Vigtigheden af at vise din kærlighed
Når vi siger, at en person “er kommet ind i vores liv”, så betyder det, at de er stoppet med bare at være en almindelig person. De er begyndt at spille en vigtig rolle ved at være sammen med os. Vi kommer tættere på den person og begynder at føle os trygge.
I disse øjeblikke begynder du at opleve, at varme følelser er på vej. Hvis det er gengældt, så er det bedste vi kan gøre at vise vores følelser for at holde på den anden person.
Når vi elsker en person, handler det ikke kun om følelsen. Man skal også vise det og invitere den anden person ind i vores oplevelse.
Vis, at du elsker dem
Nogle gange elsker vi en person, men ved ikke hvordan man viser det. Det kan være en ven, et familiemedlem eller ens partner. Vi tager det måske for givet, at de ved, at vi elsker dem og ikke vil miste dem.
“Når vi ønsker det, bliver vi nødt til at have modet til at sige det, og når vi siger det, så bliver vi nødt til at have modet til at gøre det.”
-G.B. Clemenceau-
Ovedia Rosales, terapeut, siger, at det at vise, at du elsker en person, får dem til at blive mere villige til at fortsætte med at elske dig.
Derfor ville det være meget positivt, hvis vi oftere fortalte vores forældre og børn, at vi elsker dem. Hvis bare vi viste mere omsorg for vores venner og kæmpede mere for vores partners følelser. Idag vil vi give dig nøglerne til at gøre netop dette.
Seks nøgler til at vise din kærlighed
Der er mange måder, hvorpå man kan vise en person, hvad man føler. Og vi overser sandsynligvis enkeltheden af dem. Det vil ikke betyde meget for os, men den anden person vil anse det for at være meget specielt.
1. De små detaljer er de vigtigste
Summen af de små handlinger styrker vores forhold mere, end vi tror. Det er en fejl at tro, at det at give en stor gave til nogen på et særligt tidspunkt vil få ham eller hende til at blive i vores liv for evigt. En storslået handling eller gave er ingen garanti for fremtiden. Den bedste garanti er handlingerne i dagligdagen. At vise omsorg for personen hver gang, man tænker på dem, og vise dem, at de er vigtige for dig. De vil værdsætte det.
2. Elsk dig selv først
Det er vigtigt at vide, at hvis vi vil elske en person, så skal vi elske os selv først.
Vi tror tit, at det at give os selv fuldstændigt hen til en anden er en måde at vise kærlighed på. Men det er det ikke, hvis vi glemmer vores individualitet. At respektere vores eget personlige rum er den eneste måde, hvorpå vi kan elske os selv og andre.
3. Det første skridt er at kende dem godt
Glem ikke, at hver person har sine særlige egenskaber. Hvis vi vil have dem til at føle sig specielle, så er det første vi skal gøre at lære de egenskaber at kende.
I øjeblikket kender vi deres præferencer, frygt, bekymringer og det, som gør dem glade. Det eneste, der mangler, er at vise dem det. Vis dem, at du kan gøre deres dårlige stunder bedre, og dyrk det, som gør ham eller hende glad.
Husk, at et stykke chokolade, en gåtur, et brev eller et enkelt opkald kan lysne en andens dag.
4. Del din tid med dem
En af de mest værdifulde ting, vi har i livet, er evnen til at gøre det, vi har lyst til med vores tid. Derfor er det at dele den med andre en måde at vise kærlighed og lyst til at være sammen med dem på.
Det er meget vigtigt, at den anden person ved, at du har lyst til at bruge tid sammen med dem. Selvom det godt kan være kompliceret på grund af ting såsom afstand. Men hvis du kan, så gør det.
Der er mange måder, man kan afkorte afstand på og dele vores tid, også hvis det betyder at dele livet sammen. Du kan sikkert komme på en million måder at gøre det på.
5. Vis dine følelser
Udtrykket “el roce hace el cariño”, betyder “tæt kontakt giver kærlighed”, og dette kunne ikke være mere sandt.
Det virker næsten for oplagt, men mange gange glemmer vi, at dem, der elsker os, nogle gange har brug for, at vi udtrykker vores varme følelser for dem. Det er ikke kun fysisk kontakt, men også et smil, som for eksempel kan få nogen til at føle sig omfavnet.
6. Stol på den anden person, acceptér deres væremåde og vis respekt
Lyt til ham eller hende, som du ville lytte til dig selv. Tilgiv og vis dem, hvordan du føler.
For det at elske og vide, hvordan man viser det, er at elske nogen dobbelt. Hvis du ønsker at have dem i dit liv, så bliver du nødt til at få dem til at blive sammen med dig.
“Hvis kærlighed hverken ses eller føles, så eksisterer og hjælper det dig ikke”
-Den lille Prins-