8 koncepter indenfor psykologi, vi bruger dårligt

Der er mange koncepter indenfor psykologi, som vi bruger dårligt. Dette kan skyldes manglende erfaring, manglende viden eller kulturelle årsager. De fleste fejl har at gøre med tendensen til at overveje og bruge bestemte ord, som om de var synonymer, når de faktisk ikke er.

Selv om nogle af disse ord er nært beslægtede, er det derfor vigtigt at vide præcis, hvordan de afviger i betydning. Her er 8 begreber, der passer ind i denne kategori.

Koncepter indenfor psykologi: negativ bekræftning – straf

Bekræftning og straf er to af de vigtigste koncepter indenfor psykologi om adfærd. Vi bruger førstnævnte, hvis vi forsøger at øge sandsynligheden for en form for adfærd. Men hvis vi vil reducere det, skal vi tale om straf.

Negativ bekræftning indebærer fjernelse af en aversiv stimulus, det vil sige et objekt eller en situation, som nogen finder ubehagelig. Denne strategi øger sandsynligheden for, at tidligere adfærd vil gentage sig. Et eksempel på negativ bekræftning er, når en mor fjerner en straf, hun havde givet sin søn, og belønner ham for at have brugt hele eftermiddagen på at studere.

Straf er en negativ stimulans, og det mindsker sandsynligheden for, at en adfærd vil gentage sig. To eksempler på dette ville være, når vores chef pålægger en lille straf for at være kommet for sent, eller når et barn ikke får deres desert, fordi de har opført sig dårligt.

Asocial – Genert

Asocial adfærd er handlinger, der er farlige eller skadelige for samfundet eller for tredjeparter. Disse mennesker føler sig afvist eller har svært ved at leve i dagens samfund.

Antisocial personlighedsforstyrrelse (APD) er en psykiatrisk lidelse, der tilskrives dem, der afviser forudbestemte normer og loven. De kan endog begå alvorlige forbrydelser impulsivt velvidende, at de er imod loven. På den anden side har vi generthed, som ikke medfører nogen skade eller ubehag for andre mennesker. Det er blot en følelse af usikkerhed, som man føler i forbindelse med nye sociale situationer.

Underbevidst – Ubevidst

For at skelne mellem disse to koncepter indenfor psykologi, skal vi henvende os til Sigmund Freud. Selvom disse to begreber er tilbøjelige til at blive forvekslet, er der diskrete og vigtige forskelle mellem disse to.

Det underbevidste er det følelsesmæssige sind, som adlyder vores smag eller ønsker. Hvis vi for eksempel ændrer, hvor vi sætter vasketøjkurven, tager det os et par dage at vænne os til den nye placering. Dette er et tegn på, at de underbevidste neurale forbindelser bliver stærkere over tid.

På den anden side, er det ubevidste det mentale indhold, der kommer fra vores bevidsthed eller det, der er svært at opnå gennem det. Det er den mest primitive del af vores sind, frugten af ​​genetisk potentiering gennem mange års prøvelser og fejl. Vores vejrtrækning er et eksempel på, hvad det ubevidste kontrollerer.

Misundelse – Jalousi

Dette er et andet af vores koncepter indenfor psykologi, som vi ofte bruger meget dårligt. Forskellen mellem disse to udtryk er meget enkel, og det handler om kvantitet og besiddelse. For at det er misundelse, har vi brug for to personer. Det er en følelse, der er forbundet med “ikke at have”. En sådan person ønsker, hvad en anden person har, og han ønsker ikke, at de besidder det.

Jalousi involverer normalt tre eller flere væsener og involverer “at have”. Det opstår, når nogen føler, at et forhold, som de anser for værdifulde, er blevet truet. Det er et følelsesmæssigt svar af frygt for at miste noget, som vi værdsætter meget. Derfor, når vi ser, at vores nabo har købt en ny bil, føler vi os misundelige. Når vores bedste ven bliver gift, kan vi føle jalousi, fordi hans nye kone har ødelagt det forhold, vi havde med vores ven.

Sex – Køn

Ifølge den seneste udgave af stilhåndbogen af den velkendte amerikanske psykologiske sammenslutning (APA, 2010) henviser sex til de biologiske forskelle, der findes hos mennesker, og køn har mere at gøre med sociale forskelle.

Vi mener, at køn er bestemt af natur. Det vil sige, at en person er født som enten mand eller kvinde. I modsætning hertil siger APA at køn er noget, vi kan lære, ændre og manipulere.

Illusioner – Hallucinationer

Forvirringen mellem disse to koncepter indenfor psykologi kan opstå, fordi patienter med auditive hallucinationer (hører stemmer) kan udvikle vrangforestillinger (som at tro, at andre mennesker vil såre dem).

Men mens hallucination er en perceptiv oplevelse, der er fuldstændig opfundet af sindet, medfører illusion fordrejning af ekstern stimulering eller en eksisterende virkelighed. Illusion er stadig temmelig meget en udførlig tro, der udleves med dyb overbevisning, på trods af at sund fornuft peger i en anden retning.

Fornemmelse – Opfattelse

Begge disse processer er en del af den samme vej, der starter i stimuli og ender i hjernen. Men selvom vi ofte bruger dem som synonymer, er de ikke helt ens. Vi modtager sollys gennem nethinden og en lyd gennem det indre øres hårceller. En person modtager både interne og eksterne stimuli og fanger dem, takket være disse receptorer.

Derfor er fornemmelsen den første fase af opfattelsesprocessen, og vores fem sanser udfører dem. Opfattelsen er den næste fase. Det er den psykologiske og biologiske proces, gennem hvilken hjernen fortolker og giver mening til de oplysninger, der når den gennem sanserne.

Symptom – Tegn

Selv om begge er indikatorer for psykopatologi, er symptomer subjektive og tegn er for det meste objektive. Patienter opremser og forklarer symptomer selv, ud fra deres eget perspektiv og opfattelse. Eksempler på disse er døsighed, smerte, muskel svaghed eller svimmelhed.

Tegn er imidlertid, hvad lægerne opdager gennem passende psykofysiske undersøgelser. Nogle af disse er feber, ødem, psykomotorisk retardation eller gulsot.

At vide, hvordan man bruger disse koncepter indenfor psykologi korrekt, hjælper os med at forstå og forklare tingene mere præcist. Et godt resultat er værd at vente på!