12 sure mænd: En leder kan ændre en gruppes mening
12 sure mænd er en dramafilm, skrevet af Reginald Rose. Oprindeligt, skrev han manuskriptet til en TV-serie. Producere tilpassede dog senere manuskriptet til biografen og teater.
Reginald Rose voksede op i USA. Han dedikerede sit liv til at skrive filmmanuskripter, særligt til TV-serier, gennem 50’erne. Hans filmmanuskripter reflekterede den stigende interesse i sociale og politiske problemer. F ilmmanuskripterne skildrede, generelt, en form for strid, med en klar og præcis tilgang til nutidens realitet.
Hans mest velkendte og succesfulde værk er 12 sure mænd, hvor han beretter om menneskelige væseners kompleksitet. Han dykker ned i dette emne, særligt når personerne kæmper med deres følelser og virkeligheder, mens de er nødt til at forblive så objektive, som muligt.
Serien i fjernsynet havde premiere i 1954. Senere, tilpassede Rose filmmanuskriptet til teater. Efter det var en fantastisk succes i teateret, optog og instruerede Sidney Lumet filmen i 1957. Det er en film, der bedst repræsenterer kollisionen mellem fjernsyn, teater og biograf.
12 sure mænd: Plottet
Denne film har et komplekst plot, men truslen, der binder det hele sammen, er lægdommerne, der består af 12 meget forskellige mænd. De skal sammen nå til enighed om, hvorvidt de anser den beskyldte for at være uskyldig eller skyldig. Den mistænke er beskyldt for mord, og lægdommernes beslutning vil have signifikante konsekvenser.
I begyndelsen af filmen, er dommeren ved at afslutte en 18-årig gammel drengs retssag. De 12 mænd skal overveje og beslutte, om han er skyld i at dræbe sin far. Hvis de finder den anklagede skyldig, vil hans straf være den elektriske stol for tiltalen om førstegrads mord.
Til at starte med, virker det som om, at deres overvejelse ikke vil tage så lang tid, og at de vil beslutte, at han er skyldig. En af dem er dog ikke så sikker, og han opretholder, hvad han kalder “en rimelig tvivl.”
Denne tvivl, siger manden, er en, der bør få de andre mænd til at genoverveje deres tunge anklager. Denne mand, der er modsat, hvad resten af dem tænker, præsenterer sine argumenter. Han spørger om en ny votering for at se, om nogen af de andre har ændret deres mening. Efter han har bedt om en ny votering, bliver det klart, at gruppen begynder at have nogle tvivl.
Gruppen beslutter sig derefter for at genoverveje deres beslutning og analysere sagen en smule mere. De diskuterer beviserne, udtalelserne fra vidnerne, og de drager derefter en ny konklusion.
Gennem processen af denne rådslagning og afstemning, diskuterer disse 12 sure mænd deres frygt, livserfaringer og blotlægger deres personligheder. De afslører også de fordomme, de har.
12 sure mænd: Lederens evne til at ændre en domsafsigelse
Rimelig tvivl opstår, når alle medlemmerne af lægdommerne ønsker at afgøre voteringen hurtigt, at nå en konsensus af skyld. I en hurtig og tankeløs første votering, erklærer alle, på nær én af medlemmerne, den anklagede for skyldig i forbrydelsen.
Det er her, det afvigende medlems lederskabsevner skinner igennem. Lederen får med tiden de andre mænd til at tvivle på den anklagedes skyld. Denne karakter tænder vægen af dybe tanker. Lad os tage et øjeblik og bruge denne person til at tale om de karakteristika, der udgør en god leder.
En leder skal vide, hvordan man lytter
Gennem forløbet i filmen, lytter hovedpersonen omhyggeligt til alle og hver af meningerne. Han falder ikke for fristelsen af at afbryde debatten og resten af medlemmerne. Den simple kunst at lytte, gør det muligt at indsamle information og identificere problemer, tage beslutninger og løse konflikter.
Han får sine holdkammerater til at føle sig vigtige og integrerede. Dette gør det lettere for dem at blive dedikerede. Denne dedikation gør det også muligt for mændene at blive emotionelt involveret i debatten.
En god leder er selvsikker
Lægdommerne vil gerne afgøre sagen så hurtigt som muligt, og komme videre med deres liv. Lederen kæmper dog imod denne tendens, da han udtrykker sin uenighed. Det er ikke let at konfrontere overtallet. Ved at gøre dette, eksponerer man sig selv og bliver sårbar.
På samme måde, udtrykker en leder sine sande følelser og meninger, uanset, hvad andre tænker. Ledere er opmærksomme på deres ansvar, og påtager sig det, selvom det sætter dem i en ubelejlig stilling. Ydermere, er en god leder i stand til at påminde gruppen om, at beslutningen, de tager som en gruppe, har konsekvenser.
En leder vejleder, koordinerer og er ordstyrer
Hovedpersonen er ordstyrer i diskussionen mellem medlemmerne. Han håndterer og løser konflikter for at sikre, at kommunikationen er flydende og effektiv. Han ved også, hvornår han skal reflektere på sig selv og måden, han skal kommunikere på.
En leder skal være ærlig
Vores leder i filmen er ikke lukket eller tavs. I den første afstemning, stemmer han uskyldig, fordi han ønsker, at der skal være en åben debat. Han ønsker ikke nødvendigvis at diskutere med sine kollegaer, men han ønsker at gøre det, han mener, er rigtigt.
Han er opmærksom på, at hvis han ikke taler imod hovedparten, vil der ikke blive nogen debat, og de vil dømme drengen til døden.
I den forbindelse, er han ærlig omkring sine følelser. Han forbliver ikke stille. I stedet, udtrykker han sine tvivl. Han er også ærlig i henhold til det faktum, at han ikke er sikker på, hvad han tænker, og at det er derfor, han ønsker at høre de andre mænds mening.
Det er på denne måde, han begynder at forstå de andre. Hans oprigtighed er hans bedste værktøj til at løse tvivl og konflikter.
12 sure mænd: Analyse og beslutning
I filmen med de 12 sure mænd, kan vi se, hvordan lederen ser muligheden for at udtrykke sin mening og få resten af gruppen til at komme i tvivl. Med stor magt og hans evne til at analysere folk, forsøger han at give gruppen et friskt syn på retssagens fakta.
Det er unægteligt, at grundet den rimelige tvivl, der opstår, er den anklagede nødt til at være uskyldig. Det er dog svært at skelne mellem det sandsynlige og det mulige. Dette efterlader tilskueren med friheden til at mene, om filmen endte med en uskyldig eller skyldig domsafgivelse.