5 livslektioner fra junglebogen

Den nye udgave af Disneys Junglebogen har fortryllet både børn og voksne. Det er en velkendt historie, der har spændt over generationer. Og den synes aldrig at fejle, selv hvis dens sange og personer ændrer sig. Men hvorfor kan vi så godt lide denne historie? Hvorfor opmuntrer og inspirerer den folk i alle aldre?

Svaret ligger i dens store og tidsløse besked: det er en historie om at respektere miljøet og alt, hvad der lever i det. Det er krydret med eventyr, venskaber og ildsjæle, hvilket børn elsker så højt.

Det er en fantasihistorie, der har paralleler med virkeligheden. Mowglis historie minder os om virkelige modstykker, som historien om det vilde barn ved navn l’Aveyron eller den passionerede historie omkring Marcos Rodríguez Pantoja, barnet der voksede op med ulve i Sierra Morena, Córdoba. Sådanne historier er blevet bragt til live.

Hvis vi går tilbage til Junglebogen, hvis du så den, er der noget andet, du vil nyde endnu mere: at se den med børn, at nyde hvordan personernes eventyr, og derfor deres lærestreger, er blevet klassiske historier. Lad os se på et par af dem:

1. Vi er en lille del af planeten

Junglebogen forklarer, hvordan mennesker blot er en art blandt mange, der optager jorden, og hvordan vi burde respektere både miljøet og resten af arterne, der bor her. Alle arter udfylder deres funktion i livets cyklus. Alle arter er gode til nogle ting og dårlige til andre.

Som børn tror vi på dette, men når vi vokser op, indser vi, at hverken miljøet eller dyrene er respekterede. I stedet bliver de ofte udnyttet og mishandlet. Det er sådan, det er for mennesker, der gemmer hemmelige ambitioner og deltager i magtkampe, hvori miljøet bliver ofret.

“Ingen af junglemenneskene kan lide at blive forstyrret, og alle er meget klar til at kæmpe mod en indtrænger. Derefter lærte Mowgli også de fremmedes jagtkald, hvilket skal gentages højt, indtil det bliver svaret på, hvornår én af junglemenneskene jager udenfor sin egen grund. Det betyder, oversat, “Giv mig lov til at jage her, fordi jeg er sulten.” Og svaret er, “Jag så efter mad, men ikke for sjov.”

-Junglebogen-

Mennesker kan udnytte deres rationelle side, den hovedsaglige forskel på os og andre arter. Uheldigvis, har denne evne for fornuft en tendens til at værdsætte personlige motiver frem for ting, der ville gavne hele vores art og dem omkring os. V i glemmer, at vi ikke ejer naturen, der omgiver os. Vi er blot gæster.

2. Familie er mere end bare blod

Lille Mowgli ankom i junglen beskyttet af panteren, Bagheera, og blev adopteret af ulven, Raksha, der opdragede ham som et andet medlem af flokken. Junglens dyr vidste, at han var menneske, og at dette ikke nødvendigvis var deres job. Men de gjorde det alligevel.

“Lige meget hvor du går, eller hvad de måske kalder dig, vil du altid være min søn.”

-Raksha, Junglebogen-

Mowgli tror, at dette er hans mor, den der slikkede hans sår, passede på ham, viste ham, hvordan man gør ting, guidede ham mod sikre veje, så intet ville såre ham. Uden at tilhøre samme blodlinje eller endda race, er Raksha en mor, der perfekt symboliserer, hvordan alle har brug for en lykkelig opvækst, fuld af kærlighed, ømhed og uddannelse. Resten af variablerne er sekundære.

3. Naturen er derude, så nyd den og vær glad

Hvis der er noget, vi burde sætte pris på, er det skønheden og ressourcerne, vi får fra naturen. Det er en luksus af liv, sundhed og glæde, der bringer os ro og fred. Det hjælper os med at forme vores ideer og fange de vigtigste øjeblikke i vores liv.

Som børn nyder vi dette fuldt ud uden at se på uret. Og vi bliver glade, når vi kan nyde længere dage med mere lys.

Filmens besked omkring naturen er den samme, vi modtager kontinuerligt: “Du skal søge den, følge den og efterlade dine problemer.” Nyd dens lys og dens lyde, fordi du lever kun én gang, og hvis du gør det omringet af natur, vil dit liv være mere fuldendt og lykkeligt.

4. Misundelse ødelægger liv

Rollen, Shere Khan, er en tiger, der efter at have fået dårlige oplevelser med mennesker, specielt Mowglis far, tror, at alle mennesker er hans fjender. Han advarer resten af dyrene om, at de burde hade Mowgli, fordi det “menneskebarn” vil vokse op og holde op med at være et barn, og når han gør vil han blive nådesløs som resten af menneskene.

“Akela: Mowgli er en del af vores flok!

Shere Khan: Mowgli… De har givet den et navn! Hvornår begyndte vi at adoptere mennesket ind i denne jungle?

Akela: Han er blot et barn.

Shere Khan: [viser sit ar] Minder mit ansigt dig ikke om, hvad en voksen mand kan gøre?

-Junglebogen-

Shere Khan er ikke i stand til at forstå, at få mennesker sårede ham en gang, men at det ikke betyder, at resten vil handle på samme måde. Men hans had er så stor, at tigerens primære mål er at dræbe menneskebarnet, lige meget hvem der bliver ked af det. Børn må forstå, at had er for tung en byrde at bære.

5. Vær en trofast og ærlig ven til enden

Der er intet som at have venner, og hvis du kan nyde deres selskab i et miljø så autentisk som en jungle eller i det mindste et sted i naturen, vil de bånd blive meget stærkere. Når vi er børn, ved vi det. Mowgli går rundt og møder dyr af forskellige arter i filmen, men bjørnen, Baloo, og panteren, Bagheera, er hans trofaste venner.

“Bagheera: Lyttede du overhovedet til noget Akela lærte dig? Der er ikke plads i junglen til disse tricks. Hvis du vil gøre dette, skal du gøre det i landsbyen.

Mowgli: Men jeg hjælper Baloo med at blive klar til at gå i hi.

Bagheera: Bjørne går ikke i hi i junglen. Hvad lærer du ham?

Baloo: Ikke fuldt i hi, men jeg tager mange lure.

-Junglebogen-

De sikrer alle hinandens sikkerhed, hjælper hinanden og forbliver forenede, så Shere Khan ikke dræber Baloo. De udfordrer alle hinandens evner, risikerer deres liv for hinanden igen og igen, og vigtigst af alt: forråder de aldrig hinanden.

Mowgli ved, at hans visdom som menneske kan bruges til både at forbedre og ødelægge et helt økosystem, og han er ikke forberedt på at ødelægge miljøet, hvori han og alle hans venner bor. Alle kan tage beslutningen om at gøre det rigtige.