Jeg har forandret mig, og nu vil jeg kun værdsætte de personer, som vil fortjene det

Næsten altid, og heldigvis for det, bliver vi ændret af de oplevelser, vi udsættes for. Og det hjælper os med at genoprette vores prioriteter og opfattelser. De hjælper os med at “indse”, at vi ikke må lade folk træde på os, udnytte vores ideer eller få os til at føle os små. Kort fortalt lærer vi at værdsætte personer i den udstrækning, han eller hun fortjener.

At prioritere og give hver person den plads i dit liv, han eller hun fortjener, betyder at vi bygger et solidt fundament for vores selvtillid, styrker den forestillingen vi har om os selv og skelner mellem det, som er positivt i os og det, som er negativt.

For at gøre dette må vi tage udgangspunkt i, at ikke alle bør have noget at sige i vores liv. Tillid og prioritet er to privilegier, som skal “fortjenes”, og som skal “bygges” op. Vi har retten til at bestemme, hvem der får lov til at have indflydelse i vores liv til daglig.

At modnes er ensbetydende med at gro og lære at prioritere

Med tiden bliver vi eksperter i at “indse”, hvad der interesserer os. Vi snakker her om sunde og usunde forbindelser; mennesker som beriger os og mennesker, som sårer os, normer og forventninger, osv.

Vi er alt for opsatte på at behage alle, fordi vi holder af dem, men til sidst får vi den følelse, at vi er omringet af kvantitet, i stedet for kvalitet. Det ændrer sig normalt med tiden. Om det er på grund af, at vi bliver ældre eller den skade det har gjort – om ikke andet begynder vi at prioritere dem, som vi synes er vigtigst i vores liv.

Det handler hverken om at tilgive eller om ikke tilgive fejltagelser, eller om at prøve på at blive fri fra skuffelser, eller gøre brug af våben til at beskytte os mod afvisning, eller mod at blive efterladt, eller hvad der ellers kan være af udfordringer på vejen.

Det handler ikke om at have venner eller en partner for livet. Det er ikke et spørgsmål om at ønske, at den anden er perfekt. Det handler mere om at afstemme vores prioriteter ved at gøre os opmærksom på, hvor vi lægger vores kærlighed, så vi kan berige vores forhold. Og det handler om at værdsætte menneskerne omkring os.

Lev ikke for det ydre, det ændrer sig hele tiden

For at kunne give slip på dem, som ikke giver os noget godt igen, må vi først stoppe med at lægge hus til den ide, at følelsesmæssig smerte skal være en rodfæstet del af vores forhold.

Vi vælger de mennesker i vores liv, som vi vil værdisætte og den prioritet, vi vil give dem. De faser, vi går igennem, bestemmer de masker, vi gør brug af. Og dem de andre gør brug af. Så hvis vi vil tage masken af, skal vi først åbne vores øjne. Vi skal indse den skade der bliver forårsaget af, at vi prøver at være som andre forventer og længes efter at se os.

Det vigtige i at kende til og værdsætte vores bekymringer

Vi er alle som vi er. Vores personlighed tilhører os og ikke de regler, prioriteter og interesser, som andre sætter på os.

For at skaffe os denne slags frihed, bliver vi nødt til at undersøge vores fortid og vores følelsesmæssige nutid. Vi skal bedømme hvilke prioriteter, som hober sig op, og hvad (og hvem) de stemmer overens med.

Vi tillader smerten af “disse modydelser”, som vi giver tilladelse til på bekostning af vores identitet, at hobe sig op. Vi reflekterer ikke nok over det. Og det gør helt sikkert, at vi føler et behov for at flygte fra os selv.

Det er som en person, der lider af allergier, som lægger sig under tæppet og ikke regner med at støvet kommer til at påvirke hans helbred, og at det ikke kommer til at have effekt på noget så livsvigtigt, som at kunne trække vejret. Når man ser på det på denne måde, er der ingen tvivl om at disse problemer og mennesker, som bringer negativitet, kun fylder vores tid ud.

Dette tager det positive væk og det gør ondt.  Det gør meget ondt. Så når du har fået nok af smerten ved at have mangelfulde prioriteter, så se indad, hel og så tag et skridt frem. Et skridt hvor du råber: Så er det nok! Jeg kommer ikke længere til at værdsætte dem, som ikke fortjener det.