Mennesker ændrer sig ikke. Dit syn på dem gør
Du ved aldrig helt, hvordan det sker. Men en dag, midt i noget enkelt og normalt, bliver dine øjne åbnet. Måske har du kendt en person i fem måneder eller fem år, men lige pludselig indser du, hvordan de virkelig er, i al deres rå virkelighed.
Og det er der, mange af vores drømme går i stykker. Fra det tidspunkt af forlader dine drømmes fine tråde af håb dig. D u indser, at du har kigget igennem et filter af fascination eller været blind af kærlighed. Det har forhindret dig i at se den rigtige sandhed.
Ingen kan kende dybden af en anden person. Det kræver tid, gensidig forståelse og vigtige øjeblikke, der lidt efter lidt åbner vores øjne. Indtil det sker, har vi ofte en tendens til at idealisere andre. Vi tilføjer overdådige karakteristika til dem. Men lidt efter lidt begynder sløret at falde…
Det er klart, at nogle gange ændrer folk sig faktisk og transformeres. Situationer og livserfaringer kan ændre mennesker. Ikke desto mindre har alle mennesker en uundgåelig essens af tilværelse. En personlighedstype, et niveau af integritet, et sæt af værdier, der forbliver konstante gennem deres liv.
Evnen til at indse dette ligger i dine hænder. Det er op til hvert individ ikke at acceptere ting blindt og at vide, hvordan man skal læse kropssprog, intuitivt at læse mellem linjerne og vide, hvordan man skal opfatte en bestemt opførsel.
Nogle gange er kærlighed et dårligt filter, når der er brug for objektivitet. Bare fordi du er forelsket, ændrer det ikke på, at du altid skal holde dit hjerte åbent og dine fødder på jorden, holdt nede af balance og selvbeskyttelse.
Mennesker ændrer sig ikke. De tager masker på
Til at starte med gør alle en indsats for at passe ind. Der er mange mennesker, der for eksempel prøver at afbalancere deres skarpe kanter eller huller i deres personlighed med dem fra deres partner, så de balancerer hinanden, og alt er harmonisk, næsten…
Når det er sagt, begynder mange af de forhold at udvikle deres egne skjulte mangler. De begynder måske endda at vise falske dyder. Vi har en tendens til at se par som en essentiel idealiseret “enhed” uden at se den maske, de har på.
Før eller senere vil skuffelsen vise sig. Du ved ikke hvordan. Ej heller forstår du, hvordan den anden person overhovedet kan sige eller gøre sådan noget. Men det sker dog. Og der er intet, du kan gøre for at ændre på det.
Lidt efter lidt begynder afslørende situationer at komme frem og sætte forholdet på prøve. Det er på det tidspunkt, hver partners sande essens kommer frem, deres autentiske personlighed.
Så hvad skete der? Hvordan kan tingene have ændret sig så meget fra, hvor de var i begyndelsen? Du er nødt til at acceptere det: Det er ikke noget, der er sket natten over. I virkeligheden er der mennesker, der helt enkelt ikke er dem, vi troede, de var i begyndelsen.
Og denne opdagelse er ofte ødelæggende.
Modstand mod at se sandheden om dine elskede
Hvordan kan du acceptere, at en person, du elsker meget, ikke er den person, du troede, de var? Hvad end du tror på det eller ej, er denne type situation en meget normal hverdagsvirkelighed. Faktisk opstår det ikke kun blandt par. Det kan også ske i venskaber og endda med familiemedlemmer.
Folk ændrer sig ikke natten over og ofte slet ikke med tiden. I virkeligheden er det tidens gang i sig selv, der tillader dig at se, hvordan personen virkelig er.
Der er ingen magisk formel, der tillader os med det samme at se mennesker, som de virkelig er, det sekund vi møder dem. Faktisk ved de det ofte ikke engang selv. Øjeblikke skal deles, liv skal leves og opleves, for at en person kan kende sig selv og have både deres egne smukke og mørke sider blive bragt frem i lyset.
Så lige meget hvor kompliceret dette måske er, er der nogle få hovedkoncepter, du altid skal huske på:
Undgå at være den person, der giver andre bind for øjnene
Det er allerede normalt, at mange mennesker går gennem de forskellige stadier i livet med deres egne masker på. Derfor er det ikke det værd, at du også er en af dem. Du bør ikke gå gennem livet med bind for øjnene og vise en falsk udgave af dig selv.
Undgå at idealisere ting: mennesker, situationer osv… Drag konklusioner ud fra ord, handlinger, gestusser og også stilheder. Du kan ikke lære en person at kende fra de bannere, de kroner dem selv med, men snarere fra de detaljer, du selv er i stand til at observere og tyde.
Vent ikke på, at andre skal ændre sig for dig
Dette er en fejl, mange bliver offer for. Nogle gange er det muligt på forhånd at vide, hvordan en person er. Du kender deres fejl, og du ved, at de kunne ende med at såre dig… Men du siger måske “med mig vil det være anderledes. De vil ændre sig”.
Uheldigvis vil de nok ikke ændre sig. Det er ikke ofte, mennesker ændrer deres måde at være på, deres opførsel, deres behov, deres nuancer. Du vil blot ende med at vente forgæves. Det vil være en ventetid, der kun vil mindske din selvtillid og de håb, du har. Vær forsigtig, for dette kan nemt blive en farlig og smertefuld situation.
Problemet med ærlige mennesker er, at de tror, at andre også er ærlige. Derfor kan det være meget svært at se, at andre måske lever deres liv bag en maske.
Billeder af Catrin Welz-Stein