Rumination: Min hadede ven
Når noget bekymrer mig, går jeg ind i en uendelig tankeløkke, som det er umuligt at slippe ud af. Det er ligegyldigt, hvad jeg er bekymret for: Arbejde, en partner, familie, et brud. Det er, som når man sætter en finger midt i en cirkel, og nogen siger, at man skal forsøge at komme ud uden at røre omkredsen. Det er umuligt. Det samme sker med rumination, den ven, jeg elsker at hade.
Det, der sker med mig, svarer til det, der sker med køer, når de spiser. De river græsset op med deres store munde, ruller det til en kugle og tygger det. Efter en lang tyggetid sluger de det og gylper det op igen i munden. Dette sker naturligvis, fordi køer er drøvtyggere.
De bruger lang tid på at tygge, sluge og gylpe den samme mængde græs op. Altid det samme græs. Ligesom når noget bekymrer mig, vender jeg det gentagne gange i mit hoved.
Konsekvenserne af rumination
Rumination er udmattende. Det er simpelt, men alligevel intenst. Hvis du nogensinde har oplevet det, vil du vide, hvor meget energi det optager fra dig. Når det etablerer sig i mit baghoved, accelererer min hjerterytme, mit hjerte føles, som om det slår for hurtigt, og jeg hiver om vejret.
Nogle gange har grublerier forhindret mig i at fokusere på det, der virkelig var vigtigt.
Det er i disse øjeblikke, at jeg siger til mig selv, at jeg skal stoppe op et øjeblik og trække vejret. Jeg prøver at praktisere nogle åndedrætsmetoder, som jeg har lært, og overraskende nok slapper jeg af. Det beroliger mig dog kun midlertidigt, da ruminationen stadig er der i baghovedet.
Før jeg fortæller dig om min strategi mod rumination, vil jeg forklare, hvordan jeg trækker vejret for at slappe af. Min metode er at trække vejret ind i fire, holde vejret i fire og puste vejret ud i fire.
Jeg gentager dette to eller tre gange, og overraskende nok vender min hjerterytme gradvist tilbage til sin normale rytme. Ved at trække vejret langsomt og være mere rolig kan jeg fokusere på det, der interesserer mig. Faktisk kan jeg få ruminationerne til at gå tilbage til der, hvor den kom fra.
4 x 4 vejrtrækning er altid en god allieret, når det gælder om at reducere den angst, som det at tænke så meget over noget forårsager mig.
Min strategi mod rumination
I årenes løb har jeg lært, at mindfulness-visualiseringsøvelser er en strategi, der skal værdsættes.
Det, jeg gør, er virkelig simpelt. Først ser jeg mig omkring efter en genstand. Det kan være hvad som helst: Et glas, en sten, et træ, en lampe eller det lommetørklæde, jeg har grædt ned i. Det er ligegyldigt, hvad det er. Det skal bare være et fysisk objekt. Uanset hvor jeg er, vil der altid være en genstand at vælge.
Derefter lukker jeg øjnene og visualiserer genstanden. Når det er velformet i mit sind, tager jeg en mental rundtur i hele objektet. Jeg går det igennem og stiller spørgsmål:
- Hvor stort er den?
- Hvilken farve har den?
- Er den ru eller glat? Føles den forskelligt i forskellige områder?
- Hvor meget vejer den?
- Hvis jeg ryster den, flytter den eller klemmer den, giver den så en lyd fra sig? Hvis den gør, hvilken lyd giver den så? Er den behagelig eller ubehagelig?
- Jeg holder den mentalt op til min næse og stiller mig selv flere spørgsmål. Hvordan lugter den? Lugter den altid sådan? Hvordan lugtede den, da jeg købte den?
Denne teknik kan hjælpe
Når jeg ikke har flere ting at spørge om, stopper jeg. Du tænker måske, at dette lyder meget mærkeligt. Men jeg garanterer, at det virker. Og den mekanisme, hvormed det virker, er virkelig enkel. Lad mig forklare det.
Når jeg er nedsænket i rumination, er jeg ude af stand til at se noget andet. Det overtager mig fuldstændig. Men med denne øvelse kan jeg lægge ruminationen til side. Ved at fokusere på en fysisk genstand kan jeg nemlig lægge indholdet af mine tanker til side og slippe ud af denne forfærdelige cirkel.
Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der lider af rumination. Så jeg håber, at denne artikel vil hjælpe andre.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
González Pando, D., Cernuda Martínez, J. A., Alonso Pérez, F., Beltrán García, P., & Aparicio Basauri, V. (2018). Transdiagnóstico: origen e implicaciones en los cuidados de salud mental. Revista de la Asociación Española de Neuropsiquiatría, 38(133), 145-166.
-
Otero, M. R., & Moreira, M. A. (2003). El uso de imágenes externas y la visualización mental: un estudio de caso. Actas, 4.