Skrækfilmen i ens hoved

Gennem dit liv har du sikkert oplevet en del skrækfilm i dit hoved. Det sjove er, at du sikkert har forestillet dig dem som meget værre end det, virkeligheden viste.
Skrækfilmen i ens hoved

Sidste ændring: 12 august, 2019

Vi giver plads til vores frygt, når vi beskylder den for at hæmme os, isolere os eller give os fobier. Sandheden er, at vi føder vores egen frygt ubevidst. Hvis din frygt lammer dig, så læs denne artikel. Den kan hjælpe med at komme af med skrækfilmen i ens hoved, som ellers aldrig stopper.

Skrækfilmen i ens hoved er intet andet en fantasier. Du kan have været ude for en traumatisk oplevelse, som var så hård ved dig, at du nu lever i frygt for, at det samme skal ske igen.

Her er et eksempel. Forestil dig, at du blev røvet og truet med en kniv. Det påvirkede dig så meget, at hver gang du skal ud, så tror du, at det vil komme til at ske igen. Dette sker, fordi skrækfilmen i ens hoved genopliver det moment, så man mener, det kan komme til at ske igen.

Nogle gange kan der komme andre scenarier, andre personer, andre fantasier. Dette fører dig til at dagdrømme om det, og det føder din frygt.

Sådan kan skrækfilmen i ens hoved begrænse en

Vi har givet dig et eksempel på noget, som skete i fortiden. Men hvad hvis det, som skræmmer dig, er noget, som slet ikke er sket endnu? Det sker faktisk oftere, end du tror. Det kan komme til at begrænse dig og holde dig tilbage fra at gøre, hvad du gerne vil.

pige ser i ituslået spejl

Det kan for eksempel være, at man gerne vil starte sit eget firma, men skrækfilmen i ens hoved viser fiasko og offentlig ydmygelse. Det holder en i en komfortzone og gør ingenting. Der er ingen grund til ikke at gå i gang.

Af den grund vil vi foreslå en øvelse, så skrækfilmen i ens hoved ikke holder en tilbage fra at gøre, hvad man gerne vil, eller hvad man forventer at ville gøre. Du skal tage et stykke papir og en blyant og starte med at besvare følgende spørgsmål:

Hvad er det værste, der kan ske?

Tag den frygt, der er nærværende i dit hoved, og tænk på det værste, der kunne ske. Er det virkelig frygten for at fejle, som afholder dig fra at løbe en risiko? Hvis vi tager eksemplet fra begyndelsen, hvor frygten var et resultat af en dårlig oplevelse, hvad er så det værste, der kunne ske for dig? At det samme vil ske igen?

Hvis fiasko virkelig er det, som du frygter, så se efter, hvad det skyldes i bund og grund. Det kan være mangel på information. Hvis det er tilfældet, så begynd at lave noget research! Der er masser af oplysninger tilgængelig på internettet, så du kan tilegne dig den viden for ingen penge. Der er ingen undskyldninger!

Hvad så hvis din frygt er et resultat af en dårlig oplevelse? I det tilfælde kan du melde dig til et kursus i selvforsvar, så du kan føle dig mere sikker og blive i stand til at se din frygt i øjnene.

Det vil hjælpe dig med at forholde dig roligt, fordi du ved, at hvis en person forsøger at skade dig, vil du være i stand til at forsvare dig selv. Som du kan se, er der alternativer til at få din frygt til at forsvinde.

Hvad er sandsynligheden for, at det sker igen?

For at få gjort en ende på de skrækfilm, der konstant kører i dit hoved, er det meget vigtigt at analyse din frygt objektivt. Hvis du er bange for fiasko, så tænk på sandsynligheden for, at det vil ske. Hvis du har folk omkring dig, der kan hjælpe dig, eller hvis du har en plan B, vil din chance for at klare den stige.

Lad os sige, at du er blevet røvet. Hvad er chancen for, at det vil ske igen? Det er aldrig sket for dig før nu, så hvorfor er chancen så blevet større bagefter? Din oplevelse kan have påvirket din oplevelse af tingene, men det kan du altid ændre på.

opgivende mand

Hjælper frygten dig?

Dette er et vigtigt spørgsmål. Du skal tænke, at din frygt hjælper dig på en eller anden måde. Husk, at frygt er nødvendigt for at kunne overleve. Hvis du møder en fare, kan frygt hjælpe dig ud af den situation. Men tag så den frygt, der påvirker dig, og tænk over, om den hjælper dig på en eller anden måde. Her er nogle situationer, hvor frygten vil kunne modarbejde dig:

  1. Hvis du tænker, at du vil fortryde ikke at have gjort noget i fremtiden, så er den frygt ikke nyttig.
  2. I det tilfælde, at din frygt afholder dig fra at leve et normalt liv, og det påvirker dig følelsesmæssigt, så er den frygt ikke nyttig eller også udfylder den ikke sin virkelige funktion.
  3. Hvis du lægger mærke til, at frygten ikke lader dig vokse som person, kan det være på tide at se den i øjnene en gang for alle.

Er skrækfilmene i dit hoved bare fantasier? Hvis der ikke er en chance for, at det kan ske i det virkelige liv, så kommer din frygt fra din evne til at forestille dig ting.

For og imod din frygt

Når du først har besvaret de foregående spørgsmål på et stykke papir, så stil dem op overfor hinanden i fordele og ulemper ved dem. Forestil dig, at du vil skrive en bog, men ikke rigtig kan komme i gang med arbejdet. Du frygter en fiasko, ydmygelse og det hele får dig til at gå i stå.

Årene går og der kører stadig disse skrækfilm inde i dit hoved, som stopper dig i at realisere din drøm. Lad os se på det:

Fordele ved at skrive en bogUlemper ved at skrive en bog
Gøre det, du altid har drømt omFrygter, at ingen vil læse bogen
Selv om folk ikke kan lide det, er det en drøm, der bliver til virkelighed.Ikke klar til at håndtere en fiasko. Du vil skamme dig og føle dig ydmyget.
Kritik vil kunne gøre dig bedreTænker, at det at skrive en bog er for stor en udfordring for dig.
Du vil udvikle dig personligt
Det vil hjælpe dig med at gro som menneske og blive mere moden.
Du vil ikke fortryde det, når du er færdig med den, uanset hvad.

Hvis du kigger på skemaet, vil du måske lægge mærke til noget mærkeligt. Rækken med fordele opfordrer til aktion, mens rækken med ulemper har en reference til en række ting, der kan lamme dig, og som får dig til at forudsige ting, der aldrig er sket for dig endnu. Hvad er bedst: Forudsige eller tage en chance?

Man skal fokusere på det positive, når man står overfor skrækfilmen i ens hoved

Hvis det stadig ikke er helt afklaret for dig, så læg mærke til, at rækken med fordele er længere end rækken med rækken med ulemper. Der er åbenbart overvægt af fordele, fordi de har mere værdi og vigtighed. At gøre det, som vi ved kan gøre os glade, kan få os til at lade være med at se så negativt på tingene!

person i en skov symboliserer skrækfilmen i ens hoved

Gennem dit liv har du sikkert oplevet en del skrækfilm i dit hoved. Det sjove er, at du sikkert har forestillet dig dem som meget værre end det, virkeligheden viste.

Hvis du for eksempel har oplevet, at det at tale offentligt ikke var så forfærdeligt, som du troede. At få filmene til at holde op er ikke så nemt. Men lidt efter lidt vil det gå op for dig, at de ikke er andet en noget, som begrænser dig.

“Mange af livets fejltagelser er folk, som ikke er klar over, hvor tæt de var på succes, da de opgav.”

Thomas A. Edison


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.