Den patologiske afstand mellem hvordan vi har det og hvad vi deler på sociale medier

Sociale medier er en platform for interaktion, et virtuelt udstillingsvindue for vores liv, som ser ud til at være kommet for at blive. Hvornår og hvordan kan dette forårsage angst?
Den patologiske afstand mellem hvordan vi har det og hvad vi deler på sociale medier

Sidste ændring: 17 december, 2020

Nogle gange er der en patologisk afstand mellem hvordan du har det og hvad du deler på sociale medier, hvilket kan være en stor kilde til angst. Disse platforme giver dig mulighed for næsten øjeblikkelig tilfredsstillelse; en hurtig og effektiv dosis dopamin.

Men ligesom med enhver anden kortvarig glæde, bliver du nødt til at vende tilbage for at få mere. Det kan hurtigt blive problematisk.

Sociale medier giver alle mulighed for at dele indhold på lige fod. Til gengæld skal du håndtere dette usynlige pres for at blive ved med at dele noget nyt og interessant.

Parallelt med det fører din motivation for at gøre andre tilfredse til, at du undgår at dele noget, som er “kedeligt” eller “ubehageligt”. Du har disse fantasi-fans, som du gerne vil tilfredsstille, hvilket motiverer dig til at skabe en alternativ virkelighed.

Dette rejser spørgsmålet om, hvordan denne følelsesmæssige forskel mellem, hvad du deler på sociale medier, og hvordan du har det, påvirker din mentale sundhed.

Kvinder kigger på telefon

En reel fare, når man deler på sociale medier

Nu om stunder bruger mange sociale platforme som Facebook, Twitter, Snapchat, Youtube, Instagram eller TikTok til at få kontakt til andre. Mens det kan være sjovt, informativt og brugbart, er det vigtigt at huske, at sociale medier ikke erstatter menneskelige relationer i den virkelige verden.

Negative konsekvenser af sociale medier

  • Følelse af at dit liv ikke er godt nok. Selv hvis du ved, at de billeder, du ser på sociale netværk, ikke viser hele historien, er det nemt at blive usikker.
  • Fear of missing out (FOMO) fandtes, før de sociale medier kom. Men Facebook og Instagram ser ud til at forværre idéen om, at alle andre nyder deres liv mere end dig. Tanken om, at du går glip af noget, kan påvirke din selvtillid, forårsage angst og øge din brug af sociale medier yderligere.
  • Isolation. En undersøgelse fra the University of Pennsylvania fandt ud af, at en øget brug af Facebook, Snapchat og Instagram får folk til at føles sig mere ensomme. På den anden side kan det at reducere brugen af sociale medier få dig til at føle dig mindre ensom og isoleret.  Det øger dit overordnede velbefindende og din tilfredshed.
  • Depression og angst. Mennesket har brug for (og nyder) ansigt-til-ansigt kontakt. Det er intet, som er bedre til at sænke stressniveauet og forbedre humøret, end at tilbringe tid sammen med nogen, du holder af.
  • Digital mobning. Omkring 10% af teenagere siger, at de er blevet skræmt eller mobbet på sociale medier. Endvidere siger et stort antal af brugerne, at de har været mål for stødende og uhøflige kommentarer.
  • Selvoptagelse. At dele selfies og intime tanker på sociale medier kan føre til en usund egocentricitet. Det kan også afholde dig fra at skabe positive relationer med andre i den virkelige verden.

Den patologiske afstand mellem hvordan du har det og hvad du deler på sociale medier kan forårsage angst

Sociale medier kan være problematiske, hvis de direkte bidrager til en reduktion i kvaliteten eller hyppigheden af ​​ansigt til ansigt-interaktion. Det samme gør sig gældende, hvis det distraherer dig fra arbejdet, får dig til at føle dig trist eller misundelig. Det er også tilfældet, hvis du bruger sociale medier til at gøre andre mennesker jaloux.

En af de potentielt mest problematiske faktorer er ikke, hvor ofte du deler ting, men hvor ærlig du er, når du deler noget. Det kan forværre følelsen af angst, hvis du fortæller om, hvor lykkelig du er, når du i virkeligheden har det svært.

Føler du dig forpligtet til at dele på sociale medier?

De fleste af os har et lille, trofast publikum på sociale medier. Du har sikker kun et personligt forhold til omkring 10% af de personer, som følger dig (eller dem, du selv følger). Derudover er det kun ganske få procent, som kan tjene penge på at være “influencers”. Med andre ord er der sikkert intet, som forpligter dig til at dele ting på sociale medier.

Det meste, du vil få ud af at være aktiv på sociale medier, er tilfredsheden ved at dele information om visse emner. Hvilken indflydelse, dit indhold har, afhænger ofte mere af, hvordan dine tilhængere synes om dig, end den faktiske besked, du deler, eller hvordan du deler det.

Som nævnt ovenfor er sociale medier en platform til at vise alle de bedste sider af dit personlige og professionelle liv. Dog er det sjældent, at aktivitet på sociale medier har nogen langtidsvirkende effekt på dit velbefindende.

Modsat er det ret almindeligt, at man føler sig presset til at dele indhold, som om det var et kæledyr, der skulle fodres. Denne type adfærd er problematisk, hvis den forårsager angst.

Person med telefon deler på sociale medier

Bryllupsdag: Noget, man typisk deler på sociale medier

Her er et eksempel. Tag en mand, som skal til at blive gift. Han er begejstret for sin bryllupsdag og er også begejstret for at dele billederne fra dagen. Når dagen oprinder, begynder alt dog at gå galt fra starten. Det er virkelig varmt, han skændes med sin partner ved festen og hans ryg gør ondt.

Han er sikkert lykkelig på trods af disse mindre forhindringer. Men faktum er, at dagen ikke er blevet, som han forventede. Han har ikke lyst til at dele billederne på sociale medier, men føler, at hvis ikke han gør, vil folk begynde at stille spørgsmål. Det vil være ubehageligt for ham.

Det ender med, at han deler et billede fra festen, hvor han ser glad og tilfreds ud. Dette er en hypotetisk situation, men det sker i mange forskellige afskygninger hver eneste dag. Du deler ting, som viser nogle følelser, som du i virkeligheden ikke føler.

Mistillid og afvisning

Er det sådan et liv, du ønsker at leve? Du kan blive udsat for afvisning og mistillid, hvis dine sociale medier selv afviger for langt fra den rigtige dig. Ikke engang de såkaldte “influencers” kan undgå denne form for mistanke fra folket i deres kreds. Selvom de retfærdiggør det ved at argumentere for, at det er sådan, de tjener deres levebrød. 

Det kan give alvorlige psykiske problemer, hvis afstanden mellem det, du virkelig føler og det, du deler på sociale medier, er for stor. Det har også potentialet til at patologisere dine følelser, tanker og adfærd. Det kan have langsigtede konsekvenser.

Vi taler ikke om fuldstændigt at droppe sociale medier. Prøv i stedet at reflektere over, hvordan du drager fordel af det. Gør det dig mere skade end gavn? Er det godt for dit velbefindende, eller bliver du angst og får problemer med dit selvbillede?

Sociale netværk er her bestemt for at blive. Så husk, at det er en løbende læreproces at lære af det. Du er fri til at vise, hvem du virkelig er. I stedet for at skabe et falsk liv for at prøve at bevise dit værd.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.