Den sande historie om lille rødhætte

De fleste historier, der er efterladt til os fra både Brødrene Grimm og Charles Perrault, var taget fra lokale legender og traditioner fra middelalderen, hvor de rejste gennem europas byer. Mange af dem afspejler psykologien i perioden, deres overbevisninger, deres myter… De har alle rødder i fortællinger, der fangede dem i en slags “magisk virkelighed.” En af de ældste og måske mest mærkelige historier kan findes i historien om “Den lille rødhætte.”

Ifølge eksperter er denne historie en af dem, der har undergået flest forandringer siden dens oprindelse. Disse forandringer har altid intentionen om at “blødgøre” nogle billeder, så et ungt publikum nemt kan lytte med. Men sandheden er, at med hver forandring mistede vi den originale intentionalitet. For hver historie indeholdt en doktrin, en lektie, vi alle burde følge. Og den, vi lærte fra rødhætte, er værd at huske på…

Charles Perrault og Brødrene Grimm

Charles Perrault var den første til at samle historien om den lille rødhætte i 1697. Han var nødt til at inkludere den i hans samling af populære historier, selvom det var en af de mindst kendte for den europæiske befolkning. Visse billeder var så brutale, at han ændrede dem for at gøre den passende til et ungt publikum. Dette var den første gang, historien om denne unge pige med hendes røde hætte gjorde sin vej ind i Europa.

I 1812 besluttede Brødrene Grimm sig også for at inkludere hende i deres samling. For at kunne gøre dette trak de på et værk af den tyske Ludwig Tieck ved navn “Livet og døden for den lille rødhætte” (Leben und Tod des kleinen Rotkäppchens). Det inkluderer – ulig Perraults historie – jæger karakteren. De fjernede ethvert spor af erotiske og blodige elementer og gav historien en god og lykkelig slutning. For hvad ville en børnehistorie være uden den normale lykkelige slutning? Som du allerede kan gætte, er den originale historie meget anderledes fra den, børn læser i deres bøger. Så lad os lære den at kende.

Historien om den rigtige rødhætte

Som vi påpegede før, finder denne historie dens oprindelse i en isoleret region i Alperne. Målet i denne historie er at advare os, at vise os, at der er forbudte ting for vores samfund som menneskerace, som et samfund, og som en gruppe. I legenden er vores helt en ung teenagepige, der lige er kommet ind i voksen verdenen. Derfor er hendes røde hætte et symbol for menstruation.

Denne unge pige får en ordre fra hendes familie: du skal gå tværs igennem en skov for at bringe brød og mælk til din bedstemor. Som du kan se, er variationerne fra den originale historie ikke så store indtil videre. Men vi skal se hver gestus og hvert billede. Skoven er fare, en risikozone for unge mennesker. Det er noget, der fungerer som en test, som et ritual for passage i et samfund. Med det vil de vise, at en persons børn nu er gået ind i den voksne verden. 

Den største risiko i denne skov kommer i form af ulven. Dette dyr symboliserer vildhed og det irrationelle. Noget vores rødhætte allerede ved, at hun skal se i øjnene. Den unge pige klarer at krydse skoven og går glædeligt ind i huset til hendes bedstemor, der byder hende velkommen i hendes seng, fordi hun er syg. Alt dette er meget lig vores klassiske historie, uden tvivl, men her kommer det anderledes…

Den dystre sandhed…

Bedstemoderen fortæller pigen, at hun skal beholde brødet og mælken og spise kødet, der er klar til hende i køkkenet. Rødhætte siger ja og spiser det sultent og føler sig mæt. Efter dette adlyder hun hendes bedstemors næste ordre: hun skal tage sit tøj af, stykke efter stykke, og brænde dem i ovnen og derefter lægge sig i sengen ved siden af hende. Den unge pige siger ja, nysgerrig, men uden at tvivle et øjeblik, uden at tænke på, hvor mærkelig situationen er. For lige som hun skal til at lægge sig i sengen, opdager hun, at det er ulven, der tager imod hende. Mellem hyl af latter informerer den hende om, at det kød, hun lige spiste, var hendes bedstemors kød. Hun har begået en forfærdelig synd, kannibalisme. Senere spiser ulven den lille rødhætte. 

Symbolismen er implicit i hver karakter: ulven er den seksuelle og voldelige verden. Den gamle kvinde, der bliver spist af en ung pige, derved byttes det gamle ud med det nye. På samme tid er det nye beskrevet som dumt og naivt for at gøre en af menneskelighedens største fejl: kannibalisme. Som du kan se, har en af de mest klassiske og elskede historier fra vores barndom en meget mørk side.