Alt om Kassandra komplekset

Kassandra komplekset referer til, når en kvindes resultater bliver ignoreret i et patriarkalsk samfund. Lær mere om dette fænomen her!
Alt om Kassandra komplekset

Sidste ændring: 14 juni, 2021

Kassandra komplekset bruges til at referer til en person, som tror, hun kan forudsige fremtiden, men er magtesløs overfor at ændre den. Dette underlige fænomen kan pine mennesker, som har det, når de forudsiger noget, som andre ikke vil tro på.

I græsk mytologi var Kassandra en trojansk prinsesse. Hun var datter af Priamos og Hekabe. Hun var en smuk kvinde, som var begavet med evnen til at se ind i fremtiden. Imidlertid var der ingen, som stolede på hendes forudsigelser.

Kassandra var i stand til at forudse resultatet af mange forfærdelige begivenheder. For eksempel forudså hun, at hendes folk ville tage imod den berømte trojanske hest.

Kassandras familie troede, at hun var skør, og troede ikke på hendes tilsyneladende idiotiske historie om grækernes intentioner om at angribe byen. Som vi alle ved, havde Kassandra ret. Trojanerne blev overmandet og deres by blev ødelagt.

Tegning af trojansk hest

Kassandra var en kvinde, som ingen forstod. Nogle udgaver af myten fortæller, at hendes gave var en guddommelig straf, som guden, Apollon, havde givet hende. Hun fik straffen, fordi Kassandra afviste guddommen. Han fik sin hævn ved at give hende en gave, som kun ville frustrere hende.

Kassandra komplekset og kvinders usynlighed

Kassandra komplekset blev opfundet på baggrund af historierne om Kassandra. Folk bruger det til at beskrive personer, som laver forudsigelser, ofte katastrofale, som andre ikke tror på. 

På grund af videnskabelige fremskridt har mennesker tendens til at læne sig mod rationalitet og empiri. Denne måde at tænke på ignorerer irrationelle tanker såsom fantasifulde visioner.

Derfor ignorerer de fleste denne type forudsigelser eller mener, at de blot er tilfældigheder. Selv i det gamle Grækenland anså det herskende patriarkalske samfund kvindelighed synonymt med ufuldstændighed, svaghed og en modtagelighed for at blive domineret og udnyttet.

Underkastelse og stilhed var dyder, som kvinder havde på den tid. Denne tankegang, som mange steder stadig findes i dag, har skubbet mange kvinder ind i usynlighed.

Kassandra komplekset kan forklare, hvordan patriarkalsk ræsonnement har taget æren for nogle kvinders resultater. Dermed anerkendes det, kvinder har opnået, ikke, og det overføres i stedet til deres fædre, mænd eller brødre.

I disse dage er det ikke svært at se, hvor usynlige kvinder er. For eksempel i medierne, hvor en kvindes succes afhænger af hendes fysiske udseende.

Maleri af Kassandra komplekset

Kvinden som handelsvare og ejendel

Myten fortæller, at grækerne, da de have besejret og indtaget Troja, gav Kong Agamemnon Kassandra som gave. Denne fortælling er et antikt spejl, men det viser os samtidig, hvordan samfundet ser kvinder som en handelsvare. 

Folk anser stadig kvinder som værende en genstand for mænds nydelse eller en form for reklame for at sælge et produkt.

Objektiveringen af kvindens krop er på dagsordenen. Det er én af grundene til, at de fleste kvinder føler, at der er betydelige barrierer for deres personlige og professionelle udvikling. Med andre ord bedømmer samfundet kvinder mere på deres udseende og alder end på deres evner, intellektuelle potentiale eller resultater.

Derudover skal mange kvinder forholde sig til institutionel skepticisme. Det patriarkalske samfund marginaliserer og bekæmper ofte kvinder, som kæmper for at ødelægge kønsnormer og stereotyper.

Kvinde med brændende pære i hånden

Nogle kvinder, efter at have overvundet flere hindringer og ulemper, formår at få adgang til magtspositioner. De får også anerkendelse for roller ud over dem, der traditionelt forventes af dem. Nogle eksempler på disse traditionelle egenskaber er skønhed eller evnen til at tage sig af andre.

Mange kvinder bliver ofte diskvalificeret, umyndiggjort eller simpelthen ikke taget seriøst. Vi kan linke dette direkte til myten om Kassandra. Den er det perfekte eksempel på, hvordan samfundet vender det døve øren til resultaterne af de kvinder, som hæver sig over stereotyperne.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.