Du er nødt til at acceptere virkeligheden
Når du bliver konfronteret med noget, du ikke kan lide, kan du reagere på forskellige måder. Du kan klage over dit uheld, arbejde på at ændre det eller acceptere det og arbejde med det, så det ikke altid er i dine tanker. Du er dog nødt til at acceptere virkeligheden. Derfor er der ofte ikke nogen vej udenom det.
Måske taler du om det eller beslutter dig for at ignorere det. Der er mulighed for at acceptere det i dine tanker eller mentalt afvise alle, der taler om det.
Med andre ord vil nogle ting blive ved med at eksistere i dit liv, uanset om du kan lide dem eller ej. For at afholde dem fra at påvirke dit velvære negativt, er dit eneste reelle valg at lære at leve med dem. Du har formentlig erfaring med dette. Forbindelse med andre mennesker vil altid involvere at acceptere ting, som man ikke nødvendigvis nyder.
Du skal acceptere virkeligheden og ufuldkommenhed
På en god dag, når du føler dig generøs og idealistisk, vil du anse dig selv for at være heldig for at begå fejl. Uden fejl vil du aldrig lære noget eller bevæge dig fremad. Du jokkede i spinaten i går, men du vil stråle i dag.
Med sikkerhed lyder dette fantastisk. Men hvor ofte har din glemsomhed gjort dig vred? Hvor mange glas ender med at blive knust på gulvet på grund af din klodsethed? Eller når du fejlbedømmer afstanden og rammer bilen bag dig. Du indså ikke, at din tid hos lægen ikke var før næste uge…
Det er dog lige meget, hvor vred den slags situationer gør dig, eller hvor meget tid og energi, du investerer i din frustration. Du vil blive ved med at lave dumme fejl resten af dit liv. Det handler ikke om at lære store livserfaringer. Dette er blot ting, der sker, og du er nødt til at acceptere virkeligheden.
Forventninger
Ting sker sjældent på den måde, du forstiller dig i dit hoved. Ingen mængde af forberedelse kan gøre dig klar til ENHVER uforudset begivenhed. Hvis du laver en liste med alle de ting, der muligvis kan ske, vil den sidste linje altid være “blandt andet”.
Det er simpelthen ikke det værd. At være overdrevent forsigtig eller kontrolleret for at forsøge at undgå en simpel realitet: De fleste omstændigheder er uforudsigelige. Det er en tung byrde at bære, hvis man altid forsøger at være forberedt.
Du vil bevæge dig for langsomt og traske, hvor du burde være dynamisk og forandrende. Den menneskelige historie har lært os det samme: Vedvarenhed er undtagelsen og ikke reglen.
På den anden side kan du ikke bare smide alle forventinger ud, ligesom du ikke kan afholde dig selv fra at få førstehåndsindtryk og bias (såsom halo-effekten). Dine forventninger betinger naturligt forskellige elementer af din psyke, nogle så vigtige som gennemslagskraft eller din evne til at kontrollere din opmærksomhed.
For at acceptere virkeligheden skal du arbejde med det, du opfatter, i stedet for virkeligheden
En statue er ikke grim. En person er ikke ærlig eller en løgner. De kan måske opføre sig på den måde det meste af tiden, men det betyder ikke, at de vil gøre det altid eller at de ikke vil ændre deres adfærd i henhold til deres sociale miljø. Faktisk gør vi alle dette nogle gange, og det betyder ikke, at vi er selviske eller uærlige.
Når du kigger på et billede på skærmen, kan du få punkter til at være tættere på eller længere væk fra hinanden afhængigt af, hvor meget du zoomer ind. Du kan få London og Cambridge til at se ud til at være meget tæt på hinanden eller meget langt væk.
Fordelen i henhold til geografi er, at du og jeg kan blive enige om at bruge det samme referencepunkt og give en absolut værdi, fri for meninger. Det har sine problemer at overføre denne metode til den psykologiske verden. For eksempel, hvis du forestiller dig, at London og Cambridge konstant bevæger sig, så vil distancen mellem dem altid variere.
Hvad ville du bruge som et referencepunkt? Med al sandsynlighed vil dit eneste tilgængelige referencepunkt være det, du ser på skærmen i dette øjeblik. Hvorfor? På grund af hvor komfortabelt det er at arbejde fra dit eget synspunkt, kun med den information, du tager ind i et bestemt øjeblik.
Med andre ord har du en tendens til at arbejde med faste billeder, når det, du gerne vil have, er videoer med en 360-graders linse. Dog er det ikke muligt, og det er blot et andet eksempel på nødvendigheden af at acceptere virkeligheden.
Du vil glemme ting, og du er nødt til at acceptere dette
Det er lige på tungen… Ordet, jeg forsøger at huske, er ligesom en ø. Jeg ved, hvor det er, men jeg kan ikke finde den bro, der vil tage mig over til dens smukke strande. Det betyder, sidste gang jeg brugte det, det bogstav, det starter eller slutter med. Jeg husker alle disse detaljer, men jeg kan ikke komme i tanke om ordet.
Du genkender et ansigt og gik i skole med den person i køen. Hvad var vedkommendes navn nu? Vedkommende sad ved siden af John, og matematiklæreren kaldte altid på ham. En anden virkelighed, du er nødt til at acceptere, er den lettere anarkistiske måde, din hukommelse virker på.
Vi har kun dækket nogle få af de realiteter, du er nødt til at acceptere. Når disse ting dukker op, er de meget frustrerende. Hvilke af dem ville du inkludere på din liste og hvorfor?