7 psykologiske teknikker til vægttab

7 psykologiske teknikker til vægttab
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Overvægt giver problemer for mange mennesker. Vores samfund forguder det fysiske udseende og gør det til en personlig værdi, når det virkelig ikke burde være det. Vægttab er blevet et alment mål for mange. Man kan ikke afgøre, om nogen er bedre eller værre end andre, blot fordi de er mere eller mindre tiltrækkende.

Denne konstante besættelse af at passe ind i skønhedsstandarder og opnå andres accept er delvist ansvarlig for de mange psykologiske lidelser, der omhandler det at opnå den idelle figur. Såsom anoreksi og bulimi.

Men ligesom med alt andet, findes der en anden side af denne sag. Mens det, at idealisere ens fysik og være besat af sin vægt, ikke er den rette vej, så er det heller ikke godt at give helt slip på sin krop og undlade at passe på sig selv. 

Følelser gemmer sig næsten altid bag overvægt. I disse tilfælde bruger mennesker mad som et plaster. De dækker midlertidigt over de problemer, som de ikke ved, hvordan de ellers skal håndtere. Derfor er det nødvendigt at intergrere kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige teknikker til at kontrollere disse følelser.

Glem alt om mirakel-kure, da de næsten altid ender med at være et fupnummer. Det eneste, de gør, er at spilde ens penge. Og det fjerner ens motivation, når man indser, at man ikke opnår noget som helst. De kan endda være skadelige for vores helbred.

Den eneste måde at opnå vægttab på er ved at følge en individuel kostplan lavet af en professionel. Og den skal ledsages af en sund mængde fysisk aktivitet. Det er den mest enkle, men og mest komplicerede løsning. Vil du vide, hvordan du opnår et vægttab? Psykologien kan hjælpe.  

Kvinde på løbetur for at opnå vægttab

Vægttab fra et psykologisk standpunkt

Psykologi er en disciplin, der kan tilbyde mange teknikker til selvkontrolOvervægt er tit en konsekvens af impulsivt at tømme køleskabet. Eller ikke være organiseret nok til at dyrke motion regelmæssigt. Og når folk indser, at de har taget på, så mister de tit moralen og giver mere efter over for deres impulser.

For at bryde cyklussen, er det første skridt at være forberedt på at skride til handling. Med andre ord, så skal man gøre det klart overfor sig selv, at man ønsker at forandre sig. Man skal være klar til at bruge al sin energi på det. Det vil ikke være nemt, men man føler virkelig, at man har opnået noget vigtigt, når man når sit mål.

Brug mindre tallerkener for at opnå vægttab

Vi har en tendens til at blive ved med at spise, indtil vores tallerkener er tomme, simpelthen fordi der stadig er mad på den. Også selvom vi ikke er sultne længere. Det virker åbenlyst, men hvis man ønsker at tabe sig, så skal man skaffe sig af med alle de enorme tallerkener, man har i sit køkken. Køb nogle mindre. På den måde, kan man bedre skænke sig selv den rette mængde mad og ikke mere end det. 

Man kan altid tage mere, men at skulle gå tilbage til køkkenet, skænke mere op og spise en portion til vil få én til at tænke mere over det.

Køb ind, når du ikke er sulten

Hvis man tager på madindkøb, når man er sulten, så ender man sikkert med at købe noget kalorierigt mad som kager, chokolade, osv. Det er bedre at købe ind lige efter, man har spist, og stadig er mæt. På den måde guides man af sin hjerne, ikke sin mave. Man kan på samme måde lade være med at have disse typer mad i hjemmet, så vil det være meget nemmere at modstå fristelsen.

Kvinde på indkøb

Ingen kaloriefattige-kure

Mens det ikke tilrådes at spise for meget kalorierig mad, så er det heller ikke en god ide at følge en kaloriefattig kur, der hele tiden sørger for, at man er sulten. Hvis man ikke føler sig mæt efter et måltid, så er sandsynligheden større for, at man overspiser kalorierig mad senere. Derfor skal man spise sundt, men undlade at være sulten.

Hav tolerance overfor dine følelser

Mennesker bruger ofte mad til at dække over deres negative følelser. Mad fungerer som negativ og positiv forstærkning. Så hver gang man har det skidt, går man tilbage til køleskabet eller køkkenskabet. På den måde undertrykkes de negative følelser, og man får det bedre med sig selv.

Problemet er, at man kun får det bedre midlertidigt, og så føler man skam. Derfor skal man lære at håndtere sine følelser. At omfavne dem som en del af sit væsen. Man skal ikke forsøge at overdrage dem til sin mave.

Spis seks måltider om dagen

Ideen er at undgå at føle sult og så overspise for at kompensere for det. På samme måde som det er utilrådeligt at følge en kaloriefattig kur, så er det også utilrådeligt kun at spise få gange i løbet af dagen. Man risikerer at komme til at småspise i perioder mellem måltiderne. Det er bedre at spise seks veldefinerede måltider. Så er der ikke nogen huller, hvor man bliver sulten, og fristelsen lokker.

Forbyd ikke nogen typer mad

Alt, der er forbudt, vil blive til noget, man længes efter. Så forbyd ikke nogen madvarer. Dette betyder ikke, at man har frie tøjler til at spise hvad som helst, hvornår som helst man har lyst til det. Men at man skal lade sig selv nyde det mindst en gang om ugen. På den måde får man det ud af hovedet, og så bliver det mindre fristende. 

Se rationelt på mad

De fleste lækre typer mad for smagsløgene og hjernen er de mest usunde. En god strategi er at have en rationel indre dialog omkring den mad, man vælger at spise.

Kvinde tænker på forskellige typer mad for at opnå vægttab

Hvis man for eksempel ønsker at spise en hotdog, skal man sige til sig selv, at det er en usund fødevare. Den har lav kødkvalitet og indeholder sukker. Det eneste, det giver, er midlertidig nydelse. Har du stadig lyst til at spise det?

Udover disse strategier, så skal man ikke glemme at motionere dagligt, drikke vand, omgive sig selv med kvalitets-mennesker i sine sociale omgangskredse, håndtere modstand med integritet og finde løsninger, der virker. Man skal forsøge at integrere disse teknikker ind i hverdagen. Så vil alt det, der virker svært lige nu, lynhurtigt komme til at føles som en vane.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.