Spejlsyndromet

Tankerne og følelserne, vi har, når vi kigger i spejlet, kan have indflydelse på den måde, vi forholder os til andre og os selv på. Det kaldes “spejlsyndromet” og er mere normalt, end vi tror.

Vanen med at kigge og analysere os selv foran spejlet reflekterer vores behov for at lære omkring vores krop og at analysere formodede “fejl,” før andre finder dem.

Spejlsyndromet refererer til en besættelse af vores spejlbillede og en tendens til at ændre det i vores sind, indtil vi ser fejl eller forstørrer dem, vi tror, vi har. Det kunne siges, at dette objekt, vi har i soveværelset, badeværelset eller andre steder i huset, er mellemmanden i et forhold.

I størstedelen af tilfældene er et forhold, der består af en “person og deres billede”, meget anderledes. D et kan udvikle sig til et usundt forhold fuld af problemer, lidelse, sværheder, bekymringer, kampe osv.

Præcis som det, der sker, når du bor sammen med nogen, er vi nødt til dagligt at lære sammen med vores krop og det, vi ser i spejlet. Det er intet mindre end en afspeljning, vi selv skaber.

“Lille spejl på væggen der… Hvem er smukkest i landet her?” sagde den onde dronning i Snehvide. Hun gjorde det umulige, så hun altid kunne se sig selv som ung og smuk.

I virkeligheden har vi ikke drikke eller trolddom til at gøre os glade. Ungdommens vandfald findes ikke. Men der er en evne til at elske os selv, som vi er, og mest af alt at acceptere os selv, uanset alder, vægt, rynker eller størrelse.

Spejlsyndromet bliver en patologisk tendens, når det stammer fra årsager som bulimi eller anoreksi. Det er to sygdomme, der er meget normale blandt unge og mest af alt kvinder. Det betyder ikke noget, hvor tynde de bliver. Piger (og nogle drenge) ser altid sig selv som tykke og grimme. Det er et resultat af forvrængning på det kognitive niveau.

Hvordan kan du overkomme spejlsygdommen?

For det første skal du sætte fordomme og sammenligninger til side. Vi er ikke bedre eller værre end andre, kun anderledes.

Tykkere, tyndere, højere, lavere, pænere, grimmere… Det er kun vilkårlige vurderinger. Stil ændrer sig hele tiden sammen med skønhedsstandarderne. Og hvis ikke, så se på malerierne fra nogle århundreder tilbage.

Vi er alle smukke på vores egen måde. Vi er unikke og uerstattelige. De smukkeste væsner i al skabelse. Dette betyder ikke, at vi skal blive narsisistiske og beundre vores spejlbillede hele tiden eller vise, hvor gode og smukke vi er. Men vi burde i stedet lære at elske os selv og acceptere os selv, som vi er.

På den anden side er det vitalt at begynde at grine af dig selv, dine fejl og det, vi ikke kan lide. En smule humor vil lette vores liv og forbedre forholdet, vi har med vores krop og også med andre.

Det er også nødvendigt at blive vores egen bedste ven og partner. Hvad betyder dette? Fordøm ikke billedet, du ser i spejlet. Hvis du er positiv, glad og tilfreds, betyder det så virkelig noget, hvor store dine hofter, mave eller næse er?

Og som et hovedmål burde vi elske os selv, så vi senere kan elske ande, og de kan elske os. Hvis vi ikke respekterer os selv, vil ingen kunne det.

Man bør kun sammenligne sig med sig selv

Den eneste person, du har tilladelse til at sammenligne dig med, er dig og ingen andre. Du skal kæmpe og forbedre dig selv hver dag, være en bedre person og udvikle nye evner. Du kan analysere, hvordan du var i går og i dag, men ikke kritisere, så du ved, hvordan du skal komme videre.

Vores kroppe er blot en reflektion af vores sind. Udover sundhed burde vi ikke være bekymrede over, hvordan vores kroppe ser ud. Du vil helt sikkert have en anden opfattelse af billedet i spejlet, hvis du kigger på dig selv en dag, hvor du er ked af det og sammenligner det med en dag, hvor du føler dig glad.

Øjeblikket, vi accepterer os selv præcis, som vi er, vil vi have evnen til at grine af os selv og vores fejl uden at være bekymrede over reflektionen i spejlet. Det er på det tidspunkt, vi er fuldt balancerede og glade mennesker.

Når vi kan grine af os selv, har vi evnen til at gøre det samme med andre.