Hvorfor stiger kønsbestemt vold verden over?

Statistikkerne over kønsbestemt vold fra verdenssundhedsorganisationen (WHO) er virkelig alarmerende. En ud af tre kvinder verden over er blevet ramt af det. Med andre ord er en tredjedel af alle kvinder i verden blevet ofre for vold bare, fordi de tilhører det kvindelige køn. WHO betegner det som en epidemi, med udsigt til at blive til en pandemi.

Tallene varierer selvfølgelig fra et område til det næste. Men det er et fænomen, der eksisterer over hele verden. Selv i lande som Japan, hvilket bliver betragtet som et eksempel på respektfuld opførsel og fredelig sameksistens. I Japan er procentdelen af kønsbestemt vold på 15%, hvilket er ret betydeligt. Ifølge selvangivet data, er 45% af kvinder i USA blevet udsat for et form for angreb af deres partner. Og ifølge data fra UN, er procentdelen i Sydamerika endnu højere med 53% af kvinder.

Situationen er lidt bedre i Europa og indenfor den Europæiske Union. Her er mængden af kvinder mellem 20% og 25%. Det er overraskende, at de to lande med flest kvinder, der har sagt, at de var udsat for kønsbestemt vold, er to nordiske lande: Finland og Sverige.

Hvad foregår der? Hvorfor er kvinder stadig ofre for misbrug verden over, på trods af vores rettigheder og love, der forsøger at modvirke det? Hvordan kan vi forstå dette fænomen, især når vi ser så drastisk et fremskridt i forhold til kvinders rettigheder og deres indflydelse i forskellige positioner?

De mange facetter af kønsbestemt vold

Dem, der udfører kønsbestemt vold, er mænd, ofte romantiske partnere. Det er baseret på aggression, der foregår mellem medlemmerne af et romantisk forhold. Denne aggression kan forekomme som alt mellem verbal vold, hvilket har til formål at begrænse og ydmyge kvinder, til voldtægt og forfærdelige mord. Selvom retten er blevet strengere i forhold til kønsbaseret vold i mange vestlige lande, virker det som om, straffen for disse forbrydelser ikke er effektiv nok.

Kønsbestemt vold kan også forekomme i andre skikkelser. K vinder er mere udsat overfor alle mulige slags angreb af fremmede på gaden, for eksempel. Kriminelle har en højere chance for succes, hvis de stjæler fra en kvinde. Derudover er der mænd, der udnytter kvinder på offentlig transport.

Det er også velkendt, at der er en form for diskrimination af kvinder, som bliver sat i praksis indenfor arbejdet. I  mange firmaer tjener kvinder mindre end mænd, selvom de har samme stilling. Derudover består størstedelen af fattige mennesker, iblandt den fattigste befolkning, af kvinder. Og kvinder er næsten altid dem, der tager sig af børn og de ældre familiemedlemmer. Det er en af grundene til, at kvinders indkomst er lavere end indkomsten for de fleste mænd.

Er der en macho tilgang til feminisme?

Selvom bevægelsen for kvindelig selvbestemmelse har været undervejs i mere end 50 år, er der stadig mange mænd, der er uvillige til at acceptere den nye realitet. De fleste mænd har ikke noget imod at lade kvinder studere eller arbejde. Men der kommer ofte en forsvarsreaktion, når de kommer i kontakt med andre tegn på kvindelig uafhængighed. D et er grunden til, at kønsbestemt vold sker indenfor parforhold.

Der er tilsyneladende mange mænd, der har svært ved at forstå, at kvinder ikke er seksuelle redskaber, der er til for at tjene dem. De ser en ansigtsløs kvinde som en krop, der udelukkende har til formål at reagere på deres begær. Og de ser på “deres kvinde” som netop det: En ejendom, de har fået gennem “legitime” metoder. De bruger vold, når kvinder går imod disse påstande. M ænd bruger vold som en mekanisme for at få kontrol over kvinden og gøre hende lydig.

Hvorfor tillader nogle kvinder kønsbestemt vold?

Hvad sker der med kvinder, der tolererer disse situationer i det 21. århundrede? Mange af disse kvinder voksede op i hjem, hvor kønsbestemt vold var normen frem for undtagelsen. De lærte fra deres selvopofrende mødre som eksempel. D isse kvinder lærte at være ofre, og ikke at finde andre veje og måder at opføre sig på. Det er også meget almindeligt, at de ikke er økonomisk selvstændige. Derfor kan de ubevidst komme til at tro, at mænd har retten til at behandle dem dårligt.

Til sidst må vi tilføje, at selvom lovene imod kønsbestemt vold er barske, bliver de ofte anvendt med partiskhed og fleksibilitet.  I mange lande bliver voldelig adfærd i hjemmet set som et mindre kriminelt problem. M ændene, der udfører kønsbestemt vold bliver hverken forfulgt eller dømt af retten i samme grad som dem, der har udrettet andre forbrydelser. Familier er ofte eftergivende og lader det ske, imens de vender det blinde øje til. Det samme er ofte sandt for samfundet og de lovmæssige autoriteter. De ved ikke, at en stor del af vold og terrorisme kunne blive udryddet helt. Nøglen til at udrydde disse kunne være, hvis vi vandt kampen imod kønsbestemt vold.