Algofobi: Irrationel frygt for smerte

Folk, der lider af algofobi, er bange for at føle og opleve smertefulde fornemmelser. Derfor forsøger de at undgå enhver situation, hvor de tror, at de kan komme ud for et uheld eller en ulykke, uanset hvor lille den end er.

Skrevet og kontrolleret af psykolog José Padilla.

Sidste ændring: 14 marts, 2023

Algofobi er en afgrænset angstlidelse. Den indgår i kategorien af specifikke fobier, der er kendetegnet ved manifestationen af en irrationel, overdreven, uberettiget og ukontrollerbar frygt for smerte. Faktisk frygter personer med denne lidelse at føle eller opleve enhver form for smertefuld fornemmelse.

At være bange for at opleve smerte er ikke ligefrem en lidelse. Faktisk flygter vi alle i en vis udstrækning fra smerte. Det skyldes, at det ikke er en behagelig fornemmelse, selv om det er en grundlæggende instinktiv reaktion, der advarer dig om, at du lider en eller anden form for skade på din krop.

Du kan spørge, hvornår frygt for smerte bliver en lidelse. Det er, når den begynder at påvirke personens liv på et socialt, personligt, arbejdsmæssigt eller familiemæssigt plan.

Når den frygt, som personen udvikler, er så intens, at han/hun undgår at udføre en aktivitet eller endog bevæge sig af frygt for at komme ud for en ulykke, der vil forårsage smerte. Det er en frygt, der ender med at påvirke vedkommendes livskvalitet direkte.

Karakteristika ved fobier

Ifølge Capafóns (2001) er de karakteristika ved fobier, der adskiller dem fra ikke-patologisk frygt, følgende:

• Frygten er helt ude af proportioner.
• Personen kan ikke forklare det.
• Det er uden for personens frivillige kontrol.
• Den fører til undgåelse af den frygtede situation eller det frygtede objekt.
• Den varer ved over længere tid.
• Den er uhensigtsmæssig.
• Den er ikke specifik for et bestemt stadium eller en bestemt alder.

Symptomer på algofobi

Nogle af symptomerne på algofobi er ifølge Sosa og Capafóns (2014) følgende:

• Forhøjet hjertefrekvens.
• Forhøjet åndedrætsfrekvens.
• Svedtendens.
• Spændinger i maven.
• Forhøjet blodtryk.
• Negative samtaler med sig selv.
• Negative overbevisninger.
• Påtrængende tanker.
• Bekymringer.
• Alarmerende tilstand.

De ovennævnte symptomer kan opdeles i to kategorier: Fysiologiske og kognitive. De fysiologiske manifestationer udløser direkte en god del af individets fysiske og organiske reaktioner. På den anden side er det kognitive udtryk for fobi kendetegnet ved det sæt af idéer, tanker eller overbevisninger, som personen besidder i forhold til smerte.

Inden for klassifikationen af symptomerne på fobier kan vi også finde de adfærdsreaktioner, som personen udviser for at imødegå den frygtede situation. De mest almindelige reaktioner er undgåelses- eller flugtadfærd.

Normalt vil den person, der lider af en fobi, vedtage disse former for reaktioner, fordi de giver lindring. I virkeligheden er det dog kun en midlertidig lindring, da problemet fortsætter.

Årsager til algofobi

En af de vigtigste forklaringer på årsagen til algofobi er klassisk betingning. Ud fra dette perspektiv antages det, at fobien er et resultat af, at den syge har oplevet en tidligere traumatisk situation i forbindelse med smerte. I tilfælde af algofobi må personen have lidt usædvanlig intens smerte, fordi det faktisk er endt med at give vedkommende ar for livet.

En anden forklaring på årsagen til algofobi er, at den kan være en følge af stedfortrædende læring. På denne måde observerer den syge, hvordan en anden lider af smerte eller undgår visse situationer, idet vedkommende frygter, at de begivenheder, der frembringer den, vil blive udløst.

Denne måde at lære at frygte smerte på udvikles normalt i barndommen. Det skyldes, at det er et almindeligt mønster i denne fase af livet at efterligne tilknytningspersoners adfærd.

Som ved alle specifikke fobier kan oprindelsen til algofobi også findes i en høj sårbarhed over for situationer med alvorlig stress. I dette tilfælde reagerer individerne med alarmreaktioner (frygt eller panik) og med tanker om manglende kontrol og uforudsigelighed (Sosa og Capafóns, 2014).

De læringserfaringer, som den fobiske person har oplevet, betyder, at vedkommendes biologiske og psykologiske sårbarhed fokuserer på bestemte situationer. Deres frygt vil være et produkt af samspillet mellem det biologiske, det psykologiske og det opdragende miljø.

Behandling af algofobi

Behandlingen af algofobi svarer til behandlingen af andre specifikke fobier. Der kan dog være variationer, da de alle involverer et andet fobisk objekt. Lad os tage et kig på nogle anerkendte behandlinger af disse fobier.

Adfærdsbehandlinger

Ifølge Sue, Sue og Sue (2010) er fobier blevet behandlet med succes med en række forskellige adfærdsmæssige tilgange. Disse omfatter følgende:

• Eksponeringsterapi. Personen udsættes gradvist for den frygtede situation, indtil frygten forsvinder.
• Systematisk desensibilisering. Svarer til eksponering, men udføres ud fra fantasi og et hierarki af angst. Her spiller afslapningsteknikker en central rolle i bekæmpelsen af angst.
• Kognitiv omstrukturering. Identificering og ændring af irrationelle tanker og overbevisninger, der forårsager angst forbundet med fobien.
• Modelleringsterapi. Demonstration af en anden persons vellykkede interaktioner med den frygtede situation.

Andre behandlingsstrategier

Antony og Barlow (1997) foreslår to behandlingsstrategier, der er forbundet med de tidligere nævnte: Kognitive strategier og interoceptive eksponeringsstrategier.

Kognitive strategier

Disse strategier er yderst nyttige til at korrigere den fejlinformation, som den syge har om genstanden for sin fobi (smerte). Her er retningslinjerne for kognitiv intervention:

• Opfordre patienterne til at søge information om, hvad der forårsager fobien. For eksempel anbefales det i tilfældet med den algofobiske person, at de forsøger at besvare spørgsmålet: Hvad er smerte? Hvorfor opleves den? Hvad er dens adaptive funktion?
• Lær patienterne at identificere deres tanker, som kun skaber angst i stedet for at hjælpe dem.

Der er to egenskaber ved ængstelige tanker, som er karakteristiske for specifikke fobier. Den første er overvurdering af sandsynligheden. Det betyder, at den syge overvurderer muligheden for, at den frygtede begivenhed vil indtræffe.

For at ændre dette kognitive mønster er det tilrådeligt at lære patienten at vurdere beviserne for og imod ængstelige tanker. For eksempel kan den algofobiske person analysere alle de forudsigelser, der er til fordel for deres irrationelle frygt for smerte, og dem, der ikke er det.

Den anden form for ængstelig tænkning, som fobiske mennesker har en tendens til at lide af, er katastrofe-tænkning. Det betyder, at den negative virkning af det frygtede forstørres. For eksempel kan algofobiske patienter tro, at det ville være ødelæggende at føle smerte.

En måde at ændre dette mønster på er ved at udfordre deres katastrofale forudsigelser. Faktisk skal de flytte deres opmærksomhed fra disse katastrofale tanker til dem, der vedrører, hvordan de kan håndtere situationen.

En måde at gøre dette på er ved at stille patienten spørgsmål som f.eks: Hvad er det værste, der kan ske? Hvorfor ville smerte være så forfærdeligt? Hvordan kunne de måske håndtere situationen?

Interoceptiv eksponering

Nogle patienter oplever angst for de fysiske fornemmelser, der er forbundet med frygt, samt angst for det fobiske objekt eller den fobiske situation.

For at løse dette problem anbefales det at gentage interoceptiv eksponering, indtil angsten er reduceret. Antony et al. (som citeret af Antony og Barlow, 1997) foreslår følgende øvelser til at fremkalde følelser af frygt under interoceptiv eksponering:

• Bevæg hovedet fra side til side i 30 sekunder.
• Hold vejret så længe som muligt.
• Træk vejret hurtigt i 60 sekunder.
• Dreje rundt i en drejestol i 90 sekunder.
• Spænd alle kroppens muskler i et minut.

Algofobi er en lidelse, der ligesom andre lidelser kan behandles perfekt og dermed give personen mulighed for at opleve et fuldt funktionsdygtigt og sundt liv. Som det er tilfældet med de fleste fobier, har personer med algofobi svært ved at nyde en god livskvalitet. Af denne grund er det altid vigtigt, at de går til en professionel.