Sally Horner: Trist historie om Nabokovs levende lolita
Sally Horner var 11 år gammel, da en pædofil, Frank La Salle, kidnappede hende. Han var lige kommet ud af fængslet. Han holdt hende fanget i 21 måneder, indtil hun formåede at flygte og ringe til sin familie.
Denne mørke og meget tragiske historie inspirerede Vladimir Nabokov til at skrive en af sine mest kendte romaner nogensinde: Lolita (1955).
Få bøger fortæller en historie med så mange modsætninger. Den litterære kvalitet er unægtelig, præcis ligesom den fangede atmosfære af en umulig rejse for en midaldrende mand og en pige. Historien gør os til vidner til den fordærvede, overfladiske og uklare natur af det amerikanske samfund.
Dens hovedperson, Humbert Humbert (et ord, som hentyder til det franske begreb “ombre”, som betyder skygge), er en person, der er svær at relatere til. Han er en mand, som flygtede fra Europa, fordi han misbrugte et barn. Humbert Humbert ender med at lokke sit offer, Lolita, ind i det samme skyggeunivers. I dette univers tilfredsstiller han sin fascination med “lolitaer” eller unge teenagere.
Nabokovs bog var ikke diskret og den gemte heller ikke noget væk. Faktisk ønskede forfatteren det ikke sådan. Med Humbert prøvede han at vise verden profilen for den mest klassiske perverse person. Historiens råhed er unægtelig og ubehagelig. Det er dog meget nemt at give sig hen til historien, hvor vi ser intet mindre end en pædofil, der kidnapper en 11-årig. En historie, som desværre var sand.
“En sentimentalist kan være et perfekt monster i sin fritid. En sensitiv person er aldrig en ond person.”
Historien om den levende lolita, Sally Horner
Frank La Salle var en 52-årig mekaniker, der var kendt for at misbruge piger i alderen 12 og 14. Han var netop kommet ud af fængslet, da han besluttede sig for at slå sig ned i New Jersey og begynde på ny. Det er dog ikke nemt for denne type menneske at holde det rovdyr, der bor inde i dem, tilbage. De lytter kun til deres instinkter. Så i marts 1948 vendte La Salle tilbage til sine gamle vaner med at være besat af en pige, der hed Sally Horner.
Sally var en enkes datter og det var normalt at se hende gå fra skolen med sine venner. Ligesom enhver anden pige i hendes alder, var hun frygtløs, tillidsfuld og meget naiv. Hun bemærkede ikke, at der var nogen, der forfulgte hende. La Salle forfulgte hende, indtil han til sidst fik mulighed for at tilfredsstille sine behov endnu en gang.
Sally havde netop stjålet en notesbog til 50 øre fra en butik, fordi hendes venner havde sagt til hende, at det var den eneste måde, hvorpå de ville lukke hende ind i gruppen. Frank La Salle fangede hende uden for butikken og fortalte hende, at han var en FBI agent. Han fortalte hende også, at hvis hun ikke ville have, at hendes mor fandt ud af, hvad hun havde gjort, så skulle hun gå med ham. Sally var fyldt med frygt og skam. Så hun gik med til at tage med ham.
De steg begge på bussen, og da begyndte det hele. De brugte omkring to år på at rejse landet rundt og besøge byer såsom Atlantic City, Baltimore, Dallas og California. Denne rejse tog dem fra hoteller og moteller til campingpladser. De fortalte altid folk, at de var far og datter.
Redningen og tragedien efter det
Ingen havde mistanker om noget. Ingen tænkte nogensinde over denne beskyttende far, der aldrig tog blikket fra sin datter, undtagen en gæst på et hotel, som var opmærksom på Sallys triste og bange attitude. Den gæst formåede at få hende væk fra La Salle og spørge, om hun var okay. Sally bad om hjælp. Hun ønskede blot at ringe til sin familie.
Politiet var ikke lang tid om at nå derhen. Sally var endelig i stand til at komme hjem igen. Da hun kom hjem, fortalte hun hele historien om, hvad der var sket, inklusiv det seksuelle misbrug og ydmygelsen og den frygt, hun havde følt. Frank La Salle fik 35 år i fængsel af en dommer, som kaldte ham en “moralsk spedalsk”.
Alligevel skete den mest triste ting to år senere. Sally Horner døde i en trafikulykke. Frank La Salle døde i fængslet 16 år senere, hvor fra han sendte blomster til Sallys grav hver uge.
Nabokov og en pædofils rejse
Alle disse detaljer er blevet samlet i bogen, The Real Lolita: the Kidnapping of Sally Horner and the Novel that Scandalized the World af journalist, Sarah Weinman. Det er en lang og detaljeret efterforskning, hvor lighederne mellem Sally og Lolita bliver vist.
Bogen søger retfærdighed for Sally Horner og alle de børn, som går igennem de samme ting. Dette er hjerteskærende historier, vi kun hører om i nyhederne i kort tid.
Ligeledes taler forfatteren også om Nabokovs roman. Vi må huske, at da Nabokov blev færdig med at skrive Lolita, fandt han ikke et forlag i USA, der var villig til at udgive hans bog. Det skyldes, at det var en bog, der var ubehagelig at læse.
Et fransk forlag, som specialiserede sig i pornografisk indhold, besluttede sig dog for at udgive bogen. Der var også kontrovers omkring Stanley Kubriks film. Gray Grant, for eksempel, nægtede at spille Humbert Humbert. Og selv James Mason fortrød at tage imod rollen.
Selv i nyere versioner af Lolita prøver redaktører at undgå at vise teenagerens skamløse side. Det skyldes, at bogen på en måde hentyder til, at det hele var hendes skyld. Nu finder vi ikke længere den uanstændige teenager med hjerteformede solbriller på omslaget. I stedet ser vi en ung pige, som var offer for en børnemishandler, præcis ligesom Sally Horner var.