyder på, at enebørn har en tendens til at have færre venner end dem, der voksede op med søskende. De kan godt lide at have et par venner, som de har et virkelig meningsfuldt forhold til. Faktisk knytter de normalt bånd med de venner, der ligner det bånd, der knyttes mellem søskende.

Det videnskaben har været i stand til at fastslå er, at enebørn ikke er så forskellige fra børn med søskende. De har kun tendens til at være forskellige, når de har haft en plaget opvækst.