5 kloge citater af Charles Bukowski
Nogle citater af Charles Bukowski er kontroversielle. Den tyske forfatter, som også blev amerikansk statsborger, var ret kritisk. Han elskede at kaste lys over det moderne samfunds modsigelser, hykleri og mangel på mening.
Bukowski anses som en af de største repræsentanter af beskidt realisme. Denne bevægelse søgte at reflektere de mest dekadente ting i samfundet. Den opstod som reaktion på den desillusion og mangel på mening, der karakteriserede livet efter 2. verdenskrigs rædsler.
Citater af Charles Bukowski blander klager og lyrik. Han talte om menneskets selviskhed, social grusomhed og politisk hykleri. Han troede ikke på idealer og utopier. Modsat var han åben om sin pessimisme og manglende tro på fremtiden. Alligevel er hans værker utroligt rørende. Disse er nogle af de bedste citater af Charles Bukowski.
“Nogle gange kiggede jeg på mine hænder og indså, at jeg kunne være blevet en stor pianist eller noget. Men hvad har mine hænder gjort? Kløet mig i skridtet, skrevet checks, bundet sko, skyllet toilettet osv. Jeg har spildt mine hænder. Og mit sind.
– Charles Bukowski
1. Den intellektuelle og kunstneren i citater af Charles Bukowski
“En intellektuel person siger noget simpelt på en indviklet måde. En kunstner siger noget indviklet på en simpel måde.”
Nogle citater af Charles Bukowski er sjove. I dette citat leger han eksempelvis med ordene for at at sende et yndefuldt budskab med sarkasme.
Det er åbenlyst, at han også konfronterer fornuft og følsomhed ved at sammenligne den intellektuelle med kunstneren. Han siger, at en kunstner er klogere.
2. Citater af Charles Bukowski om samfundet
“Vi har formet samfundet med vores manglende livsmod; det er som om, vi fortjente det.”
Dette er et andet af de bedste citater af Charles Bukowski, der giver et perfekt billede af hans tanker. Et kritikpunkt af det nordamerikanske samfund, hvorved han aldrig stoppede med at udpege fejl. Han snakkede også meget om dets store modsigelser.
I dette citat kaster han lys over paradokset ved, at samfundet ikke blev skabt af medlemmernes handlinger, men ved deres manglende handlinger. Han inkluderer også sig selv blandt dem, der gør tingene halvt.
3. Intelligente mennesker
“Problemet med verden er, at de intelligente mennesker er fulde af tvivl, mens de dumme er fulde af selvtillid.”
Dette citat blev meget populært. Bukowski lagde her vægt på, at virkelig intelligens forhindrer sikkerhed. Den person, der ser i gennem det åbenlyse, oplever tvivl om, hvad der er rigtigt, virkelighedens omfang og dens implikationer.
I stedet klynger dem, som ikke tænker, ikke observerer, eller ikke vil se, sig let til absolutte sandheder. De er sikre på mange ting, så de stiller ikke spørgsmålstegn ved dem eller stiller dem for prøve. Det er det, der gør dem “dumme” og fulde af selvtillid på samme tid.
4. At dø for rigtigt at kunne leve
“Du skal dø et par gange, før du rigtigt lever.”
Dette citat reflekterer den poetiske og følsomme side af Charles Bukowski. Det er et af hans få håbefulde citater. Selvom citatet lyder pessimistisk, har det en optimistisk slutning.
Dette citat taler om livet som noget, der udfordrer det ordinære. Du bliver født, og du dør et par gange. For rigtigt at kunne leve skal vi igennem cyklussen et par gange. Det betyder, at vi skal afslutte alt for at blive født igen. Det er den eneste rigtige måde at leve på.
5. Det, der virkeligt tæller
“Det, der virkeligt tæller, er, hvor godt du går gennem ilden.”
I dette citat lader Charles Bukowski sin belærende side og skjulte venlighed komme frem. I dette tilfælde referer ilden til det, der skader, ødelægger eller angriber vores integritet.
At gå gennem ilden betyder derfor at have evnen til at fortsætte på trods af destruktive kræfter, der plager mennesket. I følge ham er det det vigtigste: At gå i gennem disse hårde situationer uden at blive brændt.
Charles Bukowski har efterladt kontroversielle og modige citater, der perfekt beskriver et råddent samfund.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bukowski, C. (2006). Escritos de un viejo indecente (Vol. 84). Anagrama.