Gid du må leve hver dag af dit liv

Gid du må leve hver dag af dit liv

Sidste ændring: 30 april, 2017

Livet er så kort, så vi kan ikke vente på, at det, vi vil have, kommer til os. I stedet skal vi flyve direkte mod det. I sidste ende er det eneste vigtige ikke årene i dit liv, men livet i dine år

Der er kæmpe forskel på at kende vejen og på at følge den. Mange af os kender, eller tror vi kender, den vej vi bør følge, men meget få af os har fornøjelsen af, at følge det til dørs og gå distancen.

Bliv voksen, få dig en uddannelse, find dit livs kærlighed, bliv gift, få børn, arbejd hårdt for din familie, få vidunderlige børnebørn og vent på at livet ender. Gælder det virkelig for alle ? Er det virkelig det, vi vil have ud af livet?

Jeg kan ikke få mig selv til at tro på det. Hvis man spørger en sportsmand, hvordan man bedst dyrker deres specifikke sportsgren, vil han sige, at der ikke findes et enkelt svar. Det kommer an på så mange ting: øjeblikket, spillerens og modstanderens situation, den generelle atmosfære, mulighederne… Livet er på samme måde.

Det er dit liv. Gør hvad du elsker, og gør det ofte. Hvis der er noget galt, lav det om. Hvis du ikke kan lide dit job, sig op. Hvis du ikke har tid nok, sluk for fjernsynet. Hvis du leder efter dit livs kærlighed, stop; den kommer så snart du gør det, du elsker.

Hold op med at overanalysere. Livet er enkelt. Alle følelser er smukke. Når du spiser, nyd hver eneste bid. Åbn dit sind, dine arme og dit hjerte op for nye ting og mennesker; vi forenes af vore forskelle. Spørg den næste du møder, hvad de brænder for, og del din inspirerende drøm med dem.

Rejs ofte. At fare vild vil hjælpe dig med at finde dig selv. Nogle muligheder kommer kun en gang. Grib dem. Livet handler om de mennesker, du møder, og de ting du skaber sammen med dem, så kom i gang med at skabe. Livet er kort. Lev din drøm og følg din lidenskab. 

– Holstee Manifestet- 

Tag imod din frihed

Vi er her og nu, og det er det, der betyder noget. Tid er liv, og man ved ikke hvor længe man har igen. Nogle af os prøver på et tidspunkt at finde meningen med livet. Vi overvejer bare ikke, om det at leve er den eneste mening. Helt ærligt, livet skal ikke skemalægges eller spildes på at undre sig over, hvad livet går ud på.

‘Meningen med livet’ betyder i det hele taget ikke noget, fordi det at leve er frit. Intet og ingen kan bestemme, hvad du skal gøre eller føle på et givent tidspunkt. Lyt ikke til dem, for kun du har evnen og muligheden for at leve dit liv frit og på din egen måde.

Og ja, at leve frit har en pris, du ikke kan flygte fra: Ansvar. Husk at din frihed bør ende, hvor andres begynder, og gør aldrig nogen ondt. Find dine værdier, og før dem ud i praksis.

Le, når du vil le, og græd, når du har brug for at græde. Livet begrænser dig ikke. Lav det om, du gerne vil forandre, selvom du risikerer at fejle. Nogle gange vinder man, og nogle gange lærer man, så hvis det ikke går efter planen med det samme, har man i det mindste skabt sig en erfaring.

Vi kan ikke forvente at nå bjergets top, for at kunne nyde udsigten. Hvert trin på vejen har noget smukt at beskue, når blot man ser det rette sted hen. Hvert punkt på din rejse kan forvandle sig til en drøm, selv når vi føler os fanget i et forfærdeligt mareridt.

Vær ikke bange for at drømme

Husk at samfundet er selvoptaget, og forvent ikke andres anerkendelse for det, du gør og ikke gør. Tro på dig selvog på det, du kan bygge op for dig selv. Byg ikke luftkasteller, sælg ikke varm luft. Sæt pris på det, du har, og lad være med at længes efter alt det, du ikke har.

Lykke i det her liv er altid at have noget at lave, nogen at elske, noget at håbe på. Læg lidenskab i hvert eneste skridt, du tager, elsk dig selv fremfor alt og dyrk ny kærlighed, men sørg især for at reflektere over dine valg og prioriteter hver dag.

Hav mod til at leve dit eget liv, for den største fare er ikke at leve.

 Feature image courtesy of Victor Rivas Fernández


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.