Alt om "Den fortabte sømand"

Hukommelsestab kan skyldes for meget alkohol.
Alt om "Den fortabte sømand"

Sidste ændring: 13 februar, 2020

Den fortabte sømand (The Lost Mariner) er lige så interessant, som den er rørende. Den handler om en mand, som takket være forskellige problemer blev nødt til at konfrontere de effekter, som et stort forbrug af alkohol havde i mange år.

Den fortabte sømand (2014) er i sandhed fascinerende, selvom det var en virkelig tragedie for hovedpersonen. Det er en fortælling om en af de mange konsekvenser, som alkoholisme kan have på en persons kognitive funktioner. I nogle tilfælde vil disse konsekvenser ikke vise sig på den korte bane, men de vil over tid manifestere sig.

Hovedpersonen i Den fortabte sømand var en mand ved navn Jimmie G. Folk, som kendte ham, sagde, at han var intelligent, venlig, god at snakke med og livlig. Ved første øjekast så han ikke ud til at have så mange særheder. Han var usædvanlig rolig og flink.

Men han ankom til et plejehjem med en kryptisk seddel, som ikke syntes at passe til ham. Sedlen beskrev ham som en “hjælpeløs, sindsyg, forvirret og disorienteret mand”. Det var således tydeligt, at han havde brug for neurologisk behandling. Heldigvis for ham var dr. Oliver Sacks, en meget sensitiv og åben mand, der for at tage sig af ham.

Oliver Sacks

En afslørende konsultation

Den første konsultation med dr. Sacks var helt normal. Jimmie G. talte om sin fortid med højt humør og entusiasme.

Han havde arbejdet som radiooperatør i flåden og havde arbejdet som vikar på deres ubåde. Det var faktisk noget, som fyldte ham med stolthed, og han havde masser af gode minder.

Hovedpersonen i Den fortabte sømand havde en masse information om sin hjemby. Han fortalte Sacks om de missioner, han havde fuldført. Desuden fortalte han, at han gerne var fortsat med at arbejde der, men at han så besluttede sig for at videreuddanne sig.

Neurologen skrev noget meget specielt om hans måde at fortælle om fortiden på. Normalt når Jimmie fortalte om sin fortid, brugte han datid. Men når han talte om flåden, så fortalte han, som om det stadig foregik.

Den fortabte sømand og hukommelse

Da neurologen noterede sig disse specielle ting, spurgte han Jimmie, hvilket år vi nu befandt os i. Patienten blev en smule overrasket over spørgsmålet, men svarede: “1945, selvfølgelig”. Og så tilføjede han, “Vi vandt krigen!” I lyset af dette sjove svar spurgte dr. Sacks om hans alder. Igen en smule overrasket fik Jimmie svaret, at han var 19 år gammel, næsten 20.

Jimmie var klart forvirret. Så tog neurologen som ved en impuls et spejl og holdt det op foran ham. Hans intention var, at manden selv skulle se sit hvide hår og rynkede ansigt, så han kunne forstå, at han ikke længere var 19 år.

Dr. Sacks var ivrig efter at konfrontere sin patient med hans fejltagelser, men effekten var overraskende. Jimmie blev chokeret og tillagde det ikke nogen betydning, det han så i spejlet.

Han troede, det var en slags spøg eller et mareridt. Faktisk overvejede han, om han nu var blevet sindsyg. For ham passede synet i spejlet på ingen måder med det billede, som han havde af sig selv.

et spejl i et rum

Et afslørende faktum

Neurologen forstod hans forvirring og fik dirigeret samtalen over på andre emner. Han fik let Jimmie til at glemme alt om spejlet og det billede, som det afspejlede. Lidt senere gik lægen ud et øjeblik.

Da han kom tilbage, var Jimmie helt ude af stand til at genkende ham. Det virkede som om, han aldrig havde set ham før. Da fik Sacks en mistanke om, hvad der var sket.

Den fortabte sømand er en film, der har at gøre med et problem, som man kalder for “anterograd amnesi”. Dette problem er karakteriseret ved, at man ikke kan huske det, som er sket indenfor kort tid.

Du husker alt, hvad der er sket før dette hukommelsestab opstod, men du kan ikke huske, hvad der skete for fem minutter siden. Det var, hvad der skete med Jimmie.

Ved at udspørge ham om fortiden fandt Oliver ud af, at Jimmie havde en vane med at drikke en del gennem mange år. Det ødelagde hans hjerne og skabte et problem, som kaldes Wernicke-Korsakoff syndromet.

Alle, der drikker for meget, kan ende med at få dette syndrom, fordi alkohol vil ændre metabolismen og nedbryde B1 vitaminerne, hvilket betyder, at det vil påvirke centralnervesystemet.

Den fortabte sømand taler ikke bare om neurale pudsigheder, men også om en menneskelig tragedie. Hvis man ikke besidder en korttidshukommelse, så har man ikke noget liv. Hukommelse er en fundamental del af din identitet, og hvis du ikke er i stand til at lagre erindringer, vil du stå i et limbo, hvor tiden står stille.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Palacios-Sánchez, L., Botero-Meneses, J. S., Guerrero-Naranjo, A., Vélez, M. C., & Mora-Muñoz, L. (2017). Oliver Sacks, maestro y divulgador de la Neurología: reflexión. Iatreia, 30(2), 230-237.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.