7 tips til at komme igennem svære tider

7 tips til at komme igennem svære tider

Sidste ændring: 19 august, 2017

Et godt råd er en værdifuld gave, især i svære tider. Hvem har ikke oplevet følelsen af, at der ikke var nogen udvej? I sådanne situationer er det uundgåeligt, at vi stopper med at passe på os selv og bliver trukket ned af pessimisme. I disse svære stunder kan et godt råd gøre en kæmpe forskel.

“Enhver tilsløret besværlighed vil være et forstyrrende spøgelse for ens hvile.”

-Frédéric Chopin-

Uanset hvor kvik og intelligent man er, vil der altid komme et tidspunkt, hvor man ikke ved, hvad man skal gøre. For at give lidt lys til disse mørke tider, kommer her syv tips, som måske kan hjælpe:

1. Acceptér de svære stunder, gør ikke modstand

Vi har det med at tro, at hvis tingene ikke går, som vi ønsker, de gør, så er alt gået galt. Det er svært at acceptere virkeligheden, som den er, og forene den med vores forventninger. Men dette vil kun give lidelse

Der vil komme svære tider, for sådan er det. Man skal ikke flygte fra dem, men acceptere dem. Man kan lære nye ting i svære tider, både udefra og indefra. De er fantastiske muligheder for vækst. Jo mere man kæmper mod at acceptere sine  besværligheder, desto længere er man fra at løse dem.

2. Lad være med at opføre eller føle dig som et offer

Fristelsen til at gøre sig selv til et offer ligger altid lige rundt om hjørnet. Det er en meget menneskelig tilgang, men også meget nedbrydende på samme tid. Hvad vil det hjælpe at ynke dig selv, hvis det eneste, du opnår, er at udsætte det øjeblik, hvor du tager ansvaret for, hvad der sker i dit eget liv?

Alle har en del af ansvaret for, hvad der sker for dem. Problemerne falder ikke ned fra himlen, “bare fordi.” Man gjorde noget eller undlod at gøre noget for at komme i denne situation. At gøre sig selv til et offer er en måde at forværre ens egen hjælpeløshed på. En måde, hvorpå man forstærker tanken om, at man ikke kan gøre noget for at forhindre dårlige ting i at ske.

3. Kig ind i dig selv

Når livet er fuldt af problemer, så er det normalt at vende blikket udad. Man prøver at handle ud fra sine omgivelser og håber eller prøver på at ændre dem, og på den måde frigøres fra sine problemer. Men denne instilling er slet ikke produktiv. Virkeligheden er sammensat af mange forskellige kræfter, som er ude af ens kontrol. 

I svære tider skal man generelt prøve på at se indad. Man bør selv ændre sig, for før eller senere vil dette reflekteres i en ændring i ens udvendige omgivelser.

4. Vær taknemmelig for universet og livet

Dette er et fantastisk tip til at overkomme alle stunder med tristhed eller depression. Man skal blot lukke øjnene, trække vejret dybt og sige “tak.” Stol på livets store visdom. Hvis du oplever en svær tid, så er det, fordi du behøver det. 

Dette lille ritual har næsten en magisk effekt. Bare ved højt at sige “tak” vil man øjeblikkeligt komme over i en anden følelsesmæssig tilstand. Det er ikke vigtigt, om denne taknemmelighed i starten kommer fra hjertet. Med tiden vil man se, at det får en stor betydning.

5. Husk på, at alt ændrer sig

Husk disse vise ord, som kan bruges i alle situationer. “Dette vil også gå over.” Alt i universet er dynamisk og konstant foranderligt. Når man oplever en svær tid eller en meget glad én, så tror man altid, at den varer for evigt. Men det gør den ikke.

Nogle gange skal man blot vente lidt og lade tingene komme tilbage på sporet. Hvis man tænker på noget andet og bruger sin tid på andre aktiviteter, vil løsningerne og svarene begynde at dukke op. Andre gange skal man handle og høste frugterne af sine handlinger. Man skal bare stole på dem.

6. Find et nyt perspektiv

Når man oplever modgang, kan man finde et nyt perspektiv. Man kan se det som en katastrofe, en tsunami. Man kan se det som en forhindring, man skal undvige. Som en mur, der skal brydes ned, eller som et bevis på, hvor hårdt livet er.

Men man kan også se denne modstand som en udfordring og mulighed for at vokse. En mulighed for at lære mere om sig selv eller udvikle sin tålmodighed. Man skaber sine egne tanker og måden, man ser verden på. Det afhænger af, hvordan man tackler et problem eller hobevis af dem.

7. Acceptér, at alt er muligt

Det lader til, at pessimisme får en varm velkomst i svære tider. Man begynder endda at tro, at det kun vil give yderligere skuffelse, hvis man holder håbet i live. Det er vigtigt at overveje forskellen på at håbe på det bedste og at skabe en illusion. Den ene vil åbne dig op for muligheden for, at tingene løser sig for dig. Den anden vil nære en ubegrundet, opslugende fantasi.

Glem aldrig, at mirakler sker hver dag. Eller at du er i stand til at klare al slags modstand. Du bærer rundt på muligheden for at skabe det uventede. Nogle gange er disse store problemer i livet det, som forbedrer dig og viser dig, at du kan vokse i alle aldre.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.