5 konsekvenser af desorganiseret tilknytning

Tilknytning er et affektivt bånd, som hovedsageligt udvikler sig fra en søgen efter sikkerhed og velvære. I nogle tilfælde repræsenterer den primære omsorgsgiver både en kilde til beskyttelse og fare for barnet. Det er sådan, at desorganiseret tilknytning udvikler sig.

For Bowlby (1969) betyder det at sige, at et barn har en tilknytning til en anden, at de gerne vil være tætte på og have kontakt med en håndgribelig person. Dette sker i bestemte situationer, især hvis de er bange, trætte eller syge. Går vi et skridt længere, er sandheden dog, at vi alle har brug for tilknytninger. De ændrer sig bare hele tiden eller tilpasser sig til nye roller.

Hvorfor kan børn med desorganiseret tilknytning blive misbrugere?

Type D-tilknytning (desorganiseret) er forbundet med et usundt barndomsmiljø. Dette inkluderer forskellige former for misbrug, heriblandt fysisk og emotionel inden for familien. Ofre for vold og fysisk misbrug kan have problemer med at relatere til andre mennesker, simpelthen på grund af uvidenhed og mangel på gode eksempler under opvæksten.

Det er meget sandsynligt, at den vrede, der følger med disse børn, når de er unge, på en eller anden måde indarbejdes i deres personlighed. Denne negative følelsesmæssige ladning gør det svært for dem at kontrollere deres adfærd og styre deres følelser. Dette øger risikoen for, at de tyr til vold.

Uforholdsmæssige straffe og misbrug er meget skadelige meddelelser at sende til ofret, som vil tage det meget tungt, især når de kommer fra en rollemodel. Det har en stor indflydelse på kritiske områder, indenfor deres udvikling. Det skader deres fremtidige sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling, såvel som deres barndom.

Her er desorganiseret tilknytnings 5 mest væsentlige konsekvenser:

1. Forvrænget selvbillede og lavt selvværd

Et barn med en desorganiseret tilknytning kan have et dårligt selvbillede. De kan endda tro, at de er skylden til deres forældres manglende kontrol. Dette vil føre dem til at se dem selv som dårlige, inkompetente og farlige.

Som konsekvens vil de begynde at føle, at verden i bund og grund er et usikkert og kaotisk sted. Love og regler eksisterer, men undslipper deres forståelse: De er ikke i stand til at handle korrekt.

Misbrugte børn har ofte en følelse af underlegenhed, som manifesterer sig som en genert eller ængstelig adfærd. Samtidig kan de også blive hyperaktive i et desperat forsøg på at få opmærksomhed og den bekræftelse, som de ikke får derhjemme.

2. Højere grad af adfærdsproblemer

Typer af usikker tilknytning, især de desorganiserede, er associeret med en højere grad af asocial adfærd og adfærdsproblemer. De reproducerer ofte de relationsmønstre, som de ser hjemme med deres jævnaldrende eller omsorgspersoner.

De føler sig forvirrede og ængstelige, når de er omkring deres forældre. De er trods alt ikke sikre på, hvordan de vil forholde sig til deres behov. Derudover stoler de ikke på nogen former for fysisk kontakt, især fra voksne.

Den grundlæggende årsag til, at deres adfærd er desorganiseret, er, at de ikke kan finde en løsning på deres problemer. De kan ikke komme væk fra eller komme nærmere deres primære omsorgspersoner. Faktisk hedder det “desorganiseret tilknytning”, fordi der ikke er etableret et mønster for deres kærlige responser: Både udad- og indadtil.

3. Angst og depression

Tristhed, ligegyldighed og vrede er de mest almindelige følelser, som du ser i disse børns ansigter. En mangel på motivation, et deprimeret humør og selv-destruktiv adfærd er de mest alvorlige tilfælde, som også kan konvergere.

Andre symptomer såsom frygt, angst og post-traumatisk stress er naturlige konsekvenser af at leve i en kontekst, som er vigtig for dem, men hvor de ikke har nogen kontrol.

På den anden side ser disse børn ud til at være mindre i stand til at håndtere den stress, der følger med separation fra deres primære omsorgspersoner. Grunden til denne “funktionsnedsættelse” er relateret til den mangel på vedvarende strategier, som ville tillade dem at regulere negative følelser.

4. Problemer med opmærksomhed og koncentration

Takket være utallige studier ved vi, at børn med ADHD har et betydeligt underskud af selvregulerende færdigheder (impulskontrol, evnen til at falde til ro, regulering af tilknytning, udholdenhed hæmning osv.).

Tidlige forhold mellem barnet og dets primære omsorgspersoner bestemmer grundlaget for at udvikle disse færdigheder. Derfor er børn med desorganiseret tilknytning mere sårbare overfor problemer relateret til at udvikle disse færdigheder.

De har betydelige “huller” i deres ræsonnement eller tale, når de snakker om at miste slægtninge eller om misbrug. Meget traumatiske oplevelser kan have potentiale til at forårsage en frakobling i hjernen, som hvis de to hjernehalvdele blev adskilt. Den venstre hjernehalvdel (den mere kognitive halvdel) og den højre hjernehalvdel (den mere følelsesmæssige) frakobles.

5. Ændringer i nervesystemet

Nogle gange interagerer disse børn ikke med deres jævnaldrende eller omsorgspersoner. Siden de ikke har de nødvendige sociale færdigheder og forstærkninger, ved de ikke, hvordan man skal svare andre i bestemte situationer.

Hvis du observerer dem, kan du faktisk se, at de har ufuldendte eller desorienterede bevægelser, uden nogen bestemt retning eller intention. De ser ud til at være frosset fast. Ellers trykker de fingre og udviser et ønske om at komme væk fra den situation, som de er i, selv ved tilstedeværelse af deres omsorgspersoner.

Deres adfærd kan svinge kraftigt mellem passivitet og nervøsitet. Et eksempel på dette er, når en voksen nærmer sig et andet barn, og især hvis barnet græder, kan de reagere dramatisk. Siden de ikke selv er i stand til at forudsige deres omsorgspersoners adfærd, er de opmærksomme på al tilgængelig information. De er hyper-årvågne.

De varige effekter af desorganiseret tilknytning

Mangel på opmærksomhed eller fysisk og seksuelt misbrug fører ofte til desorganiseret tilknytning. Alt det, de gik igennem i deres barndom, resulterer i usikre, generte og tilbagetrukne voksne. Disse mennesker indser, at de har lært at bygge og vedligeholde relationer, som bare skaber mere smerte. Dog er de alligevel ikke i stand til at ændre sig.

Så ved ikke at have muligheden for at have haft muligheden for at repræsentere andre menneskers mentale tilstand i løbet af barndommen bliver deres adfærdsmønstre kaotiske. Selvom de bliver opmærksomme på det, er det sandsynligt, at de altid vil mangle evnen til at inkorporere deres identitet i deres mentale repræsentationer.

Det er forkert at tænke, at fordi et barn er ungt, forstår de ikke, hvad der foregår omkring dem, eller at de ikke vil huske bestemte øjeblikke, når de vokser op. Sandheden er, at alt, der sker med dem i løbet af deres barndom, har potentiale til at påvirke dem i fremtiden.

I denne forstand, er det vores pligt at være kærlige og forståelige, selvom vi ikke altid lige føler for det. Forældre bør tilbyde deres børn sikkerhed og beskyttelse og støtte dem, hvis de vil bygge en sikker tilknytning. Børn er fremtiden, lad os passe godt på dem!

Bibliografi

Gayá Ballester, C., & Molero Mañes, R., & Gil Llario, M. (2014). Desorganización del apego y el trastorno traumático del desarrollo (TTD). International Journal of Developmental and Educational Psychology,  3 (1), 375-383.

https://www.fundacioncadah.org/web/articulo/tdah-apego-importancia-de-relacion-madre-hijo.html