7 ting, som lykkelige mennesker gør på en anden måde

7 ting, som lykkelige mennesker gør på en anden måde

Sidste ændring: 04 august, 2017

Lykke er en sindstilstand, som kommer og går. Men nogle mennesker lader altid til at være lykkelige. Er det, fordi de har opnået deres mål eller fundet meningen med livet? I virkeligheden er lykkelige mennesker på den måde, fordi de oplever glæde. Deres glæde tiltrækker gode ting, hvilket kanaliseres tilbage til deres sindstilstand.

Lykke er en ændring af opfattelsen. Den afhænger af, hvordan man ser på sine omgivelser, og hvad man vælger at fokusere på. Lykke er også en vane. Så derfor opfører lykkelige mennesker sig på en anden måde, selv i modgang.

“Hvis man ændrer måden, man ser ting på, så vil tingene, man ser på, ændre sig.”

-Wayne Dyer-

Lykkelige menneskers vaner

Lykke er sikkert en af de mest jagtede ting i verden. Faktisk kan det for mange mennesker være en livslang søgen. Simpelthen fordi de giver lykken en forkert betydning. Dette sker især, når den forbindes med materielle ting i stedet for at acceptere, at lykken kommer indefra.

“Penge gøre ikke mennesker lykkelige. Mennesker gør mennesker lykkelige.”

-Steve Wynn-

1. De ser med medfølelse, ikke afsky

Lykkelige mennesker elsker at hjælpe andre. De ved, at når de giver til andre, så gør de en forskel i en andens liv. Og dette bringer glæde ind i deres liv.

Folk uden medfølelse kan ikke se glæden ved at give. De er selvoptagede og mangler empati. Men lykkelige mennesker nyder mere at give end at modtage, da deres livsstil er baseret på empati. 

“Hvis du ønsker, at andre skal være lykkelige, så udøv medfølelse. Hvis du ønsker at være lykkelig, så udøv medfølelse.”

-Dalai Lama-

2. De udtrykker kærlighed i stedet for apati

Lykkelige mennesker elsker andre. Kærligheden stråler ud af dem. Ved at se på andre med kærlighed, er lykkelige mennesker i stand til at se det bedste i dem. Dette hjælper dem til at finde kvaliteter i andre, som ellers går ubemærket hen. Kærlighed får lykkelige mennesker til at stråle.

Men ulykkelige mennesker udviser apati overfor andre. Deres interaktioner er præget af vrede og mangel på tolerance. Dette får dem til at dømme andre  baseret på frygt. Dette tiltrækker negativitet i deres liv og omgivelser.

3. De accepterer i stedet for at gøre modstand

Lykkelige mennesker accepterer ting for det, de er. I stedet for at gøre modstand og prøve på at have et anderledes liv prøver lykkelige mennesker at lære fra alle de udfordringer, de har oplevet, for at kunne udvikles og vokse.

På den modsatte sider modsætter ulykkelige mennesker sig at acceptere deres situation og kæmper imod den. I stedet for at prøve at få det bedste ud af situationen, overser de mennesker, som lever i konstant bitterhed, den viden og vækst, de kan opnå.

“Accepter – og handl så. Hvad end den nuværende situation er, så accepter den, som om du havde valgt den. Arbejd altid med den, ikke mod den. Dette vil ændre hele dit liv på mirakuløs vis.”

-Eckhart Tolle-

4. De ser udfordringer som muligheder for vækst

Lykkelige mennesker skal håndtere alle mulige slags problemer ligesom alle andre. Men de ser udfordringerne som muligheder for at vokse og gøre noget anderledes. 

Selv i de mest udfordrende situationer finder lykkelige mennesker en grund til at se fremad med optimisme. De accepterer forandring, ser det som en udfordring. Selv i de sværeste af dem ser de muligheder for vækst.

5. De tilgiver i stedet for at være stædige

Lykkelige mennesker bærer ikke nag, fordi de ved, at dette påvirker sindet, kroppen og sjælen negativt. De lægger fortiden bag sig, så de kan fortsætte med at finde glæden i det, de har i vente.

Mennesker, som ikke kan tilgive, tiltrækker negativitet og ulykkelighed i deres liv, fordi de ikke forstår tilgivelse. I stedet for at se det som en måde at give slip på, så mener ulykkelige menneske, at tilgivelse anerkender misgerningen. Men for lykkelige mennesker er tilgivelse en accept af, at der er sket noget smertefuldt, og at de skal give slip på det. 

“At tilgive er at slippe en fange fri og opdage, at fangen var dig.”

6. De gør deres svagheder til deres styrker

Lykkelige mennesker fokuserer ikke på deres svagheder, men prøver i stedet at udnytte deres styrker. I stedet for at spille offer, accepterer lykkelige mennesker deres svagheder og prøver også at finde styrker i dem.

De ved, hvordan de kan genkende deres svagheder og bruge dem til at bevæge sig fremad. Gennem deres egne svagheder kan de finde styrken til at overkomme dem. Denne proces i selvindsigt hjælper dem med at opdage, hvad de virkelig ønsker for sig selv.

7. De beundrer i stedet for at kritisere

Ligesom du og jeg kæmper lykkelige mennesker også for at opnå deres mål. Men de hænger ikke fast i selvbedømmelse eller selvkritik. For dem involverer opnåelsen af deres drømme at beholde en positiv indstilling.

De behandler også andre med værdighed og respekt og dømmer ikke. I stedet for at kritisere andre, ser de på dem med kærlighed og beundrer dem. Ulig ulykkelige mennesker har lykkelige mennesker ikke behov for at kritisere andre for at håndtere deres egen usikkerhed. 

Bliv mere lykkelig ved at ændre din indstilling

Der er så mange ting, man ikke kan ændre. Men man kan godt kontrollere, hvordan man opfatter dem. Lykke er ikke noget, man finder, men man kan finde belønning i ens jagt efter den. 

Hvis man ikke er åben og klar til at være lykkelig, så vil lykken ikke komme og banke på døren. Lykke er et valg. Det er en indstilling, som ændrer alt. Det er op til dig at være lykkelig. Uanset hvad der sker omkring dig, så har du magten til at kontrollere den måde, du lader tingene omkring dig påvirke dig på.

“Hvis du begynder at forstå, hvad du er, uden at prøve at ændre det, så undergår du en forandring.”

-Jiddu Krishnamurti-


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.