Det er modigt at anerkende tristhed
Hvor mange gange har du forsøgt at maskere eller skjule tristhed? Helt siden vi var små, har samfundet fortalt os, at vi ikke bør anerkende tristhed, at vi skal være modige. Vi skal altid være stærke. Vi må ikke svigte. Vi lærer ikke noget af at være triste. Samfundet fortæller os, at glæde er den eneste ønskelige, sunde følelse. Men indvendig lykke, selvfølgelig: intet euforisk.
Selvfølgelig er tristhed en negativ følelse, men.. Hvad hvis vi gør det til en følelse, der gør noget positivt for os? At anerkende tristhed er svært, men hvad hvis vi gjorde det og lærte noget af det? I stedet for at lukke det inde, hvad så hvis vi gav det lidt plads?
At anerkende tristhed: en grundlæggende følelse
Tabet af et familiemedlem, et brud, tabet af et job, sygdom, når vi ikke opfylder vores egne forventninger… Det er nogle situationer, som ofte gør os triste. Det er måske ikke altid en øjeblikkelig tristhed, for det, der i første omgang kommer ud, er vrede mod det, der forårsagede vores tab.
Der er en meget vigtig forskel mellem sorg og depression. Sidstnævnte er ikke en følelse. Det er snarere en sygdom, der varer ud over en bestemt begivenhed eller et øjeblik. Derudover skal der, for en diagnose, være en tilstand af vedvarende og mere intens sorg sammen med andre symptomer. På trods af denne forskel, som er meget vigtig, ses sorg som noget, der minder om depression, så folk forsøger at “komme sig” over det.
Med depression er man ikke bare meget trist for en tid, men oplever også søvnforstyrrelser, manglende evner til at få glæde af aktiviteter, man tidligere har udført, manglende lyst i de daglige aktiviteter, tab af koncentration og skyldfølelse. Hvis det lyder som dig, så er det tid til at søge professionel hjælp.
Tristhed er imidlertid en unik mulighed for at lære os selv bedre at kende. Det er en følelse, som nogle undersøgelser relaterer til større aktivering i vores krop, hvilket hjælper os med at reagere efter et tab. Derudover er det en følelse, der skaber et behov for støtte og hjælp fra vores kære. Ikke klinisk behandling.
“Jeg husker, da vores liv var usædvanlige og elektriske. Dengang vi brændte som ild. Men nu vugger vi til en anden rytme. Liv, levet uden mening eller håb. Tidens gang målt kun ved tab. Tab af et job, tab af en minivan… en søn.”
-The United States of Leland-
At anerkende tristhed… Betydningen af tårer
På trods af alle de tårer, vi som mennesker har grædt, så forstår vi stadig ikke fuldt ud det mysterium, de indeholder. Alligevel tyder alle studier på, at som de sociale væsener, vi er, så er tårenes job befrielse og kommunikering af vores behov for omsorg.
Det er normalt, at der er et komplekst spindelvæv af følelser, når vi græder, ikke bare en. Omstændighederne, når vi græder, er også ret varierede. Vi kan græde af lykke, af empati med mennesker omkring os, af vrede eller når vi ser en følelsesmæssig film. Hver tåre fortæller en historie, der betyder noget.
Det beroliger os at græde, sænker vores angstniveau og får os til at trække vejret bedre. At græde er en handling, der gør os tro mod vores egne følelser, og det forbinder os til andre. Udover det, fjerner det også bakterier og beskytter derved vores krop. Så, hvad er der galt med tårer?
“Græd ikke, vær stærk,” når vi ikke anerkender tristhed
Hvis du har let til tårer, hvor mange gange i dit liv har nogen så latterliggjort dig for det? Sagt, at du skal være stærk, at gråd er for svage mennesker, at du er latterlig eller endnu værre, at du er barnlig på grund af det. Desværre har mange af os hørt det så tit, at vi har internaliseret det. Vi censurerer vores egne tårer.
Når det er sagt, kan vi til tider godt forstå, hvorfor de siger disse ting. Måske har de ikke dårlige hensigter. Det er trods alt bare ord, vi hører og lærer om gennem hele livet. De findes i vores repertoire. Vi bruger dem automatisk uden at tænke over det.
Men som sagt er disse banale sætninger ikke harmløse. Modtagelsen og socialiseringen af disse meddelelser vil gå videre til nye generationer, der kommer efter os. Børn er normalt hurtige til at opfange denne censur, som om det er et nødvendigt skridt i retning af ungdomsårne og voksenalderen.
Vi har et ansvar: at anerkende tristhed og udvise forståelse for rollen af alle vores følelser, uanset deres værdi. Det handler om at acceptere dem og lade dem trække vejret, så de kan udspille deres helbredende eller motiverende rolle.
På den anden side kan det teoretisk set være meget pædagogisk at adskille vores følelsesmæssige side fra vores logiske side. Men på det funktionelle niveau må vi ikke glemme, at disse processer har en tendens til at blande sig med hinanden og skabe en helt anden helhed end blot summen af deres dele.
“Grin, når du kan. Græd, når du skal.”
–Chojin–
Kort sagt er tristhed en af vores følelser, og hvis den bruges med omtanke, så er det en af vores bedste allierede. Gør ikke tristheden til din fjende, bekæmp den ikke. Det vil kun give dig mere lidelse.
