Den positive side af at være alene

Den positive side af at være alene

Sidste ændring: 30 juni, 2017

Dengang vi gik i skole, brugte vi udtryk som “jeg bestod” eller “læreren dumpede mig.”  Tit var vi ikke i stand til at indse konsekvenserne af vores beslutninger. Vi retfærdiggjorde os selv med ting, vi ikke selv var herre over. Et passende udtryk kunne være “jeg besluttede mig for ikke at læse op” eller “jeg besluttede mig for at lave noget andet”. Vi er ofte bange for, at “gruppen” og alle andre, ikke accepterer os. Vi er bange for ensomhed og for at være alene. 

Friheden til at være sig selv medfører to ting. Man skal undgå at retfærdiggøre og undervurdere konsekvenserne af ens handlinger. Men det er meget svært at være fri. Fri for angsten for at ikke være vellidt af alle. Fri for at stræbe mod at tilpasse sig alt det, som andre ønsker af os. Fri for at gøre det, som samfundet eller folk omkring os forventer, vi gør.   

Det er den frihed, som den vestlige verden prøver at forsvare. Den frihed, som mange andre land misunder. Men der findes en anden frihed og det er friheden til at vælge. Og det skræmmer os. Det betyder nemlig, at vi skal påtage os konsekvensen af at være den, vi er, og konsekvenserne af vores egne beslutninger. Vi skal tage ansvar.

“Dine drømme findes på den anden side af dine fordomme, frygt og overbevisninger. Stop med at dømme, åbn dit sind og se frygten i øjnene.”

 Albert Ureña-

Frihed og andres accept

I det moderne samfund er vores opførsel og endda den måde, vi klæder os, sætter vores hår og taler på, altsammen designet til at prøve på at opnå andres accept. Det handler ikke om at bryde reglerne fuldstændig, og gøre det, vi har lyst til. I stedet handler det om at finde en balance mellem vores personlige frihed og vores respekt for andre. Men paradoksalt nok, vil andre sikkert aldrig acceptere os, hvis vi ikke accepterer os selv.

Mange nye undersøgelser viser, at vi kun viser de bedste sider af os selv på de sociale medier. Det gør vi for at få andres anerkendelse. 

Vi lægger det ud, som vi tror, andre vil “synes godt om”. Og vi lægger ikke ting ud, som, vi tror, vil være mindre populære. Dette gælder også i vores “offline” liv. Her viser vi de sider af os selv, som vi tror, andre bedre vil kunne lide. 

“At være sig selv i en verden, som konstant prøver at forhindre én i at være sig selv, er den største bedrift.”

Ralph Waldo Emerson-

Der findes undersøgelser, som har vist, at den del af hjernen, som aktiveres, når man får en belønning, stimuleres, når vi får andres anerkendelse. Så vi anser det faktisk som en belønning eller en rar oplevelse. At få andres anerkendelse er rart, men det må ikke være den drivkraft, som vores liv afhænger af. Vores livs drivkraft bliver nødt til at være vores egne lyster og det, vi virkelig ønsker i livet.

De positive og negative sider af at være alene

Der findes antropologiske studier, som indikerer, at det at søge andres anerkendelse, stammer fra tiden for mange tusinde år siden. I de forhistoriske tider var det nødvendigt at være en del af en gruppe mennesker for at overleve. En enkelt person kunne ikke overleve i det barske miljø. Derfor forbinder vi frihed med at være alene. Vi tænker for eksempel, at hvis gruppen ikke accepterer mig, vil jeg være fri, men jeg vil være alene. 

En spørgeundersøgelse, som blev udgivet sidste år i magasinet Perspectives on Psychological Science, viste nye fund om betydningen af isolation i forhold til livskvalitet. Halvfjerds tidligere undersøgelser, udført mellem 1980 og 2014, som handlede om, hvordan social isolering eller det at bo alene påvirker livskvaliteten, blev analyseret. Den gennemsnitlige deltager var 66 år, og næsten en tredjedel havde en kronisk sygdom.

Det blev konkluderet, at social isolation er forbundet med en tidligere død. Ved social isolation mener vi, at man har få eller ingen sociale kontakter og kun udfører få eller ingen sociale aktiviteter. Derfor har disse mennesker en estimeret risiko på 29 % for at dø tidligt.

“For at elske skal man udføre et indvendigt arbejde, som kun ensomhed muliggør.”

Alejandro Jodorowsky-

Men det at søge ensomheden, forstået som de tidspunkter, hvor vi har brug for at tænke, udforske og lære os selv at kende, har en anden betydning. At søge andres anerkendelse kan få os til at føle os alene. At acceptere os selv og lære af vores fejltagelser vil hjælpe os med at forstå den person, vi virkelig er.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.