Taknemmelighed ændrer liv

Taknemmelighed ændrer liv

Sidste ændring: 09 juni, 2017

Hvor mange gange har du beklaget dig i dag? Det er ligegyldigt, hvad emnet er, bare om du har beklaget dig. Har du overvejet, om du har mere, end du anerkender og værdsætter? Taknemmelighed er en gave, som vi giver til os selv, når vi anerkender vores rigdom. 

Taknemmelighed giver os overbevisning om, at vi har noget, når det virker som om, at vi ikke har noget. Den giver dig fred, når du kan se, hvem du har i dit liv, selv når det virker som om, at du er alene. Taknemmelighed ændrer dit liv, når du giver den chancen for at vise dig, hvad du har. 

“Når du drikker vand, så husk på foråret.”

-Kinesisk ordsprog-

Man kan lede efter det, man ønsker, uden pres

Hvor mange gange har du drømt om et bedre liv, og så fået det dårligt, når du ser, hvad du har? Dette sker, fordi du ikke er taknemmelig for det, du har. Taknemmelighed lader dig opnå de mål, du har sat for dig selv, mens du nyder den person, du er, og de ting, du har i dag. 

Taknemmelighed gør det nemmere for dig at føle dig tilfreds og nyde dine successer. Mangel på taknemmelighed kan få dig til at føle dig som et hamster i livets hamsterhjul, frarøvet al lykke.

Taknemmelighed giver dig flere grunde til at være lykkelig

Når du stopper op for at se de positive ting i dit liv, så vil du være mere klar over, hvad du har. Du har sikkert kendt mennesker, som altid virker til at have alting kørende for dem. De taler ofte om ting, der gør dem glade, og som de er taknemmelige for.

Før du begynder at tænke, at disse mennesker ikke har problemer, så prøv at analysere det, som de er opmærksomme på. Hvad med dig? Hvis du bruger mest tid på at lede efter negative situationer, så er det kun det, som du vil se. Du kunne have den bedste dag i vente sammen med dine  venner, og du ville stadig ikke kunne se det gode i det.

Hvis du føler, at alting er imod dig, eller at intet giver mening, så stop op. Tag en dyb indånding og led efter to ting, som du kan være taknemmelig for. Så vil du lidt efter lidt se, at disse ting kan sprede sig.

“Taknemmelighed er den vigtigste ting ved at være en god person.”

-Francisco de Quevedo-

Taknemmelighed gør dig lykkelig

Hvis du bruger dit liv på at tænke, at tingene ville være bedre, hvis du havde et job, eller hvis du boede et andet sted, så vil det være umuligt for dig at være lykkelig. Det er helt normalt at lave nye mål for dig selv, så længe at de ikke bidrager med negativitet.

Vær taknemmelig for det, du har. Hvis dit arbejde for eksempel ikke er det, du ønsker, så vis taknemmelighed for, at du har det og ikke er arbejdsløs. Du kan lede efter et bedre alternativ, men i det mindste vil du være mere rolig og mere glad for det, du laver.

Vis taknemmelighed gennem dine handlinger

Det er gavnligt for os at tale med mennesker, men nogle gange gør vi det for meget. Du kan sagtens sige, at du viser taknemmelighed over for dine forældre for det liv, som de gav dig, men at besøge dem, når du kan, vil vise det i højere grad.

Det er ligegyldigt, hvad du siger. Det vigtige er, hvad du gør. Hvis du ikke tror mig, så tænk over de ting, som er mest vigtige for dig. Du vil sikkert give mig ret i, at handling vægter mere end ord.

“Når taknemmelighed er så fuldstændig, så er ord unødvendige.”

-Álvaro Mutis-

Taknemmelighed lader dig tilgive

Vores liv er fyldt med forhold og øjeblikke, der ikke altid er så behagelige. Nogle gange bliver vi nødt til at distancere os fra giftige mennesker, sådan at vi kan have et godt liv og et godt følelsesmæssigt helbred. I stedet for at distancere sig på en vred måde, så vær taknemmelig for, at de var der, og for det, som de lærte dig.

Taknemmelighed fungerer som en dør. Jo mere man kan være taknemmelig, desto mere kan  man lukke såret, tilgive og glemme. Man skal blot begynde med at være taknemmelig.

Taknemmelighed skal være tilstede både i gode såvel som dårlige perioder

Man kan ikke kun være taknemmelig i de gode perioder, og så håbe på, at de dårlige forsvinder. Tænk på oplevelserne og disse negative mennesker, som en vej mod forbedring. De giver begge motivation, viden og grunde til at fortsætte med det, som man burde være taknemmelig for.

“Taknemmelighed er som den orientalske spiritus, som kun findes på gyldne flasker: Den parfumerer storslåede sjæle og forbitrer de små.”

-Jules Sandeau-

Til at starte med så kan det være kompliceret at være taknemmelig for de ting, som har såret dig, men du må ikke glemme, at dette er en del af at leve og vokse. Begynd på at være taknemmelig, så vil du se resultaterne… Tag en chance! 


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.